Fysio

Forretningsorden 2008

 

Forretningsorden for regionsbestyrelsen, Region Hovedstaden.


Regionsbestyrelsens sammensætning

Se Danske Fysioterapeuter´s love §7 stk.4.


Regionsbestyrelsesmøderne

Der afholdes RB-møde ca. hver 2. mdr.
 


Møderne holdes som regel i tilslutning til regionskontoret (pr 1/1-07 – Nørrevoldgade 90).

Møderne afholdes som hovedregel mellem kl 9:30 og kl 18:00. På det første RB-møde efter generalforsamlingen lægges mødeplanen frem til næste GF.

Møderne lægges på rullende ugedage medmindre der ved enighed kan opnås en fast dag.


Der gives betaling for tabt arbejdsfortjeneste efter Danske Fysioterapeuter´s takster.


Der gives kørselsgodtgørelse efter Danske Fysioterapeuter’s retningslinier.

Afbud meldes til formand, så tidligt som muligt.


Suppleanterne modtager dagsordner og godkendte referater.

suppleanterne inviteres til mindst et møde årligt

Ved et RB-medlems udtræden eller meddelt længerevarende fravær indtræder suppleanten.


RB-møderne er åbne for medlemmerne. Tilmelding til Regionskontoret.

RB´s mødeplan lægges på hjemmesiden.


Dagsorden

Formand udarbejder dagsorden sammen med mindst et regionsbestyrelsesmedlem.

Punkter, der ønskes på dagsordenen, meddeles Formanden senest 10 dage før mødet.

RB-medlemmerne opfordres til at uddybe de punkter, de ønsker på dagsordenen, så de øvrige medlemmer kan være forberedt til en diskussion og/eller beslutning.

Større orienteringssager bør meddeles Regionskontoret til dagsordenen.

Dagsorden udsendes pr. mail ca.1 uge før mødet


Mødeledelse:   Formand

Ordstyrer:        Én af planlæggerne

Referent:          Administrativ medarbejder eller punkterne deles mellem
                        regionsbestyrelsens medlemmer.


1) Indledning:
Godkendelse af referat, indsigelser (indenfor 10 dage efter udsendelse).


2) Emner til diskussion og beslutning:
RB og/eller RF kan beslutte at afsætte længere tid på mødet til principielle diskussioner.


 

3) Regions opgaver
Bundne, andre, hvert kvartal: Regionens økonomi, regnskab og budget.


4) Orienterings punkter
Siden sidst v. formand og bestyrelsesmedlemmer, arbejdsgrupper m.m.


5) Evt


6) Afslutning
Punkter til næste møde og ansvarlig for det enkelte punkt. Formidling til: hjemmesiden, hovedbestyrelsen, andre regionsbestyrelser, kontaktpersoner, tillidsrepræsentanter eller andre/andet. Planlægningsgruppe til næste dagsorden


Beslutninger

Bestyrelsen er beslutningsdygtig når mindst 50% af bestyrelsen er tilstede. Beslutninger tages som hovedregel ved konsensusafgørelser, men kan afgøres ved afstemning. Ved stemmelighed vægter formanden stemme tungest. Beslutninger tydeliggøres i referatet.


Referat

Referatet udsendes så hurtigt som muligt efter mødet, så det kan bruges som arbejdspapir. Efter udsendelse har bestyrelsesmedlemmer 10 dage til at gøre indsigelser. Herefter betragtes det som godkendt. Godkendt referatet sendes til suppleanter og lægges på hjemmesiden


Beslutninger, der vedrører arbejdsgrupper uden repræsentation fra Regionsbestyrelsen, udsendes til disse.
 


RB-medlemmers ansvarsområder

Bestyrelsesmedlemmernes arbejdsopgaver fordeles på første møde efter generalforsamlingen.

Faste poster:

  •     Formand (urafstemning – lige år)
        Kandidater til repræsentantskabsvalg (lige år)
        FTF-kontaktperson
        Ansvarlig for planlægning af Regionsmøder
        Ansvarlig for planlægning af Generalforsamlingen

Nye RB-medlemmer opfordres til at deltage i Regionsgrundkursus.

Alle RB-medlemmer opfordres til at deltage i den årlige Regionskonference.


Arbejdsgrupper

Nedsættes af Regionsbestyrelsen efter behov. I Arbejdsgrupper kan der deltage andre end bestyrelsesmedlemmer


Årsberetning

På første eller andet Regionsbestyrelsesmøde efter sommerferien vedtages indholdsfortegnelsen til Beretningen. Det aftales samtidig hvem der skriver om hvilke emner.


Samling og redigering af indlæg sker i samarbejde mellem en adm. medarbejder, formand og evt. et bestyrelsesmedlem.
 


Regionsformand afrunder materialet til samlet beretning.


Danske Fysioterapeuter’s sekretariat udarbejder regnskab (i hovedpunkter) og Formand udarbejder budget der forlægges RB ved sidste møde før GF.


Materialet (Årsberetning og dagsorden) lægges på hjemmesiden (og kan tilsendes de medlemmer, der ønsker det.), så medlemmerne har adgang til det, på hjemmesiden, senest 14 dage før generalforsamlingen.
 


Regionsgeneralforsamling

Afholdes hvert år inden 15.februar - indkaldes med mindst 14 dages varsel via hjemmesiden og annoncering i fagbladet. Datoen for Generalforsamlingen offentliggøres senest to mdr. før. Annoncen indeholder udover dato for generalforsamlingen også dato for frist for indsendelse af forslag til behandling på generalforsamlingen.


RB sørger for: lokaler, traktement, forslag til dirigent.


Referent: Administrativ medarbejder.


Referatet lægges på Regionens hjemmeside og kan tilsendes de medlemmer, der ønsker det.


Se i øvrigt Danske Fysioterapeuter´s love §7 stk 3 samt Administrative Retningslinier pkt.1.


Frikøb/honorering

Efter forudgående aftale i RB eller med Regionsformand kan der gives frikøb til møder og arrangementer, som RB-medlemmer deltager i på Regionens vegne indenfor normal arbejdstid (beløb: se Danske Fysioterapeuter´s retningslinier).


Det kan også besluttes at sende Regionsbestyrelses medlemmer på temadage, kurser som led i udviklingen af Regionsbestyrelsesarbejdet.


RB kan beslutte honorar for afgrænsede opgaver i forbindelse med RB-arbejde.

Dette vurderes løbende og der gøres status i forbindelse med budgetlægning for det kommende år.


Afregnes via Danske Fysioterapeuters diætseddel der afleveres til Regions Formanden.


Udbetaling sker fra Danske Fysioterapeuter centralt, men fratrækkes Regionens konto.


Alle udgifter bør afregnes så hurtigt som muligt.

Vedtaget af Regionsbestyrelsen Marts 2008



 

Redigeret af : Ida Jørgensen, 10.01.2012

Til top