Fysio

Arbejdspladsvurdering - APV

 

APV er din mulighed for at gøre opmærksom på arbejdsmiljøforhold som ikke er i orden – så benyt dig af muligheden!

arbejdspladsvurdering_main

Arbejdspladsvurdering (APV) er en kortlægning af arbejdsmiljøet, som følges op af en beskrivelse af problemerne, en handlingsplan og en plan for opfølgning på problemerne.

Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV’en har været et lovkrav siden 1992 og skal gentages, når der sker ændringer i arbejdet, arbejdsmetoder og arbejdsprocesser m.v., som har betydning for arbejdspladsens arbejdsmiljø, dog senest hvert 3. år.

Formålet med at udarbejde en arbejdspladsvurdering er at sikre, at:

  • virksomhedens sikkerheds- og sundhedsarbejde omfatter alle væsentlige arbejdsmiljøproblemer
  • virksomheden arbejder systematisk og løbende med at løse problemerne.


En APV skal indeholde:

  • identifikation og kortlægning af arbejdspladsens arbejdsmiljøforhold.
  • en vurdering af de ansattes sygefravær på arbejdspladsen
  • beskrivelse og vurdering af konkrete arbejdsmiljøproblemer
  • prioritering og handleplan for arbejde med løsning af problemerne
  • opfølgning på APV’en og handleplanen


APV’en skal være skriftlig og tilgængelig for alle ansatte og Arbejdstilsynet, men ellers har I metodefrihed i forhold til at udarbejde APV’en. Danske Fysioterapeuter anbefaler, at I vælger en metode, som inddrager alle berørte ansatte – særligt i forhold til det psykiske arbejdsmiljø, således at alle kan komme til at få ejerskab til løsning af eventuelle problemer.

De 3 Branchearbejdsmiljøråds fælles hjemmeside om APV

http://www.arbejdsmiljoweb.dk/sikkerhedsarbejdet/apv/
http://www.arbejdsmiljoviden.dk/Viden-om-arbejdsmiljoe/Arbejdspladsvurdering

Redigeret af : Anne Larsen, 16.04.2012

Til top

Title

Få nyheder fra fysio.dk på e-mail hver uge

Afmeld Tilmeld