http://fysio.dk/System/Rss/ da Indhold copyright (c) Fysio EPiServer CMS 10 http://fysio.dk/Regioner/midtjylland/Regionalt-nyt/Tvarfaglige-rehabilitering-af-hjernetumorpatienter-i-Arhus/ http://fysio.dk/Regioner/midtjylland/Regionalt-nyt/Tvarfaglige-rehabilitering-af-hjernetumorpatienter-i-Arhus/ I Århus kommune har man stor succes med at rehabilitere hjernetumor-patienter. En ny undersøgelse viser, at det i mange af landets andre kommuner står mindre godt til. Wed, 16 May 2012 12:05:00 GMT Region Midtjylland <p>En større undersøgelse af behandlingstilbud til hjernetumor-patienter afslører, at Århus Kommue tilbyder et helhedsorienteret rehabiliteringsforløb til denne patientgruppe. På Hjerneskadecenteret i kommunen har man specialiseret sig i behandlingsforløb til voksne med erhvervet hjerneskade. Behandlingen omfatter både fysisk genoptræning, genoptræning af kognitive funktioner samt støtte til den psykiske bearbejdning af sygdomsforløbet.</p> <p>Men det er langt fra alle kommuner der lever op til Århus Kommunes høje standarter, ifølge undersøgelsen, der er gennemført af <em>Hjernetumor Netværket</em> . Lidt over halvdelen af landets 98 kommuner har besvaret et spørgeskema som er blevet sendt ud i løbet af foråret 2012. Besvarelserne afslører, at selv om alle kommuner tilbyder rehabiliteringsforløb til patienter med en hjernetumor, så er det kun lidt over halvdelen af de kommuner, der har besvaret undersøgelsen, som tilbyder kognitiv genoptræning. Og kun af 64% af besvarelserne fremgik det, at den pågældende kommune tilbød talepædagogiske træning til patientgruppen.</p> <p>Hjernetumor-patienter kan opleve omfattende funktionsnedsættelser såsom motoriske problemer, koordinationsproblemer, forringelse af balanceevnen foruden psykiske problemer med at mestre den nye situation.  At der sættes ind med en rehabiliterende indsats tidligt efter operationen, er af stor vigtighed, hvis patienten så hurtigt og effektivt som muligt skal hjælpes tilbage til en velfungerende tilværelse. Og på Hjerneskadecenteret i Århus forstår man netop hvor afgørende det er at være tværfaglig. Og centerets behandlingsforløb omfatter derfor både fysisk genoptræning ved ergo- og fysioterapeuter, kognitiv træning, psykoterapi samt træning af sociale funktioner.</p> <p>Det er ikke overraskende i de store kommuner som kan tilbyde det brede helhedsorienterede behandlingsforløb. De mindre kommuner har ofte ikke hverken patientgrundlag eller økonomi til så omfattende rehabiliteringsforløb.</p> http://fysio.dk/org/Reprasentantskabet/Nyheder/Sundhed-til-salg/ http://fysio.dk/org/Reprasentantskabet/Nyheder/Sundhed-til-salg/ Hvordan kan Danske Fysioterapeuter være med til at sikre, at fysioterapeuter får andel i de mange millarder kroner, som udgør sundhedsmarkedet i Danmark? På mødet i november skal repræsentanterne bl.a. debattere et udkast til en erhvervspolitik, som skal sætte rammer og retning for foreningens indsats for fysioterapeuter på det private marked. Tue, 15 May 2012 13:34:00 GMT Politik & Organisation <p>17,8 milliarder kroner - så mange penge udgør det private sundhedsmarked i Danmark. Det viser en analyse, som Danske Fysioterapeuter har fået foretaget af konsulentfirmaet Lighthouse Cph som et led i opgaven med at finde plads til flere fysioterapeuter i markedet.</p> <div > <h4>Erhvervspolitik</h4> <p>Et udkast til Danske Fysioterapeuters erhvervspolitik, der skal sætte rammer og retning for foreningens indsats for fysioterapeuters ageren på det private marked, skal ligge klar til repræsentantskabsmødet i november. Hovedbestyrelsen har med udgangspunkt i analysen fra Lighthouse taget hul på debatten, der forsætter hen over sommeren.</p> <p>Mød nogle af de fysioterapeuter, der allerede opererer i det private markeds fire verdenshjørner:</p> <p><a href="/Templates/PageTypes/ContentPage.aspx?id=25653">Klinikken Neuroform</a><br /> <a href="/Templates/PageTypes/ContentPage.aspx?id=25654">Digifys</a><br /> <a href="/Templates/PageTypes/ContentPage.aspx?id=25655">Peak Clinic</a><br /> <a href="/Templates/PageTypes/ContentPage.aspx?id=25656">Otterup Fysioterapi og Træningsklinik</a><br /> <a href="/Global/PolOrg/PDF/Analyse-af-markedet-for-private-fysioterapeutiske-ydelser.pdf">Læs Lighthouses analyse (kræver login)</a></p> </div> <p>Der vil i 2020 være omkring 5000 flere fysioterapeuter end i dag. Tallet er ikke et skud fra hoften, men derimod resultatet af et regnestykke, der sætter antal nyuddannede i forhold til, hvor mange der forlader faget på grund af alder. Med andre ord skal der skabes job til flere, hvis der også fremover skal være fuld beskæftigelse for fysioterapeuter, og jobbene skal skabes uden for den offentlige sektor, der er præget af underskud, nedskæringer og lav økonomisk vækst. </p> <p>I erkendelse af, at det er i den private sektor, de mange flere jobs skal findes, har hovedbestyrelsen derfor kastet sig over opgaven med at finde ud af, hvordan man bedst kan understøtte udviklingen af fysioterapeutiske ydelser på det private område. Foreningen skal have en erhvervspolitik, der kan sætte rammer og retning for foreningens indsats på det private marked, og et godt sted at starte er ved at finde ud af, hvordan markedet ser ud.</p> <h4>17,8 milliarder kroner</h4> <p>Konsulentfirmaet Lighthouse har beregnet, at danskerne i dag bruger 17,8 milliarder kroner af egen lomme på sundhed. Lighthouse inddeler markedet i tre lag.</p> <p><a target="_blank" href="http://fysio.dk/Upload/Fysioterapeuten/2012/4/udbydermodel-stor.jpg"><img hspace="0" alt="" width="470" height="353" src="http://fysio.dk/Upload/Fysioterapeuten/2012/4/udbydermodel-lille.jpg" /></a></p> <p>2,2 milliarder kroner bruges inden for det fysioterapeutiske kerneområde, bevægeapparatet. Her finder man foruden fysioterapeuterne blandt andre praktiserende læger, speciallæger og kiropraktorer. <br /> I næste lag, sundhed, bruger danskerne 2,6 milliarder kroner på bl.a. træning (1,5 milliarder), wellness (550 millioner), kostvejledning, mental helse og alternativ behandling (727 millioner).</p> <p>Hele seks milliarder kroner fordeler sig mellem de forskellige ydelser i randområdet, for eksempel salg af kosttilskud, føde- og drikkevarer med sundhedseffekt, selvhjælpskurser, teknologi og skønhed.<br /> Fysioterapeuter opererer på det private marked først og fremmest inden for gener i bevægeapparatet, men forbrugernes fokus er ved at flytte sig fra sygdom til sundhed, og hvis fysioterapeuterne flytter med, er der penge at hente, lyder budskabet fra Lighthouse.</p> <p>Analysen peger på en række tendenser på sundhedsområdet generelt, der taler for en udvidelse af markedet for private fysioterapeutiske ydelser, ikke mindst, at ydelserne i stigende grad bliver selvvalgte og selvbetalte. Danskerne er indstillede på at bruge stadig flere penge på at forblive raske – de vil hellere investere i sundhed end i sygdom og hellere være forbrugere end patienter.</p> <p>Lighthouse deler sundhedsforbrugerne i fire segmenter:</p> <p><a target="_blank" href="http://fysio.dk/Upload/Fysioterapeuten/2012/4/Megamodel-stor.jpg"><img hspace="0" alt="" width="200" height="150" src="http://fysio.dk/Upload/Fysioterapeuten/2012/4/Megamodel-lille.jpg" /></a></p> <p>”Behandlingssegmentet”, søger behandling for en sygdom eller en lidelse. Her finder man allerede i dag en stor af markedet for privat fysioterapi, men markedet ændrer sig i takt med, at patienterne efterspørger en større grad af specialisering, som de er villige til at betale ekstra for.<br /> ”Genopbygningssegmentet” har fysioterapeuterne godt greb om i dag, idet det bortset fra kronikerne udgøres af de samme patienter som i behandlingssegmentet og udvikler sig i forhold til de samme tendenser.