Fysio

Det sunde og Det syge menneske

 

Det sunde og Det syge menneske - Bind I-VI.
Vegard Bruun Wyller.
Normalpris: 2.400 kr.
Medlemspris hos Gads forlag: 1.920 kr.

Det sunde og Det syge menneske er en lærebog i naturvidenskabelige fag for sundhedspersonale. Værket består af seks bind og er opbygget omkring organer og organsystemer. Det sunde menneske beskæftiger sig med normale forhold, med hovedvægt på bygning (anatomi), funktion (fysiologi) og regulering af funktionen for at opretholde indre ligevægt. Det syge menneske omhandler sygdomme i de forskellige organer med gennemgang af de bagvedliggende årsagsmekanismer, patofysiologi, mikrobiologi, undersøgelser og behandling, inklusiv farmakologi. For at sikre en korrekt og opdateret fremstilling inden for alle fagområder har forfatteren haft et tæt samarbejde med specialister i både medicin og sygepleje.

 

Det sunde og Det syge menneske er især skrevet til grunduddannelsen i sygepleje. Lærebogen vil dog også være nyttig for studerende i uddannelser inden for andre sundhedsfag som medicin, odontologi, fysioterapi, ergoterapi, ernæringsfysiologi mv. og i forbindelse med forskellige typer videre- og efteruddannelse. Desuden kan værket anvendes som opslagsværk for færdiguddannet sundhedspersonale.

Det sunde og Det syge menneske er rigt illustreret. Teksten er gennemgående suppleret med sygehistorier for at demonstrere forbindelsen mellem forskellige fagområder og den praktiske anvendelse af teoretisk viden. Tilvalgsstof i grunduddannelsen i sygepleje er anbragt i tekstbokse. Hvert kapitel indeholder forslag til supplerende litteratur. Talrige krydshenvisninger formidler sammenhæng i stoffet og lægger det til rette for repetition. Et righoldigt stikordsregister gør også bøgerne værdifulde som opslagsværk.

Det er ikke bare layoutet, som er overraskende. Det sunde og Det syge menneske går nytænkende til formidlingen af de naturvidenskabelige fag, som hører til sygeplejerskeuddannelsen og andre sundhedsfaglige uddannelser.

Når man åbner hvert af de seks bind, ligger hele to enkelte bøger foran én, så man kan arbejde parallelt med den sunde og den syge krop. Og efterhånden som man fordyber sig i værket, er det tydeligt, at formidlingen foregår i krydsfeltet mellem de forskellige natur- og sundhedsfaglige discipliner og sygdomshistorier, som er hentet fra den kliniske hverdag.

Det er nødvendigt at kende det sunde for at kunne forstå det syge - dén helhedstænkning vil den norske læge Vegard Bruun Wyller styrke i dagens sundhedsvæsen ved at gøre den synlig lige fra starten af sygeplejerskeuddannelsen. Mere end 2000 sygehistorier bringer bogen tæt på den kliniske virkelighed og gør indlæring integreret og problembaseret.

Redigeret af : Anne Larsen, 27.05.2011

Til top