Fysio

 

Året der gik i Region Nordjylland


 

2011 nærmer sig sin afslutning, men i modsætning til tidligere afholdes der nu ikke generalforsamling hvert år, men kun hvert andet.Derfor har vi lavet dette lille nyhedsskriv som summerer op på året.

aaret_ud_nord

Faglige arrangementer: Året har budt på en del faglige arrangementer alt lige fra EBP kursus, til Mindfullness over til fyraftensmøde om smerter. Endvidere afholdte vi 2 politiske debatmøder, et i foråret omkring neurorahabilitering og hele den afspecialiserings problematik som vi ser og optil valget her i efteråret havde vi igen et underholdende og interessant valgmøde med inviterede politikere. Sidst men ikke mindst var der premiere på det årlige forskningssymposium for fysioterapi i Nordjylland. Læs mere her.

Det samlede deltager antal på alle arrangementerne var på den gode side af 400 deltagere, vi synes at det er glædeligt at så mange fysioteraputer havde lyst og tid til at finde vej til disse arrangementer. Derfor er vi godt igang med at planlægge for 2012. Føste arrangement bliver d. 1. marts:”Trin for trin” giver råd og vejledning til et målrettet, selvstyret træningsforløb delt op i fire trin baseret på patientens ressourcer. Målgruppen er kroniske smertepatienter, som er tilknyttet et kommunalt træningscenter eller en fysioterapiklinik med det formål at forbedre eget fysisk funktionsniveau. Underviser: Inge Ris Hansen, specialist i muskuloskeletal fysioterapi, MR og PhD- studerende. Der kan læses mere om dette arrangement i starten af det nye år.

Fokusområder for 2011: Regions bestyrelsens besluttede indsatsområder for 2011 var følgende;

  • Fysioterapi indenfor sygehussektoren
  • Sygehus byggeri
  • Mere træning - mindre kniv
  • Medlemsaktiviteter
  • Rehabiliteringsområdet


Alle 5 fokus punkter har der været sat spot på i løbet af året, og rehabiliteringsområdet er jo fortsat et varmt emne. Dels er mange kommuner igang med en udvikling på dette område som lægger sig op af MTV rapportens anbefalinger på dette område og der udover skal der fortsat arbejde med dette område og i regionen afventer vi en endelig rapport på området.

Så har vi igennem en dialog med regionen med flere andre parter og interessenter haft et tæt fokus på mere træning - mindre kniv. Tværsektorielt muskel-skeletforum har udarbejdet udkast til patientforløb for patienter med lænderygsmerter som afventer godkendelse og herefter skal det implimenteres.
Så foreligger der faglige visitationsretningslinjer for knæartrose og på skulderområdet.

Se link til disse;
http://fysio.dk/fafo/Nyheder/Retningslinjer-for-knaartrose/
http://fysio.dk/fafo/Nyheder/Visitaionsretningslinjer-for-skulderpatienter/

Vi har en løbende opfølgning overfor regionen på dette område for at faciliterere til at der rent faktisk trænes mere på dette område.

Centrale og decentrale sammenhænge: I foreningen forestår der centralt et arbejde med at medvirke til at lave kliniks retningslinjer på de store diagnose grupper indenfor vederlagsfri fysioterapi, tidligere på året blev den nye retningslinje for behandlingtil parkinson patienter introduceret, se den her; http://fysio.dk/fafo/Kliniske-retningslinjer/Neurologi/

I efteråret kom der endnu engang en opgørelse af hvordan det ser ud med ventetider på træning i landets kommuner. Samlet set er billedet jo meget forbedret siden 2007, der laves 4 gange så mange GOP´er på landsplan årligt og ventetiderne er stærkt nedbragte igennem disse år. Selvfølgelig er der fortsat noget at hente når der nogle steder er optil tre ugers ventetid. Se link til ventetidsundersøgelsen her.


Bud på 2012:

  1. Som skrevet længere oppe er det først arrangement d. 1. marts, derudover har vi sammen med UCN og Ergoterapeut Foreningen gang i at lave et arrangement på de medicinske område. I foråret d. 15. marts afholde vi det fælles SHK arr. (Sunhedskartellet), et oplæg med Karen Marie Lillelund det foregår på UCN, det kommer en invitation ud til dette.
  2. Der skal være fokus på vores beskæftigelses situation, arbejdsløshedsprocenten er endnu ikke så høj her i Nordjylland, men det er klart at der vil komme mere pres på arbejdsmarkedet i takt med at så mange studerende dimmenterer fra uddannelsen. Vi har en kontinuerlig dialog med alle parter og interessenter på dette område og selvfølgelig en tæt kontakt til DSA. DSA ´s konsulent har afholdt møde med alle tillidsrepræsentanter for at vi kan hjælpe hinanden med at skærpe vores opmærksomhed på alle muligheder.
  3. Set i lyset af den udvikling vi fortsat skal understøtte på arbejdsmarkedet med at skabe flere fysioterapeutiske jobs er en dialog til beslutningstagerne uendelig vigtig ikke bare på landsplan men også med alle lokale og regionale interessenter. At vi understøtter en dialog og samarbejde imellem Uddannelsesstederne og aftagerne således at vi sikrer os sammenhæng imellem teori og praksis eller omsat til de studerende stå med slutkompentecer og viden der matcher de behov som arbejdsmarkedet efterspørger.
  4. 3) Fortsat fokus på vores indsats områder fra i år.


Som regionsformand for Danske Fysioterapeuter vil jeg gerne sige tak for endnu et år, tak for alle samarbejdspartnere og tak til regionsbestyrelsen for 2011.
Alle ønskes en glædelig jul og et godt nytår.

Tina Lambrecht, Regionsformand.

Redigeret af : Ida Jørgensen, 13.04.2012

Til top