</p> <p>”Forbedringssegmentet” går efter at optimere egen ydeevne og livskvalitet, og Lighthouse ser fysioterapeuternes chance i kløften mellem, hvad kunderne forventer, og hvad fitnesscentrene kan tilbyde af kompetencer. ”Præstationsfremmende fysioterapi” kalder Lighthouse det, men bemærker samtidig, at det moderne menneskes syn på sundhed er flerdimensionelt, og at den præstationsfremmende indsats derfor ikke kun skal være fysisk. Blandt andet derfor går det også igen gennem rapporten, at fysioterapeuterne når længst på sundhedsmarkedet ved at indgå i alliancer med samarbejdspartnere inden for mental helse, ernæring osv.</p> <h4>Skriger på alliancer</h4> <p>Det sidste segment er ”forebyggelsessegmentet”, hvor fysioterapeuter allerede er aktive spillere. Men, vurderer Lighthouse, forebyggelsesmarkedet har vi kun set begyndelsen af, og det vil stige voldsomt i takt med forbrugernes øgede bevidsthed om konsekvenserne af livsstilens betydning.</p> <p>Sociolog og fremtidsforsker Eva Steensig, der som indehaver af Lighthouse står bag analysen, peger på, at eksempelvis sammenhængen mellem krop og kost efterhånden står så stærkt i forbrugernes bevidsthed, at det man næsten ikke kan byde sig til på et marked for krop uden også at have kosten med – og det uanset hvilken del af markedet, man opererer på.</p> <p>”Men det skal selvfølgelig være med basis i det stærke faglige fundament, som fysioterapien hviler på, så derfor er det ikke sikkert, at fysioterapeuterne skal til at rådgive om kost, men de vil gøre klogt i at indgå nogle alliancer med nogle, der kan. Det her marked skriger på alliancer”, mener hun.</p> <p>Markedet skriger også på quick fix-løsninger, mener Eva Steensig, vel vidende, at det ikke nødvendigvis er noget, fysioterapeuterne kan levere, hvis den faglige fane skal holdes over jorden, ”men så skal I være gode til at forklare, hvorfor investeringen i tid er så vigtig – og til at toppe ydelsen op: Når du nu skal bruge så lang tid på at træne din ryg god igen, skal vi så ikke lige tage den lille delle på maven. Vi griner af patienternes søgen efter et quick fix, men det er dem, der siger, de kan levere dét, der tjener pengene”.</p> <p>I markedet for forbedring og sundhedsfremme er der ikke nogen given autoritet i at være sundhedsperson, og den søgende sundhedsforbruger kaster lige så gerne sine penge efter udokumenterede budskaber i diverse selvhjælpsbøger, så baserer man som fysioterapeut sin virksomhed udelukkende på dét marked, er konkurrencen hård, advarer Eva Steensig. Udfordringen er at skille sig ud i kraft af sin faglighed, samtidig med at man ikke får noget forærende, blot fordi man har et autorisationsbevis hængende på væggen.</p> <h4>Sundhedspolitik versus erhvervspolitik</h4> <p>Som sagt er analysen af sundhedsmarkedet blevet til som led i Danske Fysioterapeuters arbejde med udvikling af en erhvervspolitik, og de strategiske retninger, Lighthouse har udpeget har derfor også været diskuteret i hovedbestyrelsen.</p> <p>Her er der enighed om, at foreningen fint kan spille en rolle i at hjælpe en udvikling på vej, der giver fysioterapeuter en større rolle på det private forbedrings- og forebyggelsesmarked. Men om Danske Fysioterapeuter også kan spille en aktiv rolle i udvidelsen af markedet for private fysioterapeutiske ydelser på den del af markedet, der vedrører behandling og genopbygning, er der mere delte meninger om blandt hovedbestyrelsens medlemmer.</p> <p>”Jeg mener ikke, at vi skal gå ind og understøtte udviklingen af et privat marked for ydelser, der normalt udbydes af det offentlige. Det kolliderer med vores sundhedspolitik om fri og lige adgang”, siger regionsformand i Hovedstaden Tine Nielsen.</p> <p>Hun understreger, at hun ikke er modstander af, at der er fysioterapeuter, der etablerer sig på markedet som et alternativ til offentlige tilbud, men det er vigtigt at skelne mellem, hvad foreningen gør, og hvad medlemmerne gør, mener hun.</p> <p>”Selvfølgelig skal vi hjælpe vores medlemmer, men derfra og så til at gå ud og opdyrke et marked, som kan konkurrere med det offentlige, er der et stykke”.</p> <p>Det samme mener hendes regionsformandskollega i Region Sjælland, Lise Hansen: ”Patienterne har jo altid kunnet tilkøbe sig ydelser, og det er ikke forbudt at ansætte sin egen private fysioterapeut, men vi skal ikke italesætte det særskilt. Hvis vi gør det, accepterer vi øget brugerbetaling, hvilket ikke er i overensstemmelse med vores sundhedspolitik. Jeg kan ikke se en erhvervspolitik, der åbner for at vi anerkender yderligere brugerbetaling – heller ikke selv om vi bliver mange flere fysioterapeuter, der skal have job. Vi skal ikke i vores iver efter at skaffe flere jobs og erobre markedsandele gå på kompromis med vores sundhedsfaglige og sundhedspolitiske holdninger”.</p> <p>Regionsformand i det nordjyske, Tina Lambrecht, beskriver sig selv som tilhørende den mere liberale fløj i hovedbestyrelsen, hvad emnet erhvervspolitik angår. ”Vi holder fanen meget højt i vores sundhedspolitik, men jeg synes, vi er nødt til at forholde os realistisk til udviklingen. Der skal være adgang til vores ydelser, også hvis man ikke selv kan betale, men den lige adgang eksisterer ikke, og har ikke gjort det længe”, siger Tina Lambrecht. ”De mere specialiserede klinikker er allerede i dag med fuld egenbetaling, og der er jo ingen af os, der synes, at de klinikker ikke skal være her, for de højner vores fag”.</p> <p>Når det er sagt, mener også Tina Lambrecht, at Danske Fysioterapeuter i udviklingen af en erhvervspolitik skal have særligt fokus på den del af markedet, der ligger uden for behandling og genoptræning, for det er der potentialet er, mener hun. </p> <p><a href="/Global/PolOrg/PDF/Analyse-af-markedet-for-private-fysioterapeutiske-ydelser.pdf">Læs Lighthouses analyserapport "Efterspørgselsorienteret analyse af markedet for private fysioterapeutiske ydelser" (kræver login)</a></p> http://fysio.dk/Lon-og-ansattelse/Ansattelsesvilkar/Seniorordninger/ http://fysio.dk/Lon-og-ansattelse/Ansattelsesvilkar/Seniorordninger/ Mon, 14 May 2012 14:25:00 GMT Løn og ansættelse <p><strong>Det regionale område:<br /> </strong><br /> Der er aftalt særlige vilkår for seniorer. Du omfattes af ordningen fra det år du fylder 60 år, og får ret til en kontant bonus, eller - hvis du vælger det – nogle ekstra fridage. <br /> Endvidere har du ret til årlig seniorsamtale, og der kan aftales overgang til seniorstilling.</p> <p><strong>Seniorbonus</strong></p> <p>Du får fra det år du fylder 60 ret til en bonus, der udbetales i januar måned i året efter du fylder 60 år, og videre så længe du er ansat i en månedslønnet stilling som fysioterapeut.</p> <p>Den kontante bonus udgør</p> <ul> <li>0,8 % af din sædvanlige løn året efter du fylder 60 år</li> <li>1,2 % af din sædvanlige løn året efter du fylder 61 år</li> <li>1,6 % af din sædvanlige løn året efter du fylder 62 år</li> </ul> <p><br /> Bonussen kan konverteres til seniorfridage, ekstra pensionsindbetaling, et selvvalgt kompetence udviklingsforløb, eller kombinationer af de tre elementer. Hvis du ønsker at vælge andet end udbetaling af bonussen skal du give din arbejdsgiver besked om dette senest d. 1. oktober i året forud. <br /> Hvis du blot ønsker udbetaling skal du ikke foretage noget, mens valg af andet gøres for et år af gangen.</p> <p>Tiltræder eller fratræder du i løbet af et kalenderår, hvor du er berettiget til seniorbonus udbetales der en forholdsvis del af bonussen.</p> <p>Ønsker du at konvertere bonussen til seniorfridage kan du opnå op til 4 seniorfridage i det værdien af en seniordag udgør 0,4 % af din sædvanlige årsløn. En seniordag udgør 7,4 timer for en fuldtidsansat, og reduceres forholdsmæssigt iht. din beskæftigelsesgrad.<br /> Seniorfridage som ikke er afholdt ved årets udgang bortfalder med mindre de aftales overført til det følgende kalenderår.</p> <p><strong>Seniorsamtale/seniorstilling</strong></p> <p>Du har ret til et tilbud om seniorsamtale, som har til formål at sætte fokus på seniorens ønsker og forventninger til arbejdslivet. En sådan samtale kan fx sætte fokus på seniorens ønsker og/eller behov for en seniorordning.