Regionalt symposium var en stor succes
Så var der efter 1 1/2 års planlægning endelig premiere på det årligt tilbagevendende forsknings- og udviklingssymposium i Nordjylland. Fysioterapi og rehabilitering var overskriften og indholdet for det første symposium som blev et tilløbsstykke.
Ikke færre end 170 fysioterapeuter fra region Nordjylland havde fundet vej til symposiet som blev holdt på UCN i Aalborg.
Keynote speaker var Jette Bangshaab fra Videns og udviklingscentret for Kroniske sygdomme og rehabilitering som holdte oplæg om viden, evidens og virkning i rehabilitering samt Morten Zacho som er Cand scient. i Idræt fra Københavns Universitet og som fortalte om effekten af fysisk træning af patientgrupper man tidligere har troet skulle skånes mest muligt.

Nordjyske fysioterapeuter præsenterede den nyeste forskning og udvikling i form af 3 parallel sessioner med ialt 27 oplæg, samt der var en stor poster præsentation. Formålet med dagen var, at give fysioterapeuter i region Nordjylland mulighed for at neværke og udveksle erfaringer fra og om forsknings- og udviklingsaktiviteter relateret til fysioterapi.
Hent pdf-præsentation af oplægsholdere og abstracts her eller læs mere på UCN's hjemmeside her

Dagens var arrangeret og afholdt i et samarbejde imellem fysioterapeutuddannelsen ved UCN, Terapiafdelingen ved Aalborg Sygehus, Genoptræningsenheden ved Aalborg Kommune, SMI, Arkadens Fysioterapi og Danske Fysioterapeuter i Nordjylland.

Redigeret af :
Ida Jørgensen,
13.04.2012
Til top