Fysio

 

FTF inviterer til fyraftensmøde om udfordringer for tillidsrepræsentanter.

medbestemmelse_teaser

Startdato: 01.03.2012
Slutdato: 01.03.2012
Arrangør: FTF, Region Midtjylland
Sted: FTF, Marienlystvej 14, Virklund, 8600 Silkeborg

 

Tillidsrepræsentanter står overfor afgørende udfordringer på fremtidens arbejdsmarked. For hvordan sikres medbestemmelsen, på et arbejdsmarked, hvor dagsordenen i MED- og SU-udvalgene bliver stadigt større og bredere?

I takt med, at den økonomiske skrue strammes, øges kravet om større effektivitet og bedre kvalitet på de danske arbejdspladser. Samtidigt stilles der også flere og flere krav til den enkelte medarbejder. Dette kan mærkes i MED- og samarbejdsudvalgene, som i dag står med et langt bredere spektrum af emner de skal forholde sig til.

I samarbejde med Center For Arbejdsmarkedsforskning har FTF derfor gennemført en undersøgelse af MED- og SU-systemet på FTF-området. Undersøgelsen afslører nogle spændende ting om, hvor der er indflydelse og hvor der ikke er og hvilke krav der egentligt stilles til tillidsrepræsentanterne i dag.

Vær med i debatten om, hvordan disse krav bedst imødekommes og hvordan FTF og organisationerne bedst løser de udfordringer som undersøgelsen peger på og hvordan vi sikrer medarbejdernes medbestemmelse.

På mødet vil professor Henning Jørgensen fra Center for arbejdsmarkedsforskning fortælle om undersøgelsen og dens centrale resultater. Det har tidligere været annonceret her på siden, at FTF's formand Bente Sorgenfrei ville deltage, men hun er desværre forhindret i at være med.

Der bliver serveret kaffe / the og brød samt en let anretning ved mødets afslutning.

TId og Sted: Kom og deltag i debatten den 1. marts 2012 kl. 16.00 - 19.00 i FTF region Midjylland, Marienlystvej 14, Virklund, 8600 Silkeborg.

Målgruppe: Mødet henvender sig til TR, FTR, AMiR og lokale organisationsrepræsentanter.

Tilmelding: Tilmeld dig på ftf.dk ved at følge dette link:

Tilmeld dig her

 

 

Redigeret af : Tina Frank, 24.02.2012

Til top