</p> <p>Som alternativ til pensionering/efterløn anbefaler de centrale overenskomstparter, at du så vidt muligt i stedet tilbydes et alternativ – fx nedsættelse af arbejdstiden med opretholdelse af fuld pension, og/eller en tilpasning af opgaverne. Den konkrete ordning skal aftales med din arbejdsgiver og er altså afhængig af de konkrete lokale muligheder og rammer.</p> <p><a href="http://www.sundhedskartellet.dk/dsr/upload/7/46/1042/rammeaftale_om_seniorpolitik.pdf">Aftale om Rammeaftale om seniorpolitik RLTN</a></p> <p><br /> <strong>Det kommunale område:</strong></p> <p>Der er aftalt særlige vilkår for seniorer. Du omfattes af ordningen fra det år du fylder 60 år, og får ret til nogle ekstra fridage, eller - hvis du vælger det – en kontant bonus.</p> <p>Du får fra det år du fylder 60 ret til et antal fridage:</p> <ul> <li>I det kalenderår du fylder 60 har du ret til 2 seniordage</li> <li>I det kalenderår du fylder 61 har du ret til 3 seniordage</li> <li>I det kalenderår du fylder 62 har du ret til 4 seniordage</li> </ul> <p><br /> Seniorfridagene kan konverteres til enten en udbetaling af en særlig bonus, eller ekstra pensionsindbetaling. Ønsker du at vælge andet end fridage skal du give din arbejdsgiver besked senes d. 1. oktober, og valget gælder indtil du vælger andet. <br /> Ønsker du at fridagene skal du ikke foretage dig noget – men du skal være opmærksom på, ikke afholdte seniorfridage bortfalder ved udgangen af kalenderåret, med mindre de aftales overført til det følgende kalenderår.</p> <p>Hvis du har valgt bonus i stedet for fridage konverteres en seniorfridag til 0,47 % af din sædvanlige løn, og bonussen udbetales med januar måneds lønudbetaling i kalenderåret efter du er fyldt 60.<br /> Hvis du vælger pension i stedet for fridage forhøjes pensionsprocenten med 0,4 %, og pensionsindbetalingen sker løbende indtil du vælger andet, eller fratræder.</p> <p><strong>Seniorsamtale/seniorstilling<br /> </strong>Du har ret til et tilbud om seniorsamtale, som har til formål at sætte fokus på seniorens ønsker og forventninger til arbejdslivet. En sådan samtale kan fx sætte fokus på seniorens ønsker og/eller behov for en seniorordning.</p> <p>Som alternativ til pensionering/efterløn anbefaler de centrale overenskomstparter, at du så vidt muligt i stedet tilbydes et alternativ – fx nedsættelse af arbejdstiden med opretholdelse af fuld pension, og/eller en tilpasning af opgaverne. Den konkrete ordning skal aftales med din arbejdsgiver og er altså afhængig af de konkrete lokale muligheder og rammer.</p> <p><a href="http://www.sundhedskartellet.dk/dsr/upload/7/46/1076/Rammeaftale_seniorpolitik_KL_2011.pdf">Aftale om Rammeaftale om seniorpolitik KL</a> </p> http://fysio.dk/Fysioterapeuten/Arkiv/2012/Et-opgor-med-koncepterne/ http://fysio.dk/Fysioterapeuten/Arkiv/2012/Et-opgor-med-koncepterne/ Manglende evidens for koncepter inden for det neurologiske og muskuloskeletale område, dyre selvfinansierede kurser og sparsom kritisk stillingstagen præger fysioterapeuters tilgang til koncepter. To forskere opfordrer ud fra hvert deres ståsted fysioterapeuter til at gøre op med koncepterne. Mon, 14 May 2012 10:15:00 GMT Fysioterapeuten <p>Er koncepterne i fysioterapi et problem? Det mener fysioterapeut, ph.d. Jakob Lorentzen og cand.scient. ph.d. Anders Nedergaard. De har begge uafhængigt af hinanden taget fat på en diskussion af koncepter inden for neurologien som neurodynamik og Bobath og muskuloskeletale koncepter som McKenzie, Mulligan og osteopati.</p> <p>I to interviews i Fysioterapeuten nr. 5 2012 opfordrer de fysioterapeuter til at gøre op med koncepterne.</p> <h4>Forklaringsmodellerne holder ikke</h4> <p>Det er især evidensen for de forklaringsmodeller, der ligger til grund for koncepterne, som de to forskere sætter spørgsmålstegn ved. Jakob Lorentzen har i forbindelse med sin ph.d. undersøgt, om neurodynamik kan dæmpe spasticitet. Det viste sig i dette projekt, at neurodynamik ikke havde større effekt end placebo. Jakob Lorentzens resultater skriver sig ind i en række andre forskningsresultater, der heller ikke har kunnet påvise effekt af neurodynamik.</p> <p><a href="/Templates/PageTypes/PhysiotherapistPage.aspx?id=25880">Læs interview med Jakob Lorentzen</a></p> <p>Anders Nedergaard har som forsker inden for idrætsmedicin arbejdet tæt sammen med fysioterapeuter. Han sætter på sin blog, kropblog.dk, fokus på de mange koncepter i fysioterapi. Han er især bekymret for den lukkede kursussfære, disse koncepter formidles i. Dyre selvbetalte kurser er ifølge Anders Nedergaard ikke befordrende for en kritisk tilgang.</p> <p><a href="/Templates/PageTypes/PhysiotherapistPage.aspx?id=25881">Læs interview med Anders Nedergaard</a> <a href="http://www.kropblog.dk/?p=927">Læs Anders Nedergaards blogindlæg "Har fysioterapifaget et problem?"</a><br />  </p> http://fysio.dk/Fysioterapeuten/Arkiv/2012/Har-vi-overhovedet-brug-for-koncepterne/ http://fysio.dk/Fysioterapeuten/Arkiv/2012/Har-vi-overhovedet-brug-for-koncepterne/ En subjektiv vurdering af behandlingseffekt er ofte farvet af terapeutens forventninger til behandlingen. Derfor er det vigtigt i klinikken at benytte objektive målemetoder. Jakob Lorentzen opfodrer fysioterapeuter til så vidt muligt at bygge behandlingen på evidens og ikke holde sig strikt til koncepterne. Mon, 14 May 2012 10:12:00 GMT Fysioterapeuten <p>Fysioterapeut, ph.d. Jakob Lorentzen har i et af studierne i forbindelse med sin ph.d. undersøgt effekten af behandling med neurodynamik på spasticitet hos patienter med erhvervet hjerneskade. Han fandt sammen med en forskergruppe på Panum Instituttet (Københavns Universitet), at neurodynamik ikke havde den effekt på spasticitet, som man havde forventet.</p> <p>Ideen til at undersøge effekten af neurodynamik kom fra hans kolleger i Ergo- og fysioterapiafdelingen på Hvidovre Hospital. ”På det tidspunkt var der ansat fysioterapeuter med meget stor neurologisk erfaring, og det var derfor oplagt at spørge dem, hvilken klinisk problemstilling, der var relevant at forske i”, siger Jakob Lorentzen. Især tonus og måder at nedsætte tonus var emner, mange af fysioterapeuterne ville vide mere om. Da man tilbage i 2007 brugte neurodynamik i afdelingen til at nedsætte tonus, blev det Jakob Lorentzen mål for delstudiet at evaluere effekten af neurodynamik og sammenligne det med en sham-behandling. ”Jeg vidste ikke noget om neurodynamik, havde ikke gået på kurser og havde heller ikke behandlet med neurodynamik. Men heldigvis havde jeg mine dygtige kolleger på afdelingen, der stod for selve behandlingen”, siger Jakob Lorentzen.</p> <p>Hans mål var at evaluere effekten af behandlingen så objektivt som muligt med de redskaber, der er beskrevet på side 32 i dette blad og sammenligne det med resultaterne af test med Asworth Scale, VAS og fysioterapeuternes egen vurdering af behandlingseffekt.</p> <p>Med den objektive målemetode fandt Jakob Lorentzen og forskergruppen ingen forskel på effekten af neurodynamik og sham-behandling, men der var til gengæld stor forskel på den subjektive og den objektive vurdering af effekten.</p> <p>Fysioterapeuter, der ikke vidste, hvilken intervention patienterne fik, fandt ligesom den objektive metode ingen forskel mellem de to interventioner. De, der til gengæld vidste, hvilken behandling patienten havde fået, vurderede, at der var stor effekt af neurodynamik. ”Det mest overraskende ved resultaterne var denne store forskel i resultaterne mellem de subjektive og objektive målemetoder. Den forventning, der er til effekten af en given behandling, påvirker os som fysioterapeuter. Det er derfor, at det er så nødvendigt, at vi får udviklet objektive metoder til at vurdere behandlingseffekt”, siger Jakob Lorentzen.</p> <p>Han er ikke ene om at finde, at der ikke er effekt af neurodynamik på tonus, Ellis’ reviewartikel fra 2008 har fundet det samme. Alligevel bliver Jakob Lorentzens resultater mødt med skepsis blandt fysioterapeuter. ”På Fagfestivalen i år var der flere, der efter mit indlæg fortalte: ”Vi kan mærke, der virker”, men det er ikke nok, vi skal også måle det”, fastslår Jakob Lorentzen. I forbindelse med sin ph.d. har han derfor fundet frem til, at man i klinikken med fordel kan anvende et håndholdt dynamometer til at få et objektivt mål for tonusforøgelsen. Det specialudviklede håndholdte dynamometer er ved at blive udviklet, og Jakob Lorentzen håber at kunne fortælle mere om det i Fysioterapeuten i løbet af efteråret.