Ja, men hvad med ligeværd? Dagen inden Kvindernes Kampdag havde jeg just læst en artikel i Nordjyske, som ramte mig lige ind i hjertekulen. Den beskrev jo lige præcis mit liv, om hvordan vi som kvinder skal arbejde dobbelt op og dobbelt så hårdt for at nå vores mål i arbejdslivet.
Nå, vokset op med at man ikke skal give op her i livet, tænkte jeg bare ja ja, jeg skal vise ham og alle andre, at det kan jeg da godt klare. Men min eftertanke er; ville man også have sagt det til en mand, som havde tre små børn og som skulle i kast med mit arbejde - jeg tror det egentlig ikke!
Så derfor deltog jeg i 100 års dagen for Kvindernes Kampdag: For at understrege at alle kvinder er noget værd - og der skal være ligeværd mellem kønnene!