Fysio

Medlemsfordele

Billige forsikringer

 

Få en billig hus-, indbo- og ulykkesforsikring hos Bauta. Er du selvstændig, kan du få en meget fordelagtig erhvervsansvarsforsikring hos TopDanmark.

forsikring

Attraktive forsikringer hos Bauta Forsikring

Som medlem af Danske Fysioterapeuter kan du tegne billige forsikringer med gode dækninger hos Bauta Forsikring. Bauta tilbyder et bredt udvalg af forsikringer, som f.eks. bilforsikring med billig vejhjælp, indboforsikring med verdensrejseforsikring, husforsikring, ulykkesforsikring osv.

Bautas hjemmeside kan du beregne prisen for de forskellige forsikringer og læse om dækning og vilkår. Du kan også bruge hjemmesiden Forsikringsguiden, hvor du kan sammenligne pris, dækning og serviceniveau i de fleste forsikringsselskaber.

Bauta studieforsikring

Er du studerende og medlem af Danske Fysioterapeuter, kan Bauta tilbyde dig en særdeles fordelagtig studieforsikring, som er tilpasset dine behov som studerende og har en særlig lav selvrisiko.

Læs mere om studieforsikringen hos Bauta

Erhvervsansvarsforsikring for selvstændige

Hvis du kommer til at skade en patient eller dennes ejendele under behandling, kan patienten kræve erstatning. Derfor er det vigtigt, at du som selvstændigt erhvervsdrivende forsikrer dig mod erstatningskrav.

Som medlem af Danske Fysioterapeuter kan du tegne en erhvervsansvarsforsikring hos TopDanmark til 40,00 kr. i kvartalet. Forsikringen tegnes automatisk for fysioterapeuter med ydernummer, når vi modtager ydernummerskemaet.

Læs mere om erhvervsansvarsforsikringen for selvstændige

Erhvervsansvarsforsikring for studerende

Som fysioterapeutstuderende har du et erstatningsansvar over for alle de personer, du behandler, også i forbindelse med din undervisning, og når du er i praktik.

Som studentermedlem hos Danske Fysioterapeuter er du automatisk dækket af en erhvervsansvarsforsikring hos Runa Forsikring. Den dækker, hvis du forvolder skade på personer og/eller ting i forbindelse med udøvelsen af fysioterapi under uddannelsen.

Læs mere om erhvervsansvarsforsikringen for studerende

 

Redigeret af : Anne Larsen, 03.05.2012

Til top

 

 

 

Title

Få nyheder fra fysio.dk på e-mail hver uge

Afmeld Tilmeld