</p> <h4>Teorigrundlaget er ikke godt nok</h4> <p>Koncepter som Bobath og neurodynamik er ifølge Jakob Lorentzen udviklet af dygtige klinikere på baggrund af deres erfaringer. Ud fra disse erfaringer er der opbygget et teorigrundlag, der ikke altid er videnskabeligt funderet.</p> <p>”Der er stort set ingen bøger eller artikler, der beskriver neurodynamik til neurologiske patienter, og det er nødvendigt at gå på dyre kurser for at høre nærmere, hvad behandlingsmetoden bygger på. En af teorierne er, at det perifere nervesystem skulle være forkortet på grund af den centrale hjerneskade, men det er der ingen god fysiologisk forklaring på. At passive behandlinger skulle kunne påvirke det forkortede nervesystem er også helt skævt”, siger Jakob Lorentzen, der desuden understreger, at neurodynamik oprindeligt ikke var udviklet til behandling af neurologiske patienter.</p> <p>Selvom den teori, der ligger bag neurodynamik, ikke stemmer overens med den fysiologiske viden, man har om nervesystemets indretning og funktion, vil Jakob Lorentzen slet ikke afvise, at der kan være god mening i at anvende dele af metoden i klinisk praksis. Han er også klar over, at man ikke kan forlange som forsker, at alle behandlinger skal være evidensbaseret med baggrund i kontrollerede, dobbeltblindede, randomiserede studier, for så var der meget begrænsede behandlingsmuligheder. Men han mener på den anden side, at fysioterapeuter så vidt muligt skal bygge deres behandling på viden fra neurofysiologien og forskningen.</p> <p>”I dag ved vi, at intensitet og dosis har stor betydning for effekten af genoptræningen af patienter med en hjerneskade. Kvantitet og intensitet har givet vis større betydning end kvaliteten i bevægelsen, og generelt er det min erfaring, at intensiteten i genoptræningen af denne patientgruppe ikke er høj nok, og at mange fysioterapeuter stadig bliver overraskede over, hvilken intensitet der skal til”, fastslår Jakob Lorentzen.</p> <p>Han ser i fremtiden en stor udfordring i at finde en måde at organisere genoptræningen på, så man uden at sprænge de økonomiske rammer kan tilbyde patienterne en træningsmængde, der gør, at de udnytter deres fulde fysiologiske potentiale.</p> <h4>Ingen koncepter på uddannelserne</h4> <p>Jakob Lorentzen fremhæver de to amerikanske undervisere fysioterapeut, ph.d. Anne Shumway-Cook og fysiolog, ph.d. Marjorie H. Woollacott, der har afholdt flere kurser for Danske Fysioterapeuter om blandt andet motor kontrol og balance. Deres tilgang til evidensbaseret udredning og behandling tager ikke afsæt i koncepter men i problemstillinger i klinisk praksis, den anatomiske og fysiologiske baggrund for den og den aktuelle forskningsviden om, hvad man kan gøre ved problemerne. ”De er et godt eksempel på, at man slet ikke behøver at tale ud fra koncepter. Jeg ved, at man på grunduddannelsen og på kurser stadig underviser i neurodynamik og Bobath. Det er jeg ked af, og jeg mener, at det skal man komme helt bort fra”, siger Jakob Lorentzen.</p> <p>Det betyder dog ikke, at fysioterapeuter helt skal lægge samtlige elementer, som indgår i eksempelvis Bobath og neurodynamik på hylden. Der kan sagtens være konkrete teknikker til eksempelvis forflytning, som kan anvendes, så længe de overordnede rationale i forhold til anvendelsen af denne baserer sig på den etablerede forskningsbaserede viden. På den måde vil de praktiske erfaringer, som flere af koncepterne bygger på, ikke gå tabt.</p> <div > <h4>Koncepterne er sat til diskussion</h4> <p>Er koncepterne i fysioterapi et problem? Det mener fysioterapeut, ph.d. Jakob Lorentzen og cand.scient. ph.d. Anders Nedergaard. De har begge uafhængigt af hinanden taget fat på en diskussion af koncepter inden for neurologien som neurodynamik og Bobath og muskuloskeletale koncepter som McKenzie, Mulligan og osteopati.<br /> <a href="http://www.kropblog.dk/?p=927">Læs Anders Nedergaards blogindlæg "Har fysioterapifaget et problem?"</a> <a href="/Templates/PageTypes/PhysiotherapistPage.aspx?id=25881">Læs interview med Anders Nedergaard</a></p> </div> http://fysio.dk/Fysioterapeuten/Arkiv/2012/Dyre-og-selvfinansierede-kurser-hindrer-en-kritisk-tilgang-til-koncepterne/ http://fysio.dk/Fysioterapeuten/Arkiv/2012/Dyre-og-selvfinansierede-kurser-hindrer-en-kritisk-tilgang-til-koncepterne/ Koncepterne skal ud af de lukkede kursusmiljøer og ind på grunduddannelsen og kandidatuddannelsen i fysioterapi. Det mener cand. scient., ph.d. Anders Nedergaard, der tager bladet fra munden i et blogindlæg. Mon, 14 May 2012 10:11:00 GMT Fysioterapeuten <p>Har fysioterapifaget et problem? Ja, mener cand. scient., ph.d. i muskelbiologi Anders Nedergaard, der på sin blog, krop.blog.dk, skriver indlæg om sundhed, livsstil og om det vanskelige møde mellem forskning og praksis.</p> <div > <h4>Anders Nedergaards blogindlæg</h4> <p>Læs indlægget ”Har fysioterapifaget et problem?” fra 26. april. <a href="http://www.kropblog.dk/?p=927">Gå til kropblog.dk</a> </p> </div> <p>Her tager Anders Nedergaard i et indlæg fra april fat i fysioterapeuters brug af forskellige skoler eller koncepter, der ofte læres på ”dyre og lukkede kurser”. Problemet er, mener han, at mange af fysioterapeutens kompetencer stammer fra en selvfinansieret kursusfære i stedet for i en uafhængig og forskningsbaseret institution”.</p> <p>Med sit indlæg taler Anders Nedergaard sig ind en diskussion om evidensbasering og brug af koncepter, som blandt andre den norske forsker Kari Bø, der i forbindelse med Danske Fysioterapeuters Fagfestival 2006 udtalte, ”at tvivlsomme teorier og koncepter ikke må styre praksis” (faktaboks). Samme emne, men i relation til neturodynamik, tager fysioterapeut og ph.d. Jakob Lorentzen fat på i dette nummer af Fysioterapeuten (side?).</p> <h4>Studerende er ikke gode nok</h4> <p>Anders Nedergaard har som forsker på Institut for Idrætsmedicin på Bispebjerg Hospital og som medlem af redaktionspanelet i Dansk Sportsmedicin kontakt med både fysioterapeutstuderende og fysioterapeuter på forskningsniveau.</p> <p>”Jeg har hæftet mig ved, at fysioterapistuderende føler, at de for at kunne komme ud at praktisere som fysioterapeuter er afhængige af en dyr selvfinansieret efteruddannelse som Mulligan, McKenzie og osteopati mv. Allerede før de er færdige som fysioterapeuter mener de, de ikke er gode nok. Men når de ikke gennemgår koncepterne på grunduddannelsen, får de heller ikke diskuteret det teorigrundlag, som koncepterne hviler på, og det er et stort problem”, siger Anders Nedergaard.</p> <p>Han er heller ikke sikker på, at man på kandidatuddannelsen i fysioterapi på Syddansk Universitet forholder sig til koncepterne. Der er ofte på universiteterne en berøringsangst over for det ikke-evidensbaserede, men her bør de faglige miljøer i fysioterapi ikke holde sig tilbage, mener han.</p> <h4>Behov for en kritisk tilgang</h4> <p>Det er svært at være kritisk, hvis man har lagt mange penge og megen energi i at tilegne sig et koncept. Faren er ifølge Anders Nedergaard, at fysioterapeuten let kommer til at se alle problematikker ud fra den metode, de har betalt i dyre domme for at lære.</p> <p>”Lægerne kender ikke koncepterne og ved derfor ikke, hvilken form for fysioterapi patienten får. Hvis fysioterapi ikke virker – kunne det tænkes, at patientens diagnose ikke passede til det koncept, fysioterapeuten benytter”, siger Anders Nedergaard.</p> <p>”Grundlæggende mener jeg, at viden har det bedst ved at komme ud i det offentlige rum og ikke lukket ind i et lukket privat kursusmiljø. En seriøs profession som fysioterapi skulle nødigt havne i samme grøft som visse alternative behandlingsmetoder som for eksempel Z-health, der benytter helt specielle forskningsmodeller til at underbygge konceptet og hvor kurserne og kursusmaterialet ikke er tilgængeligt for andet end en eksklusiv gruppe”, siger Anders Nedergaard.