Fysio

 

Litteratur

 


Litteraturhenvisninger nummereres fortløbende med arabertal i parentes i den rækkefølge, der henvises til dem.

Der henvises kun til publicerede, offentligt tilgængelige, skriftlige kilder. Ved accepterede, men endnu ikke offentliggjorte tekster, angives kilden fuldt af ordene ”in press” før årstallet. Kilder uden eksplicit henvisning i artiklen undlades i litteraturlisten. Øvrige kilder må der henvises til i selve teksten.

Alle litteraturhenvisninger publiceres. Evt. litteraturliste bør dog højst indeholde 15 titler. Litteraturlister over 15 titler publiceres kun på Fysio.dk.

Litteraturhenvisninger skal følge Vancouver?systemets 5. udgave fra 1997, da det er hensigtsmæssigt, at alle forfattere benytter den samme form, når der henvises til anvendt litteratur i en artikel. Vancouver-systemets fordel viser sig, når man skal søge efter litteratur på biblioteker og i databaser.

Bøger og afsnit fra bøger angives med forfatternavn(e), titel, eventuelt undertitel og udgave. Mellem titel og undertitel punktum. Mellem titel og udgave sættes komma. Herefter følger udgivelsessted, kolon, forlag, semikolon, årstal for udgivelse og punktum. Eventuelt bindnummer og sidetal anføres til sidst.

Forfatterne nævnes med efternavn, fulgt af en eller flere initialer fra for? og mellemnavn(e) skrevet med stort. Ved flere forfattere sættes komma mellem navn på de enkelte forfattere. Ved flere end seks forfattere kan første forfatternavn efterfølges af ”et al.” Ved antologier anføres redaktørens navn, fulgt af editor. Punktum efter forfatternavn(e). Titlen påbegyndes på samme linje.

Eksempel:
Andreasen E, Bojsen-Møller. F. Bevægeapparatet. Anatomi 1, 8. udgave. København: Gyldendal; 1988.

Tidsskriftartikler angives efter samme retningslinier som bøger fatternavn(e) og artiklens titel. Tidsskriftets navn, udgivelsesår, eventuelt årgang, nummer eller periode inden for årgangen i parentes samt sidetal skrives umiddelbart efter. Der sættes semikolon efter årstal og kolon efter tidsskriftets nummer eller periode samt kolon før sideangivelse. Der skal ikke være mellemrum mellem årstal, semikolon, tidsskriftets nummer, kolon og sideangivelse.

Eksempel:
Christensen D. Bobath i teorien. Sygeplejersken 1996;2:22-25

Mindre publikationer anføres med den udgivende institution på forfatterens plads.

Eksempel:
Arbejdsmiljøfondet. Arbejdsmiljø i søgelyset. København: Arbejdsmiljøfondet; 1997.

Interne rapporter, pjecer, eller lignende anføres ikke på listen. Efter artiklen kan henvises til ikke publicerede rapporter eller opgaver, hvis det samtidig angives, gennem hvilken institution, afdeling eller person teksten kan skaffes.



Redigeret af : Anne Guldager, 29.06.2009

Til top