Fysio

 

Kursus for selvstændige fysioterapeuter

vaerktoej_teaser

Startdato: 26.09.2010
Slutdato: 26.09.2010
Sted: Suså Ridecenter, Engelstoftevej 10, Engelstofte, 4171 Glumsø
Pris: 1200,-
E-mail: dks@pc.dk
Tilmeldingsfrist: 14.09.2010

 

Søndag den 26. september 2010 afholdes der kursus for selvstændige fysioterapeuter. Formålet med kurset er at præsentere relevante værktøjer, der kan bruges som en hjælp til udarbejdelse af professionelle virksomhedsplaner.

Kære Kolleger

Vi kan hermed invitere jer til at deltage på en spændende kursusdag, søndag den 26. september 2010.

Per Lauridsen, som er Psykolog og har mange års erfaring i undervisning, supervision og terapi, vil komme og hjælpe os med at få klarhed over vores virksomheds struktur og hjælpe os med at få udarbejdet en råskitse til virksomhedsplan, m.v.

I bestyrelsen mener vi det er vigtigt at vi som selvstændige fysioterapeuter uden overenskomst markedsfører os professionelt og konstruktivt, præcist og velovervejet, så vi målrettet går efter de kunder, som vi gerne vil have, og målrettet arbejder på at få de opgaver, som giver os mening, indhold og udfordringer.

Vi er sikre på at Per Lauridsen kan hjælpe os et godt stykke på vejen, og vi ser frem til en spændende dag.

Kurset vil blive afholdt på Suså Ridecenter, Engelstoftevej 10, Engelstofte, 4171 Glumsø.
Det ligger i naturskønne områder på Midtsjælland, sydøst for Sorø.

Vi håber at rigtig mange vil benytte sig af denne mulighed, og beder jer tilmelde jer senest den 14. september.

Vi optager deltagere efter ”først til mølle-princippet”.

Prisen for kursusdagen er 1.200,- kr. og der vil blive serveret kaffe/the, frugt samt frokost.

Med venlig hilsen
Dorthe og Marianne

                   

Program for selvstændige fysioterapeuter

Supervision: søndag den 26. september 2010, Suså Ridecenter.

Ved du hvad du vil – og hvordan du kommer derhen?
Formålet med denne dag er at den enkelte selvstændige fysioterapeut tilegner sig viden om relevante ’værktøjer’ og kan anvende disse i formulering af egen virksomhedsplan med visioner, mål og handleplan. Det er vigtigt at få afklaret sin virksomhedsprofil og fastlægge en klar strategi for hvorledes den enkelte ønsker at markere sig. Der skal skabes sammenhæng mellem profil på nettet, brochuremateriale og de konkrete tilbud til klienter/ brugere.

Dagen veksler mellem korte oplæg med præsentation af arbejdsmodeller og som inspiration til debat og brugbare formuleringer for den enkelte.

9.30 – 10.00     
Morgenmad

10.00 – 12.15     
Indledning til dagen

  • Dagens forløb

  • Hvornår er dine klienter/ brugere tilfredse?

  • Hvad er service og kvalitet?


Hvorfor tage udgangspunkt i ’Visioner, målsætning og mål?’

  • Præsentation af arbejdsmodel

  • SMART mål


Hvorfor skal klienten/ brugeren vælge dig?

  • Fokus på argumenter og eksempler


12.15 - 13.00

Frokost 

13.00 – 16.30     
Hvad er din vision?

  • Opgave

Målrettet prioritering

  • Præsentation af prioriteringsprincipper

Dine næste udviklingsaktiviteter og hvornår du har gennemført dem!

  • Personlig handleplan
     

Fysioterapeut / psykoterapeut
Dorthe Kragh-Schwarz
Rødovrevej 202, st. th.
2610 Rødovre
Mob. 51 245 241
E-mail: dks@pc.dk
Homepage: www.dorthe-kragh-schwarz.dk

Per Bitsch Lauridsen - Konsulent, cand. psych., m.DP
Dronninggårds Allé 5                                                                                                          
2840 Holte                                                                                                                            
mob.: 21 64 54 10
mail: pl@plkurser.dk
www.plkurser.dk       

 

 

 

Redigeret : 10.08.2010

Til top