Som leder i kommuner og regioner aflønnes du i forhold til stillingens indhold, ansvar og kompleksitet, samt for dine særlige kompetencer.
Aflønningen sker efter et særligt løntrinsystem med tillæg efter ”Aftale om lokal løndannelse”.
Løntrinsystemet, som angiver stillingens grundlønsklassificering, er forskellig på det kommunale og det regionale område.
På det kommunale område gælder trinene L5, L6, L10, L12 og L14, men der kan lokalt aftales et højere trin. På det regionale område gælder trinene L3 – L16.
Ved den reelle indplacering skeles særligt til stillingens ansvar på tre niveauer – nedre, mellemste og øvre.
Øvre grundlønsniveau
- Ansvar for formulering af strategier og politikker
- Overordnet økonomisk ansvar, udmelding af økonomiske rammer
- Overordnet ansvar for organisationsstruktur, patient‐/brugerforløb og kvalitet
Mellemste grundlønsniveau
- Ansvar for at omsætte strategier og politikker i handlingsanvisninger
- Ansvar for overholdelse og udfyldelse af økonomiske rammer
- Ansvar for mindre strukturtilpasninger i forhold til f.eks. patient/brugerforløb og kvalitet
Nedre grundlønsniveau
Ansvar for den daglige ledelse af en enhed, herunder implementering af handlings‐anvisningerne
- Ansvar for den kliniske uddannelse i enheden
- Ansvar for at tilrettelægge arbejdet og sikre et godt arbejdsmiljø
- Ansvar for kompetenceudvikling af underordnet personale
Tillæg kan ydes som trin eller som kronebeløb. Her findes ingen øvre grænse, hvorimod den nedre grænse er sat til 6.100 i 06-niveau. Og tillæg kan ydes for alt, som ikke naturligt er indeholdt i grundlønnen.
Du kan her se de seneste løntabeller for begge ansættelsesområder
Hent løntabel for det kommunale område som pdfHent løntabel for det kommunale område som excel-ark
Hent løntabel for det regionale område som pdfHent løntabel for det regionale område som excel-ark
Lønberegneren
Du kan også bruge Sundhedskartellets lønberegner, som giver dig et billede af, hvordan lønnen for ledere inden for området ligger.
Du finder lønberegneren her
Redigeret af : Ida Jørgensen, 29.04.2013
Til top