</p> <p>Selv om han af gode grunde ikke kender til teorierne bag alle koncepterne, er han bange for, at flere af dem ikke baserer deres forklaringsmodeller på viden fra forskningen. ”Jeg har for eksempel som humanbiolog forsket i muskler og fascier og kan slet ikke genkende de fysiologiske forklaringer, der er til behandling med myofascial release”, siger Anders Nedergaard.</p> <p>At fysioterapeuter selv er klar over problemet med koncepter i fysioterapi er Anders Nedergaard ikke i tvivl om. ”Jeg har ikke fået klager fra fysioterapeuter over mit blogindlæg. Tværtimod. Flere fysioterapeutstuderende har kontaktet mig og jeg kan se, at mit blogindlæg er videresendt mere end 100 gange af studerende, der har haft lyst til at dele indlægget med andre”, siger Anders Nedergaard.</p> <p><img hspace="0" alt="" align="left" width="150" height="120" src="http://fysio.dk/Upload/Fysioterapeuten/2012/5/anders-nedergaard.jpg" /> <br />  </p> <p> </p> <p> </p> <p><br /> Anders Nedergaard, ph.d.</p> <div > <h4>Koncepterne er sat til diskussion</h4> <p>Er koncepterne i fysioterapi et problem? Det mener fysioterapeut, ph.d. Jakob Lorentzen og cand.scient. ph.d. Anders Nedergaard. De har begge uafhængigt af hinanden taget fat på en diskussion af koncepter inden for neurologien som neurodynamik og Bobath og muskuloskeletale koncepter som McKenzie, Mulligan og osteopati.<br /> <a href="/Templates/PageTypes/PhysiotherapistPage.aspx?id=25880">Læs interview med Jakob Lorentzen</a> <a href="http://www.kropblog.dk/?p=927">Læs Anders Nedergaards blogindlæg "Har fysioterapifaget et problem?"</a></p> </div> http://fysio.dk/Fysioterapeuten/Arkiv/2012/Nodvendigt-at-identificere-mekanismerne-bag-hypertoni-/ http://fysio.dk/Fysioterapeuten/Arkiv/2012/Nodvendigt-at-identificere-mekanismerne-bag-hypertoni-/ SPASTICITET / Ikke alle patienter, der er blevet diagnosticeret spastiske, har en refleksbetinget tonusforøgelse. Det er vigtigt at finde frem til mekanismerne bag hypertoni for at iværksætte den rette behandling. Det viser en ph.d.-afhandling, publiceret på fysio.dk.<br/><i>Faglig artikel - kræver login</i> Mon, 14 May 2012 10:10:00 GMT Fysioterapeuten <table border="1" cellspacing="4" cellpadding="4" width="470"> <tbody> <tr> <td> <p><strong>Resumé</strong><br /> Spasticitet er en af flere mekanismer, der fører til den forøgede stivhed (hypertoni), som ofte findes hos personer med læsioner eller sygdomme i centralnervesystemet. Spasticitet er defineret som patologisk forøget strækrefleks, som skyldes adaptive forandringer i rygmarvens neurale netværk som følge af en CNS-læsion. Post-aktiverings-depression (PAD) er én spinal mekanisme, som har vist sig at bidrage til hypertonien. Klinisk adskillelse af årsager til hypertoni er meget vanskelig, og vores undersøgelser viste, at det kun i lidt over halvdelen af tilfældene er muligt korrekt at identificere spasticitet. Derimod tyder det på, at man med anvendelse af et bærbart dynamometer objektivt kan evaluere spasticitet i klinikken. En objektiv biomekanisk samt klinisk evaluering af effekten af neurodynamik som intervention til at reducere spasticitet viste, at denne behandlingsform ikke har større effekt end placebobehandlingen.</p> </td> </tr> </tbody> </table> <p><br />  </p> <p><a href="http://fysio.dk/Upload/Fafo/PDF/Afhandlinger/Phd/2010/Ph.d_Jakob%20Lorentzen_2010.pdf">Læs Jakob Lorentzens ph.d.-afhandling "Quantitative evaluation of spasticity"</a></p> http://fysio.dk/fafo/Nyheder/Nyt-fra-phd-fronten/ http://fysio.dk/fafo/Nyheder/Nyt-fra-phd-fronten/ Ph.d.-listen er blevet opdateret og der er nu mulighed for at fordybe sig i Jakob Lorentzens afhandling fra 2010 ” Quantitative evaluation of spasticity”.<br/><br/> Sun, 13 May 2012 10:24:00 GMT Fag & Forskning <p>Spasticitet er et hyppigt symptom i forbindelse med læsion i centralnervesystemet som i visse tilfælde påvirker udførelse af motoriske funktioner samt livskvalitet. På baggrund af resultater fra basalforskning og klinisk forskning bidrager afhandlingen til en bedre forståelse af rationalet bag at skelne mellem forskellige elementer af spasticitet, samt at svare på nogle af spørgsmålene i forbindelse med kvantificering af spasticitet.</p> <p><a href="/Templates/PageTypes/ContentPage.aspx?id=25764">Læs afhandlingen</a><br /> <a href="/Templates/PageTypes/PhysiotherapistPage.aspx?id=25880">Læs interview med Jakob Lorentzen</a></p> <p><a href="/Templates/PageTypes/PhysiotherapistPage.aspx?id=25882">Læs artiklen "Et opgør med koncepterne"</a></p> http://fysio.dk/fafo/Afhandlinger/Master-og-magister/2011/Implementering-af-test-og-maleredskaber/ http://fysio.dk/fafo/Afhandlinger/Master-og-magister/2011/Implementering-af-test-og-maleredskaber/ For at opnå en høj målbar kvalitet i rehabilitering er det nødvendigt at dokumentere effekten af en given behandling eller objektivt kunne beskrive en patients funktionsevne. Brugen af test og måleredskaber til beskrivelse af funktionsevnen anvendes som en del af en evidensbaseret praksis og ses efterhånden som værende god klinisk praksis. På trods af dette bliver måleredskaber ikke konsekvent anvendt i daglig praksis. <br/>Anne Friis Hansens master i rehabilitering fra 2011. Fri, 11 May 2012 13:51:00 GMT Fag & Forskning <div > <p> </p> <p><em>Implementering af test og måleredskaber i fysioterapeutisk praksis.</em></p> <p><strong>Forfatter:</strong> Anne Friis Hansen <strong>Vejleder:</strong> Hanne Pallesen <strong>Uddannelsessted- og år:</strong> Syddansk Universitet, 2011. </p> </div> <p> </p> http://fysio.dk/org/nyheder/Flere-genoptraningsplaner/ http://fysio.dk/org/nyheder/Flere-genoptraningsplaner/ Sundhedsstyrelsen har netop offentliggjort nye tal om genoptræningsplaner. I 2011 blev der lavet 138.948 genoptræningsplaner. Fri, 11 May 2012 12:40:00 GMT Politik & Organisation <p class="MsoNormal" ><font ><font >Tallene viser en fortsat stigning i antallet af genoptræningsplaner. Faldet i antal af specialiserede genoptræningsplaner er begrænset.<o:p></o:p></font></font></p> <p class="MsoNormal" ><o:p><font size="3" > </font></o:p></p> <p class="MsoNormal" > </p> <p class="MsoNormal" ><o:p><font size="3" > <table border="0" cellspacing="0" cellpadding="0" width="384" > <colgroup><col span="6" width="64" /></colgroup> <tbody> <tr height="21" > <td height="21" width="192" colspan="3" ><strong>Genoptræningsplaner, total: </strong></td> </tr> <tr height="21" > <td height="21" >År </td> <td align="right" >2007</td> <td align="right" >2008</td> <td align="right" >2009</td> <td align="right" >2010</td> <td align="right" >2011</td> </tr> <tr height="21" > <td height="21" >Antal </td> <td align="right" >93.857</td> <td align="right" >107.785</td> <td align="right" >116.629</td> <td align="right" >130.910</td> <td align="right" >138.948</td> </tr> <tr height="21" > <td height="21" ><span> </span></td> </tr> <tr height="21" > <td height="21" colspan="4" ><strong>Genoptræningsplaner, almindelig:</strong> </td> </tr> <tr height="21" > <td height="21" >År </td> <td align="right" >2007</td> <td align="right" >2008</td> <td align="right" >2009</td> <td align="right" >2010</td> <td align="right" >2011</td> </tr> <tr height="21" > <td height="21" >Antal </td> <td align="right" >52.369</td> <td align="right" >69.364</td> <td align="right" >86.532</td> <td align="right" >100.888</td> <td align="right" >109.315</td> </tr> <tr height="21" > <td height="21" ><span> </span></td> </tr> <tr height="21" > <td height="21" colspan="4" ><strong>Genoptræningsplaner, specialiseret:</strong> </td> </tr> <tr height="21" > <td height="21" >År </td> <td align="right" >2007</td> <td align="right" >2008</td> <td align="right" >2009</td> <td align="right" >2010</td> <td align="right" >2011</td> </tr> <tr height="21" > <td height="21" >Antal </td> <td align="right" >36.242</td> <td align="right" >35.225</td> <td align="right" >26.705</td> <td align="right" >26.439</td> <td align="right" >25.831</td> </tr> <tr height="21" > <td height="21" ><span> </span></td> </tr> <tr height="21" > <td height="21" colspan="4" ><strong>Genoptræningsplaner, egen træning:</strong> </td> </tr> <tr height="21" > <td height="21" >År </td> <td align="right" >2007</td> <td align="right" >2008</td> <td align="right" >2009</td> <td align="right" >2010</td> <td align="right" >2011</td> </tr> <tr height="21" > <td height="21" >Antal </td> <td align="right" >5.246</td> <td align="right" >3.196</td> <td align="right" >3.392</td> <td align="right" >3.583</td> <td align="right" >3.802</td> </tr> </tbody> </table>  </font></o:p></p> <p class="MsoNormal" ><font ><font >Se alle tallene herunder de regionale forskelle og forskellene på sygehusniveau på Sundhedsstyrelsens <a href="http://www.sst.dk/Indberetning%20og%20statistik/Sundhedsdata/Genoptraening/GES1.aspx">hjemmeside</a>.