Danske Fysioterapeuter, Region Sjælland har i forbindelse med oktober måneds fagfestival udsendt en pressemeddelelse til regionens aviser og dagblade.
Danske Fysioterapeuter, region Sjælland har lørdag den 9.oktober afholdt faglig festival i Ringsted Kongrescenter.
En god del af regionens fysioterapeuter, blev i løbet af lørdagen præsenteret for eksempler på den seneste viden indenfor fysioterapi og fik redskaber med hjem, til at sætte fysioterapi på dagsordenen.
Regionsformand Lise Hansen så i sin velkomsttale frem til en dag, der ville vise, at der er mange områder og udviklingsfelter, hvor der fremover vil være brug for fysioterapeuter.
”Vi har i fællesskab en stor udfordring foran os - og jeg er optimistisk. Der eraldrigoptaget så mange fysioterapeutstuderende som i år, Der er i år optaget 1062 fysioterapeutstuderende på landsplan. Alene her i Region Sjælland er der optaget 132 i år. Det giver en fremskrivning til ca.16.000 fysioterapeuter i 2020. Så dagen skal inspirere os, til at udvikle den fysioterapeutiske profession og vise at fysioterapeuter er klar til fremtiden”.
Dagen bød blandt andet på fagligt indlæg af Niels Honoré, praktiserende fysioterapeut i Roskilde. Niels Honoré introducerede muskuloskeletal ultralydsscanning som fremtidigt arbejdsredskab for fysioterapeuter.
Danske Fysioterapeuter, region Sjælland repræsenterer ca.1000 fysioterapeuter, der arbejder på sygehuse, i kommuner og på klinikker i hele regionen.
Formand for Danske Fysioterapeuter, region Sjælland, Lise Hansen, træffes på 58 50 51 16.