”Ligger du 30 dage uden at bevæge dig, kan du ikke gå!”

13.09.2011, af journalist Anne Guldager

Louise Schack Elholm (V), Meta Fuglsang (SF), Liselott Blixt (DF) og Bodil Kornbek (S) havde sat aftenen af til at høre, hvad fysioterapeuterne havde på hjerte, til valgmødet i Ringsted.

Følg med i valget på fysio.dk/valg

Udenfor rasede noget, der nærmest mindede om orkan, men inden døre, i kælderen på Ringsted Sygehus, var der noget mere fredsommeligt.”Så mødes vi igen” og ”ses vi igen i morgen?” lød nogle af de hilsner, de fire lokale folketingskandidater udvekslede.

Louise Schack Elholm (V), Meta Fuglsang (SF), Liselott Blixt (DF) og Bodil Kornbek (S) havde sat aftenen af til at høre, hvad fysioterapeuterne havde på hjerte, og give deres bud på svar på nogle af de spørgsmål, fysioterapeuter og deres patienter tumler med.

Og ikke mindst regionernes fremtid kom til at fylde en del på mødet. Venstre vil af med regionerne, og det vil DF også, mens SF og S vil styrke dem.

Meta Fuglsang medgav, at der skal gøres noget ved det problem, at specialiserede kompetencer er forsvundet, men det er ikke et argument for at nedlægge regionerne, mente hun. Tværtimod bør de styrkes ”V og K har taget de lavthængende frugter og har ladet psykiatrien, børnene og de små specialer betale – det skal der gøres noget ved”.

"Prioriteringer er politik, og politik skal ikke overlades til professionelle bestyrelser”.  - Sådan lød Meta Fuglsangs (SF) svar på spørgsmålet om regionernes fremtid.

Og sygehusene bliver ikke bedre af at blive drevet af professionelle bestyrelser, mente Meta Fuglsang. ”Ministeren vil blive overbebyrdet og vil lægge det politiske ansvar fra sig og henvise til bestyrelserne. Men prioriteringer er politik, og politik skal ikke overlades til professionelle bestyrelser”.

Netop forskellig prioritering var efter Liselott Blixts mening et argument for at nedlægge regionerne. ”Jeg har set, hvor forskelligt det fungerer forskellige steder i landet – det er ikke i orden”, sagde hun og henviste til sin egen søster, der efter at have fået en apopleksi som 46-årig ikke fik et specialiseret genoptræningstilbud efter udskrivelse fra sygehuset, men blev hentet hjem til kommunen til en times fysioterapi om ugen.

Om det eksempel tjente som argument for nedlæggelse af regionerne, kunne forsamlingen ikke helt blive enige om, og måske var det der, der forvirrede Louise Schack Elholm, så hun udtalte, at hvis man nedlagde regionerne, kunne det måske være en idé at give kommunerne ansvaret for genoptræningen.

En kommunal tilståelse

Bodil Kornbek er medlem af kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk, fortalte hun, ”og der styrer økonomien meget. I øjeblikket bliver der taget mange borgere hjem, fordi kommunen kan give et tilbud, der er kvalificeret nok, og man kan spare penge. Men det er dyrt i det lange løb, for kommunerne har ikke specialiserede kompetencer, og opgaverne skal måske tilbage til regionerne – det må en evaluering vise”.

Bodil Kornbæk (S) deler ud af sine erfaringer som medlem af kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk kommune.

”Hvordan kan du sidde der og sige, at du i kommunen er med til at beslutte, at I skal tage opgaver hjem, som I ikke har kompetencerne til at løse, og at det derfor bliver dyrere i det lange løb; samtidig med, at du kaster skylden på regeringen? Kommunerne skuffer gang på gang. Det er et demokratisk problem, at de ikke bliver stillet til ansvar – det er altid os, der må tage ansvaret”, sagde Louise Schack Elholm i et tonefald, der for et kort øjeblik bragte lidt af orkanen inden døre.

”Hvorfor bliver kommunerne ikke tvunget til at samarbejde?”, spurgte ordstyreren, og Liselott Blixt forklarede, at det forsøger man nu. Der er sat 400 millioner kroner af til apopleksiområdet, som man kun kan få del i, hvis man samarbejder med Servicestyrelsens videnscenter på handicapområdet.

Men det er ikke tvang nok, mente Meta Fuglsang. ”Kommunerne kan jo bare sige ’så vil vi ikke have del i pengene’.  Skal de så bare have lov til ikke at have tilbud? Vi vil have forpligtende samarbejdsaftaler mellem kommuner og stat”.

Ingen ros til genoptræningsgaranti

Kort før valget lancerede statsministeren ideen om en genoptræningsgaranti på 30 dage. Ideen fik straks opbakning fra Helle Thorning Schmidt, og også Villy Søvndal var ude at sige, at det kunne være en god idé. Den opbakning var dog langt fra til stede i rummet i Ringsted.

Louise Schack Elholm fremlagde ideen med en begejstring, der signalerede, at der var tale om en gave til fysioterapeuterne og deres patienter, men det blev hurtigt klart, at det ikke var en gave, der havde stået på nogens ønskeseddel.

Og den havde Liselott Blixt godt luret i forvejen: ”30 dage? Hvis du ligger og venter i 30 dage uden at bevæge dig, så ender du med ikke at kunne gå”.

”Den der garanti på 30 dage – gælder den alle slags patienter?”, spurgte en undrende fysioterapeut. ”Der er nogle, der skal til med det samme, hvor andre måske godt kan vente. Men problemet er jo ikke, at de venter. De kommer faktisk hurtigt til; problemet er, at tilbuddet ikke er godt nok”.

”Det nytter altså ikke noget at vente 30 dage efter en korsbåndsalloplastik, for så er knæet blevet stift”, lød en anden kommentar.

Også formand Johnny Kuhr deltog i debatten med de fire folketingskandidater.

Formand Johnny Kuhr, der havde taget turen til Ringsted, var heller ikke begejstret. ”Der kan godt være en genoptræningsgaranti, men så skal den indgå som en del af behandlingsgarantien som genoptræning uden nødigt ophold”.

Hvordan det ender med garantien er der ingen, der ved. Heller ikke umiddelbart efter på torsdag, for der er som sagt utrykt sympati for den i begge blokke. Men nu står der i hvert fald på fire politikeres blokke, at fysioterapeuterne ikke er begejstrede. For som Meta Fuglsang sagde ved mødets slutning: ” ”Det er ikke kun mig, der bliver klogere. Jeg aflægger rapport derhjemme om, hvad jeres ønsker og refleksioner er”.

Følg med i valget på fysio.dk/valg