<o:p></o:p></font></font></p> <p> </p> http://fysio.dk/Regioner/syddanmark/Regionalt-nyt/Fa-styr-pa-reglerne-om-indrapportering/ http://fysio.dk/Regioner/syddanmark/Regionalt-nyt/Fa-styr-pa-reglerne-om-indrapportering/ Det var en lærerig aften for mange lokale fysioterapeuter der en aften i april var samlede til praksisenhedens fyraftensmøde om utilsigtede hændelser. Vi har samlet information om indrapportering her. Fri, 11 May 2012 10:10:00 GMT Region Syddanmark <p>På mødet kunne fysioterapeuterne høre meget mere om, hvordan de skal forholde sig hvis uheldet er ude og en ulykke skal indrapporteres, om lovgivningen på område og ikke mindst om hvordan man som fysioterapeut kan arbejde med patientsikkerhed.</p> <div > <h4>Hvem skal indrapportere:</h4> <p>Alle i sundhedsvæsenet kan rapportere utilsigtede hændelser. Men autoriserede sundhedspersoner samt personer, der handler på disses ansvar, har pligt til at rapportere utilsigtede hændelser.</p> <h4>Hvad skal indrapporteres:</h4> <p>Du skal rapportere de utilsigtede hændelser, som du selv er impliceret i og hændelser, du bliver opmærksom på hos andre.</p> </div> <p>Alle utilsigtede hændelser rapporteres elektronisk på <a href="http://www.dpsd.dk">www.dpsd.dk</a>. I rapporten skal det fremgå:</p> <ul> <li>Hvad der skete</li> <li>Hvornår det skete</li> <li>Hvornår det blev opdaget</li> <li>Hvad var alvorligheden og konsekvensen af hændelsen</li> <li>Hvordan kan det forebygges</li> <li>Patientoplysninger</li> <li>Yderligere faktorer</li> <li>Kontaktoplysninger</li> <li>Muligt: vedhæftning af dokumenter</li> </ul> <p> </p> <p>Indrapporteringen overgår til en regional sagsbehandler som gennemlæser rapporten og afklarer om der skal ske en hændelsesanalyse. Du kan ikke på baggrund af indrapporteringen få sanktioner fra din arbejdsgiver. I stedet bruges indrapporteringerne til at fremme patientsikkerheden og opnå større viden om, hvordan lignende situationer kan forebygges – viden som formidles på nationalt og regionalt niveau.</p> <p>Alle i sundhedsvæsnet kan blive indvolveret i en ulykke - og oplevelsen kan ofte være barsk for den implicerede behandler- især hvis konsekvenserne for patienten er store. Derfor er det også vigtigt, at du som kollega til en behandler der har været involveret i en utilsigtet hændelse, støtter og drager omsorg.</p> <h4>Find flere informationer her:</h4> <p><a href="http://centerforkvalitet.dk/wm260453">Center for kvalitet: </a>Læs mere om patientsikkerhed og kvalitetsudvikling - herunder <a href="http://centerforkvalitet.dk/wm352310">eksempler på utilsigtede hændelser</a></p> <p>Hent folderen <a href="http://fysio.dk/Upload/Regioner/Region%20Syd/pdf/FOLDER_kvalitet.pdf">"Patientsikkerhed - Hvordan rapporterer jeg utilsigtede hændelser?"</a> fra Center for kvalitet.</p> <p><a href="http://www.dpsd.dk/">Dansk Patient Sikkerhedsdatabase</a></p> <p>Hent folderen <a href="http://dpsd.dk/upload/dpsd_uth_praksis_1juli.pdf">"Til dig der skal indrapportere utilsigtede hændelser i praksissektoren</a>" fra Dpsd</p> <p> </p> http://fysio.dk/fafo/Afhandlinger/Phd/2011/Physical-Capacity/ http://fysio.dk/fafo/Afhandlinger/Phd/2011/Physical-Capacity/ Physical Capacity<br/>The interplay between job type, physical capacities and<br/>future health, sickness absence, and job status among Danish employees. <br/>Anne Faber Hansens ph.d. fra 2011. (Afhandlingen er på engelsk). Fri, 11 May 2012 09:39:00 GMT Fag & Forskning <p><a href="http://fysio.dk/Upload/Fafo/PDF/Afhandlinger/Phd/2011/Ph.d_Anne%20Faber%20Hansen_2011.pdf">Læs afhandlingen</a><a href="mailto:afh@guldmann.com">Kontakt Anne Faber Hansen</a></p> <p> </p> <div > <p><strong>Forfatter:</strong> Anne Faber Hansen <strong>Vejledere:</strong> Professor, PhD Karen Søgaard og Senior Researcher, PhD Andreas Holtermann <strong>Uddannelsessted- og år:</strong> <br /> Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, 2011.</p> </div> <p><strong>Dansk resumé af Anne Faber Hansen</strong><br /> <br /> <strong>Baggrund<br /> </strong>Fysisk arbejdsmiljø vurderes traditionelt som eksterne eksponeringer. Men da lønmodtageres ressourcer er individuelle og varierer med køn, alder, kropsstatur og træningstilstand, varierer den relative belastning fra person til person. Langtidseffekterne af fysisk krævende arbejde kan derfor også være forskellige. Om langtidseffekten af en fysisk eksponering er opbyggende, vedligeholdende eller nedslidende kan derfor afhænge af forholdet mellem de fysiske arbejdskrav og den individuelle fysiske kapacitet.</p> <p><strong>Formål<br /> </strong>Denne afhandling har to formål:<br /> 1) at belyse om den fysiske kapacitet varierer med eksponeringer i arbejdet og 2) at belyse om fysisk kapacitet prædikterer fremtidige tegn på fysisk nedslidning, såsom nedsat fysisk præstationsevne, muskelskeletbesvær, sygefravær og jobskifte eller -ophør blandt danske lønmodtagere.</p> <p><strong>Metode</strong><br /> Første formål belyses med objektive målinger af 1) muskelstyrke i hånd, bug, ryg og skuldre, målinger af iltoptagelse og beregninger af kondition, målinger af motorisk kontrol og bevægelighed på 19 bygningsarbejdere med 12 timers arbejdsdage og 14 dages arbejdsperioder; 2) på 47 skraldemænd og en sammenligningsgruppe på 46 lønmodtagere uden fysisk tungt arbejde samt på 3) en repræsentativ kohorte af 421 lønmodtagere fra erhverv med og uden ensidigt gentaget arbejde blev ligeledes målt muskelstyrke i hånd, bug, ryg og skuldre, samt iltoptagelse, og konditionen blev beregnet. <br /> <br /> Andet formål blev belyst med 1) gentagne målinger på de 19 bygningsarbejdere af håndgrebsstyrke og kondition i begyndelsen og slutningen af en 14-dages arbejdsperiode. <br /> 2) På de 421 blandede lønmodtagere blev den prædiktive værdi af lav muskelstyrke i hånd, bug, ryg og skuldre for muskelskeletbesvær 5 år senere, og for langtidssygefravær 10 år senere, analyseret i et registerstudie. <br /> Endelig blev 3) den prædiktive værdi af selvrapporteret muskelstyrke, bevægelighed samt forekomst, varighed og alvor af lænderygbesvær for frafald fra arbejdsmarkedet eller jobskifte fra ældreplejen efter 2 år, analyseret i et registerstudie blandt 5.696 nyuddannede SOSUhjælpere og -assistenter.</p> <p><br /> <strong>Resultater<br /> </strong>Studierne var inkonklusive mht. en mulig association mellem fysisk arbejdseksponering og fysisk kapacitet blandt lønmodtagere fra forskellige jobgrupper. <br /> <br /> På den ene side viste kohorten af 421 danske lønmodtagere ingen signifikante forskelle i relation til om arbejdet primært var ensidigt gentaget eller varieret. <br /> På den anden side peger den høje skuldermuskelstyrke blandt unge og ældre skraldemænd med hhv. lav og høj anciennitet på en mulig vedligeholdelses- eller træningseffekt af skraldearbejdet, specielt for skuldermusklerne (hypotese 1). <br /> <br /> Generelt var de største forskelle i fysisk kapacitet, forskellen mellem mænd og kvinder. Niveauet af fysisk kapacitet målt som objektivt målt muskelstyrke og som selvrapporteret muskelstyrke og bevægelighed var ikke associeret med fremtidige tegn på fysisk nedslidning. Den fysiske præstationsevne blev ikke formindsket blandt 19 bygningsarbejdere efter 14 dage med lange arbejdsdage. Lav muskelstyrke blandt 421 lønmodtagere fra erhverv med og uden ensidigt gentaget arbejde prædikterede hverken muskelskeletbesvær efter 5 år eller langtidssygefravær efter 10 år. Lav selvvurderet muskelstyrke og bevægelighed prædikterede ikke ændret jobstatus efter to år. Funktionsnedsættelse pga. lænderygbesvær, og varighed af et lænderygbesvær indenfor de seneste 12 måneder prædikterede ændringer i jobstatus 2 år senere (hypotese 2).