Fysio

Fastelavn og ferietid

16.02.2010, af regionsformand Tina Lambrecht

 

Så er der atter ferietid og tid til vinterhygge, fastelavnsboller, og for rigtig mange skiferier i farvandet; og alt dette passer jo rigtig godt til aktive fysioterapeuter, som forstår at hygge sig.

fastelavn_main


I regionsbestyrelsen er vi glade for, at så mange medlemmer havde lyst til at komme til en hyggelig generalforsamling og dele en aften sammen med andre fysioterapeuter. Der var rigeligt med spænding i form af et kampvalg til bestyrelsen og lattermuskler som grundigt blev rørt ved aftenens foredrag om kropssprog. Til generalforsamlingen kom der rigtig mange spændende og kreative forslag til forskellige medlemsarrangementer, og regionsbestyrelsen vil på deres først kommende møde i marts planlægge, hvordan arrangementskalenderen skal tage sig ud for resten af året. Derfor har vi også en lille opfordring om at interesserede medlemmer kan være med til at arrangere en stor faglig dag. Se mere om det her.

Og så er året jo godt i gang og lige en opmærksomhed til datoen d. 8. marts, hvor vi alle kan fejre Kvindernes Internationale Kampdag. Dette sker ved et fællesarrangement d. 8. marts i Aalborg. Bag arrangementet står flere faglige organisationer. Lige så snart at det endelige program foreligger offentliggøres dette har på hjemmesiden.

 
De bedste feriehilsner fra regionsformanden,
 
Tina Lambrecht (som altid kan kontaktes på nordjylland@fysio.dk)

Redigeret af : Ida Jørgensen, 18.10.2011

Til top