Klinikken Neuroform i Høje Taastrup sælger et tilbud om neurologisk genoptræning, som patienterne ikke kan få tilsvarende i kommunerne. Og nu tør de også sige højt, at det er det, de gør.
Foto: Henrik Frydkjær
Erhvervspolitik
Et udkast til Danske Fysioterapeuters erhvervspolitik, der skal sætte rammer og retning for foreningens indsats for fysioterapeuters ageren på det private marked, skal ligge klar til repræsentantskabsmødet i november. Hovedbestyrelsen har med udgangspunkt i analysen fra Lighthouse taget hul på debatten, der forsætter hen over sommeren.
Mød nogle af de fysioterapeuter, der allerede opererer i det private markeds fire verdenshjørner:
Digifys
Peak Clinic
Otterup Fysioterapi og Træningsklinik
Inden for den behandlende del af det private sundhedsmarkedet finder man blandt andre klinikken Neuroform i Høje Taastrup. Klinikken tilbyder intensiv specialiseret genoptræning til neurologiske patienter. Patienterne - eller deres sundhedsforsikring - betaler for træningen som ofte er et supplement til det tilbud, de kan få i det offentlige, og klinikken er dermed et eksempel på, hvordan markedet for fysioterapeutiske tilbud udvider sig.
Bag Neuroform står fysioterapeuterne Anna Leth Christiansen og Marie Louise Irskov, der begge har en fortid i neurologien på Hvidovre Hospital, men som i november 2007 gjorde alvor af en gammel drøm om at starte for sig selv i en blanding af trangen til at stå på egne ben og faglige ambitioner.
”Vi vidste jo, at træning med høj intensitet gjorde en forskel – det kunne vi se. Men vi oplevede, at patienterne dykkede igen, når vi havde sluppet dem, og det var frustrerende. Desuden var det ofte svært at lande patienterne i kommunerne med de ofte komplekse problemstillinger, der følger med en traumatisk hjerneskade”, fortæller Marie Irskov. De to sprang derfor sammen med en ergoterapeut ud på det dybe vand, uden andet sikkerhedsnet end en kassekredit.
Ergoterapeuten trak sig som partner i klinikken efter et år, da efterspørgslen efter det, hun kunne tilbyde ikke var stor nok fra patienterne, men det tværfaglige element er stadig til stede i klinikken, der har konsulentaftaler med ergoterapeut, logopæd, neurolog, bandagist og socialrådgiver.
”Den klinik, vi har nu, ligner halvvejs det, vi planlagde. Vi har lige så stille tilpasset os det behov, vi har kunnet se, at vores patienter havde”, forklarer Marie Irskov. Det betyder blandt andet, at de intensive heldagsforløb, de oprindeligt lagde ud med, i stort omfang er erstattet af halve dage i erkendelse af, at patienterne også skal have plads til et liv ved siden af. ”Der er nogle, der har job, de har familie, og de går måske til rideterapi. Vi skal bare være en del af deres liv i en periode. Det bliver knap så intensivt, som vi havde forestillet os, men til gengæld forlænger de ofte forløbet og bliver hængende”.
Et hårdt år
I 2011 forsvandt en tredjedel af klinikkens indtægtsgrundlag, idet kommunerne over en bred kam valgte selv at varetage genoptræningen.
Klinikken var nødt til at afskedige en fysioterapeut og var i det hele taget igennem en hård tid, der mange gange har fået Marie Irskov og Anna Leth Christiansen til at sige til hinanden, at havde de vidst, det ville blive så hårdt, ville de ikke have turdet springe ud som selvstændige.
Deres held var, at de ikke havde en krystalkugle, for de har lige så tit sagt til hinanden, at de har verdens bedste job, fortæller Marie Irskov. ”Men det at drive en forretning var en større udfordring, end vi havde regnet med. Det, der har overrasket os mest er nok, at markedsføringen skulle fylde så meget, og at den skal blive ved med det”.
De to har fået god hjælp af Væksthus Hovedstadsregionen, der yder gratis rådgivning, og i et netværk for kvindelige iværksættere har de fået rygstød til at turde markedsføre deres virksomhed på markedets præmisser, hvor hensynet til virksomheden og ikke kun fagligheden dominerer.
”I begyndelsen var vi lidt bange for, hvad vi kunne tillade os, når vi henvendte os til den her type patienter, og vi holdt os for eksempel tilbage med at bruge vores klienter som cases. Tonen i det, vi sender ud, har ændret sig, og vi er ikke længere så bange for at støde nogen, som vi var til at begynde med”, fortæller Marie Irskov. I 2011 medvirkede hun i et indslag i Danmarks Radio, hvor hun problematiserede, at patienterne selv skulle betale, hvis de ikke mente, at det kommunale tilbud var godt nok. ”Det ville vi ikke have turdet tidligere af angst for at støde vores kolleger i kommunerne, men de er jo også frustrerede over ikke at få lov til at gøre det godt nok, så hvem er det lige vi hjælper ved at holde vores mund?”
Vil gerne ud af maskinrummet
I øjeblikket er klinikken ved at konsolidere sig efter et hårdt år, men drømmen om igen at få råd til at ansætte en fysioterapeut mere er ikke sluppet. Det vil være godt for fagligheden, at de bliver én mere, og det vil også være godt for virksomheden, mener Marie Irskov. ”Vi sætter alle et personligt præg på vores tilgang til klienterne, og i tillæg hertil vil det øge fleksibiliteten”, forklarer hun.
”Vi drømmer om at kunne geare en lille smule ned på det i klinikken for at få tid til også at tage os af vores virksomhed. Det er også det, vi hele tiden får at vide i vores netværk: Vi skal ud af maskinrummet og op i helikopterperspektiv indimellem”.
Læs Lighthouses analyserapport "Efterspørgselsorienteret analyse af markedet for private fysioterapeutiske ydelser" (kræver login)
Redigeret af : Christoffer Grann, 29.08.2012
Til top