</p> <p><strong>Diskussion</strong><br /> Sammenlignet med effekten af køn og alder, synes arbejdseksponeringen at have en beskeden betydning for den fysiske kapacitet, både set i tværsnits- og prospektive undersøgelser. <br /> Resultaterne gav ikke noget klart billede af associationer mellem fysisk kapacitet og jobgrupper med forskellig fysisk eksponering. <br /> <br /> På den ene side viste kohorten på 421 danske lønmodtagere med og uden ensidigt gentaget arbejde ingen forskelle i fysisk kapacitet. <br /> På den anden side pegede den høje skuldermuskelstyrke blandt ældre skraldemænd med høj anciennitet på en mulig vedligeholdelses- eller træningseffekt af de fysiske eksponeringer i skraldearbejde.<br /> <br /> Det kan dog ikke udelukkes, at ”healthy worker” effekten blandt de ældre, og en evt. tidlig selektion enten ind i eller ud af job blandt de yngre skraldefolk forklarer disse resultater. Niveauet af fysisk kapacitet målt som objektivt målt og selvvurderet muskelstyrke og selvvurderet bevægelighed prædikterede ingen senere tegn på fysisk nedslidning, hverken målt som nedsat fysisk præstationsevne, forekomst af muskelskeletbesvær, langtidssygefravær, frafald fra arbejdsmarkedet eller jobskifte. Længden og alvoren af et lænderygbesvær det seneste år var den eneste individuelle faktor, der prædikterede senere ændringer i jobstatus. Således var lænderygbesvær den eneste individuelle faktor med prædiktiv virkning på senere udfaldsparametre.<br /> <br /> <strong>Konklusion<br /> </strong>Overordnet viste tværsnitsstudierne, at mens generelle målinger på blandede grupper af lønmodtagere ikke viste nogen association, viste de job-specifikke tests af lønmodtagere med homogene eksponeringer i et vist omfang sammenfald mellem de fysiske eksponeringer i arbejdet og den fysiske kapacitet. <br /> <br /> Endvidere kunne hverken selvvurderet eller objektivt målt fysisk kapacitet prædiktere nogen fremtidige tegn på fysisk nedslidning, hverken i form af nedsat kapacitet eller testpræstation, muskelskeletbesvær, langtidssygefravær, jobskifte eller frafald fra arbejdsmarkedet. Varighed og intensitet af lænderygbesvær var således den eneste individuelle faktor med prædiktiv virkning på senere udfaldsparametre.<br /> <br /> <br />  </p> http://fysio.dk/org/nyheder/Har-du-kigget-i-din-mailboks-/ http://fysio.dk/org/nyheder/Har-du-kigget-i-din-mailboks-/ En storstilet undersøgelse skal give et svar på, hvad medlemmerne mener om Danske Fysioterapeuter. Vi håber, du vil bruge lidt tid på at svare. Thu, 10 May 2012 23:00:00 GMT Politik & Organisation <p>11.688 medlemmer af Danske Fysioterapeuter har i dag modtaget en email med en opfordring til at besvare et spørgeskema. <br /> <br /> Spørgeskemaet, der er udarbejdet i samarbejde med MSI-research, skal give Danske Fysioterapeuter informationer om, hvilke ønsker medlemmerne har til Danske Fysioterapeuter, og hvordan de i øvrigt vurderer den service og rådgivning de modtager i dag.</p> <div>Håbet er, at så mange medlemmer som muligt vil finde det besværet værd at besvare de ca. 60 spørgsmål og dermed medvirke til, at Danske Fysioterapeuter kommer endnu mere i trit med medlemmernes ønsker.</div> <div> </div> <div>Spørgeskemaet er sendt til samtlige de ordinære medlemmer samt studerende, der optræder med en emailadresse i medlemsregisteret.<span > </span></div> http://fysio.dk/fafo/Nyheder/Henning-Langberg---pioner-i-rehabilitering/ http://fysio.dk/fafo/Nyheder/Henning-Langberg---pioner-i-rehabilitering/ Som eneste danske professor i rehabilitering har Henning Langberg ingen rollemodeller. Han står over for store udfordringer, når han skal forske i de komplekse problemstillinger, der er i rehabiliteringen. I forbindelse med sin tiltrædelsesforelæsning onsdag kom han ind på nogle af de kommende projekter. Thu, 10 May 2012 15:11:00 GMT Fag & Forskning <p> ”Som professor i rehabilitering er du en pionér. Der er ingen rollemodeller for du er den eneste professor i rehabilitering i Danmark. I dette job får du brug for din evne til både at gå i dybden og til at udlede konsekvenserne af forskning for praksis”. Ordene kom fra professor Finn Diderichsen, der er Henning Langbergs chef på Institut for Folkesundhedsvidenskab, i forbindelse med Henning Langbergs tiltrædelsesforelæsning i går. <br /> <br /> Som professor i rehabilitering med tilknytning til Københavns kommune kommer Henning Langberg til at arbejde med både medarbejdere i Københavns Kommune og forskere på universitetet. Han går fra at forske i fysiologiske processer i muskler og led med unge medicinstuderende som forsøgspersoner til at skulle arbejde med borgere med kroniske lidelser og ældre mennesker. <br /> <br /> ”Du får brug for alle dine kommunikative evner, det er der ingen tvivl om. På de par måneder du har været professor, har du allerede dannet dig et imponerede overblik over området”, sagde Finn Diderichsen. <br />  </p> <div > <h4>Professorat i rehabilitering</h4> <p>Henning Langberg tiltrådte som professor i rehabilitering den 1. marts. Det fem-årige professorat er finansieret af Københavns Kommune med en bevilling på 2,6 mio. kroner. Henning Langberg er ansat i Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab.<br />  </p> </div> <p><br /> <strong>Forskningsmæssige udfordringer<br /> </strong>Henning Langber fremhævede i sin forelæsning, nogle af de udfordringer, han kommer til at stå med som professor i rehabilitering. <br /> <br /> ”Først og fremmest er der tiden. Jeg har fem år til at komme med resultater. Fem år er ufatteligt kort tid, når man er forsker, men uendeligt lang tid, når man er politiker. Derfor bliver det nødvendigt ikke kun at høste de lavthængende frugter forskningsmæssigt, men også tage det lange seje træk”, sagde Henning Langberg. <br /> <br /> Henning Langberg fremhævede også, de udfordringer, der er med at få kontrolgrupper til forskningen, noget han ikke tidligere har kæmpet med. ”Det vil også være svært at opnå den homogenitet i kontrolgruppe og intervention, man normalt sætter højt i forskningen og at få valide data og udvikle nye mål”.<br /> <br /> <strong>Overordnede prioriteringer<br /> </strong>Den nytiltrådte professor løftede sløret for nogle af de kommende projekter, han skal i gang med. På Sundhedscenter Hans Knudsens Plads begyndes et større rygstudie med 770 inkluderede og en ph.d.-studerende til at gennemføre projektet. <br /> <br /> Der skal desuden gennemføres et projekt i hverdagsrehabilitering i Københavns Kommune, et projekt skal afdække rehabiliteringsbehovet hos mennesker med kræft, og det er planen at afdække effekten af telerehabilitering til fastholdelse af ældre i genoptræningsforløb.</p> <p><strong>København en syg men tilfreds by<br /> </strong>Selv om københavnere generelt lever kortere og er mere syge end borgere i andre kommuner i Danmark, så er borgerne tilfredse. Men udsigten til flere ældre og flere kronisk syge med et begrænset budget tvinger kommunen til at være fremsynet, og professoratet i rehabilitering er et af de tiltag kommunen satser på”, fortalte omsorgs- og sundhedsborgmester i Københavns Kommune Ninna Thomsen efter tiltrædelsesforelæsningen.