Fysio

 

Manuskriptvejledning

 

For at lette arbejdsgangen i redaktion og redaktionspanel, skal alle indsendte artikler være udformet i overensstemmelse med denne vejledning.


Alle kan indsende faglige artikler til Fysioterapeuten også uden forudgående aftale, men det er en god idé først at kontakte bladets faglige redaktør, Vibeke Pilmark. Dels med henblik på råd og vejledning og dels for at få et fingerpeg om, hvornår artiklen vil kunne offentliggøres – eventuelt i forbindelse med et relevant tema.

Ingen artikler kan godkendes på forhånd, og redaktionen udsteder ingen forhåndsgarantier for offentliggørelse af artikler. Forfatteren bør oplyse, hvis artiklen er søgt publiceret i andre medier.

Artikler bedømmes af den faglige redaktør

Alle faglige artikler bedømmes af den faglige redaktør og af et eller flere medlemmer af redaktionspanelet. Artiklerne vurderes på det faglige indhold og niveau, nyhedsmæssig værdi, målgruppe, længde og sprog. Redaktionen kan ikke påtage sig at bearbejde rapporter, eksamensopgaver og lignende.

Vejledningen for udarbejdelse af manuskripter gælder for forfatterne og er ikke bindende for, hvordan fagbladet offentliggør og præsenterer manuskripterne.

Artikler på et videnskabeligt niveau går videre til redaktionsudvalget for FFY.DK med henblik på eventuel offentliggørelse dér. På samme måde kan artikler gå den modsatte vej, hvis de skønnes bedre egnede til fagbladet. Retningslinjerne for udarbejdelse af artikler til FFY.DK kan downloades særskilt

Læs også retningslinjer for:

Sprog
Layout
Litteratur

Forfattere må indstille sig på at få manuskripter, der ikke følger disse retningslinier retur til omskrivning.

Med venlig hilsen
Redaktionen
Juni 2003



Redigeret af : Anne Guldager, 29.06.2009

Til top