Kursus om ældre og faldproblematikker
Startdato:
25.11.2010
Slutdato:
25.11.2010
Arrangør:
Rehabiliteringsafdelingen på Odense Universitetshospital
Pris:
1500 kr.
E-mail:
ouh.rehab@ouh.regionsyddanmark.dk
Tilmeldingsfrist:
28.10.2010
Få opdateret dine kompetencer i udredning og behandling af svimmelhed, balance og faldproblematikker, særligt med fokus på ældre, og bliv skarpere på din træningsvejledning til patienter med immunologiske lidelser.
Torsdag d. 25. november 2010 afholder Rehabiliteringsafdelingen på Odense Universitetshospital et spændende og involverende kursus. Dagen vil veksle mellem oplæg og praktisk afprøvning af tests. Oplægsholderne er nogle af landets største kapaciteter indenfor områderne.
Svimmelhed, fald og balanceproblematikker
Overl. Lars Matzen, fysioterapeut Kasper Søndergaard og fysioterapeut Martin Josefsen
Svimmelhed og nedsat balance er hyppigt forekommende blandt geriatriske patienter, og kan føre til nedsat aktivitetsniveau, social isolation og fald. I Danmark falder 30 % af +65 årige mindst én gang om året.
Der er god evidens for at svimmelhed og nedsat balance blandt ældre kan behandles gennem specifik tværfaglig udredning og genoptræning, og fysioterapeuten spiller en central rolle i behandlingen. Kendskab til systematisk fysioterapeutisk udredning og behandling af svimmelhed og nedsat balance er derfor væsentlig i den kliniske praksis.
Postural kontrol opretholdes ved hjælp af de sensoriske systemer; vestibulærapparatet, synet og proprioceptionen, det motoriske system og central integration. Dysfunktion, pga. aldersbetinget degeneration eller akut opstået patologi i et eller flere systemer, kan fremkalde svimmelhed og nedsat balance. Vestibulær dysfunktion er almindelig blandt ellers raske ældre og endnu hyppigere blandt ældre som er faldet og pådraget sig hoftefraktur eller håndledsfraktur.
Fysisk aktivitets påvirkning på immunsystemet
Fysioterapeut David Rasmussen
Fysisk aktivitet kan påføre patienter med autoimmune sygdomme mere skade end gavn ved at fremme deres inflammatoriske tilstand. Hvilken træningsmængde er der videnskabelig evidens for at anbefale eks. patienter med KOL, gigt eller cancer, så deres immunsystem styrkes og ”det åbne vindue” undgås, så patienten ikke risikerer at øge deres modtagelighed for infektioner.
Målgruppe
Kurset er målrettet fysio- og ergoterapeuter på sygehuse, i kommuner og praktiserende terapeuter.
Tilmelding
Bindende tilmelding og betaling senest torsdag d. 28. oktober 2010 efter først til mølle princippet (vi har 30 ledige pladser).
Pris: 1500 kr. inkl. fuld forplejning (rundstykke og kaffe/te; isvand/frugt; frokost samt kage/kaffe/te). Opgiv dit navn, fys eller ergo, dit arbejdssteds navn og adresse samt EAN nr. (hvis ikke du har et EAN nr.. bed om et kontonr. hvor du kan overføre pengene til.
Tilmeld dig på ouh.rehab@ouh.regionsyddanmark.dk
Program
8.30 - 10.30
Ledende Overlæge Lars Matzen, Geriatrisk afdeling
Årsager til gang usikkerhed, svimmelhed og fald samt mulige behandlingstilbud
10.30 - 10.45
Formiddagspause
Rundstykke/kaffe/te/isvand
10.45 - 12.15
Fysioterapeuterne Kasper Søndergaard og Martin Josefsen, Dip.MT.
Klinisk differentiering og behandling af central og perifær vestibulær dysfunktion, cervikogen svimmelhed og ”øresten”. Teori samt praktik.
12.15 - 13.00
Frokost
Buffet m/vand
13.00 - 14.30
Fysioterapeuterne Kasper Søndergaard og Martin Josefsen, Dip.MT.
Samme som mellem 10.45 og 12.15
Deltagerne deles op i to grupper
14:30 - 14:45
Eftermiddagspause
Kage/frugt/kaffe/te
14.45 - 17.00
David Rasmussen, fysioterapeut
Fysisk aktivitets påvirkning på immunsystemet