<br /> <br /> ”Vi er ambitiøse. Vores mål er at københavnere skal være sundere og have et bedre levet liv. Jeg har brug for din viden, når jeg fremover skal kæmpe med de andre borgmestre om økonomiske midler. Vi er midt i et paradigmeskift, hvor vi i højere grad satser på forebyggelse og sundhed; for at komme igennem med dette har jeg brug for dine forskningsresultater”, sagde Ninna Thomsen.</p> <p><br />  </p> http://fysio.dk/fafo/Specialistordningen/Godkendte-specialister/Neurofysioterapi/Karin-Spangsberg-Kristensen/ http://fysio.dk/fafo/Specialistordningen/Godkendte-specialister/Neurofysioterapi/Karin-Spangsberg-Kristensen/ Fysioterapeut, Master of Public Health (MPH), specialist i neurofysioterapi. Thu, 10 May 2012 09:47:00 GMT Fag & Forskning <p><strong>Arbejdsplads:<br /> </strong>Arbejder aktuelt som projektmedarbejder/koordinator på Afdeling for Højt Specialiseret Neurorehabilitering/Traumatisk Hjerneskade, Glostrup Hospital. </p> <p><strong>Kompetencer<br /> </strong>Tidligere været ansat som fysioterapeut og faglig vejleder på apopleksiafsnit og rehabiliterings- enheder specielt for patienter med følger efter meget svære erhvervet hjerneskade i den subakutte rehabiliteringsfase.<br /> <br /> Jeg har en del erfaring med supervison, undervisning og foredrag af fysioterapeuter, ergoterapeuter og plejepersonale indenfor neurorehabilitering.<br /> Har deltaget i valideret oversættelser af måleredskaber indenfor neurorehabilitering. Disse forefindes på <a href="http://www.fysio.dk">www.fysio.dk</a></p> <p><strong>Formidling<br /> </strong>Både mundligt og skriftligt</p> <p><strong>Kontakt<br /> </strong>Arbejdsadresse: Afdeling for Højt Specialiseret Neurorehabilitering/Traumatisk Hjerneskade, Glostrup Hospital med udefunktion på Hvidovre Hospital, Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre.<br /> <br /> Arbejdsmail: <a href="mailto:karin.kristensen@hvh.regionh.dk">karin.kristensen@hvh.regionh.dk</a>,  Privat mail: <a href="mailto:karinskristensen@yahoo.dk">karinskristensen@yahoo.dk</a> <br />  </p> http://fysio.dk/Regioner/midtjylland/Regionalt-nyt/Randers-kommune-gar-forrest-pa-senhjerneskadeomradet/ http://fysio.dk/Regioner/midtjylland/Regionalt-nyt/Randers-kommune-gar-forrest-pa-senhjerneskadeomradet/ Specialisering, tværfaglighed og helhedstænkning er centrale aspekter i en god rehabilitering af senhjerneskadede. Derfor glæder det Danske Fysioterapeuter, region Midtjylland at Randers kommune har vedtaget en ny samlet plan for senhjerneskadeområdet. Wed, 09 May 2012 10:56:00 GMT Region Midtjylland <p>Hvert år indlægges ca. 20.000 voksne med apopleksi eller hjerneskade, ifølge tal fra Sundhedsstyrelsen, som også skønner, at der i 2010 på landsplan ca. var 18.000 patienter med rehabiliteringsbehov. I Randers præsenterer en ny rapport derfor en samlet plan for rehabilitering på senhjerneskadeområdet.</p> <p>Senhjerneskadeområdet udgør en udfordring fordi tilstanden påvirker såvel fysiske, sociale, psykiske og kognitive aspekter og dermed griber omfattende ind i hele den senhjerneskaderamtes hverdagsliv. Rehabiliteringen skal dermed kunne dække meget forskellige områder som fx bolig, træning, familiemæssige og sociale aktiviteter og mange andre.</p> <h4>Behov for samlet løsning</h4> <p>Behandlingen varetages af flere forskellige enheder på tværs af kommune og region. Dette skaber udfordringer, både i forhold til at sikre, en bedst mulig tilrettelæggelse af behandlingsforløbet for borgeren, i forhold til at optimere forløbene økonomisk men også i forhold til at sikre en velfungerende tværfaglighed i behandlingen.</p> <p>Planen lægger op til en udvikling på områderne visitation, forløbskoordinering, botilbud og rehabilitering og træning. For at borgeren skal kunne blive så selvhjulpen som muligt er det vigtigt at komme hurtigt i gang med et træningsforløb. Planen anbefaler derfor etableringen af et døgnrehabiliteringscenter. Omlægningen af det neurologiske område i region Midtjylland medfører, at behandlingen tidligere i forløbet overgår til kommunen, og det er derfor vigtigt at styrke den kommunale indsats.</p> <h4>Specialiserede medarbejdere og tværfaglige teams</h4> <p>Også på medarbejderniveau anbefaler planen, at behandlingsteamet fagligt skal være bredt sammensat (ergo- fysioterapeuter, SOSU’er og sygeplejerske mm.) og at behandlerne desuden skal være specialiserede i det neurologiske område, evt. gennem opkvalificerende forløb.</p> <p>I Randers kommune har Sundhed og –ældreenheden og Socialenheden søgt den nationale pulje om i alt 2.5 mio kr. til implementering af planen.  Der er søgt penge til:</p> <ul> <li><strong>Kompetenceudvikling af medarbejdere</strong> – herunder uddannelse af ca. 25 nøglepersoner, som får grundlæggende viden om hjernen og skader på denne; uddannelse af ca. 20 medarbejdere på avanceret niveau; midler til neuropsykologisk supervision samt jobrotation for medarbejdere i neuropædagogik.</li> <li><strong>Udarbejdelse af fælles tværfaglig rehabiliteringsplan</strong></li> <li><strong>Etablering af avanceret trænings- og rehabiliteringstilbud i et nyt kompetencecenter</strong></li> </ul> <p>   </p> <p>Fra Danske Fysioterapeuter, region Midtjylland lyder der stor ros til Randers kommune for at tænke i specialiserede og hele genoptræningsforløb. Regionsformand Tina Frank håber på, at flere kommuner vil lade sig inspirere af de gode toner i Randers.</p> <p><a href="http://nemweb.randers.dk/NemAgenda/EnclosureFile.ashx?id=1528789" >Læs den samlede rapport her</a></p> http://fysio.dk/Regioner/groenland/Nyheder/Job-i-Maniitsoq/ http://fysio.dk/Regioner/groenland/Nyheder/Job-i-Maniitsoq/ Er du nteresseret i job på Grønland?<br/>Der er nu blevet slået en ledig stilling op på sundhedscenteret i Maniitsoq.<br/> Tue, 08 May 2012 21:49:00 GMT Grønland <p>Der er ansøgningsfrist d.17. maj 2012</p> <p>Læs mere <a href="http://www.gjob.dk/dispatcher.plex?pageaction=search_showad&adid=39952&searchid=282910">her</a>.</p> http://fysio.dk/for/tr/Nyheder/MED-handbogen-for-det-regionale-omrade-er-udkommet/ http://fysio.dk/for/tr/Nyheder/MED-handbogen-for-det-regionale-omrade-er-udkommet/ I håndbogen kan du læse selve Rammeaftalen om medindflydelse og medbestemmelse, samt det protokollat, der hører til. Rammeaftalen giver klar information om de regler, der gælder for medarbejderrepræsentanter og MED-systemet Tue, 08 May 2012 13:25:00 GMT Arbejdsmiljørepræsentant <p>1</p> http://fysio.dk/for/tr/Nyheder/MED-handbogen-for-det-regionale-omrade-er-udkommet/ http://fysio.dk/for/tr/Nyheder/MED-handbogen-for-det-regionale-omrade-er-udkommet/ I håndbogen kan du læse selve Rammeaftalen om medindflydelse og medbestemmelse, samt det protokollat, der hører til. Rammeaftalen giver klar information om de regler, der gælder for medarbejderrepræsentanter og MED-systemet Tue, 08 May 2012 12:42:00 GMT Tillidsrepræsentant <p>Du kan også få vejledning til, hvordan aftalens tekster skal fortolkes, da MED-håndbogen indeholder Regionernes Løn og takst Nævns (RLTN) samt Sundhedskartellet, KTO, AC og FOA’s vejledning, fortolkning og anvisninger.</p> <p>MED-håndbogen er udsendt til alle tillidsrepræsentanter, suppleanter for en anden faggruppe og arbejdsmiljørepræsentanter registreret på regionale arbejdspladser.</p> <p>MED-håndbogen på det kommunale område forventes udsendt sidst i maj.</p> <p><a href="http://personaleweb.dk/01Z4625960?utm_source=Nyhedsbrev&utm_medium=E-mail&utm_campaign=uge_18">Læs nyheden fra personaleweb</a></p> <p><a href="http://fysio.dkhttp://fysio.dk/Upload/Offentlig/OK/2011/Region/MED_H%c3%a5ndbog_reg_2012.pdf">Download den regionale MED-håndbog her</a></p> http://fysio.dk/for/tr/Nyheder/Gratis-temadage-om-MED-samarbejdet/ http://fysio.dk/for/tr/Nyheder/Gratis-temadage-om-MED-samarbejdet/ En af MED-udvalgenes opgaver er at medvirke til at kvalificere beslutninger vedr. bl.a. omstilling og udvikling af arbejdsopgaverne. Men hvordan ved man, hvad de forskellige styringsparadigmer gør ved arbejdsopgaverne eller ved de ansatte? Bl.a. det har PUF - Parternes Uddannelsesfællesskab sat sig for at give lidt inspiration til. Tue, 08 May 2012 12:23:00 GMT Leder <p>1</p>