Fysio

Musik og bevægelse

 

Musik og bevægelse
– om anvendelsen af musik og bevægelse i psykiatrisk fysioterapi
 
Af A. Franzen og H. Omland                               
Vejleder: H. Lisby

Kontakt: Hildegunn Omland

Baggrund: Musik anvendes i mange forskellige fysioterapeutiske sammenhænge, men forskning vedrørende forbindelsen mellem musik og bevægelse er alligevel et underbelyst område. Denne manglende forskning og viden har betydning for fysioterapeuters anvendelsesmuligheder af musik og bevægelse i behandlingen.
 
Formål: Projektets formål er at beskrive fysioterapeuters erfaringer og oplevelser med anvendelsen af musik i forbindelse med bevægelse til psykiatriske patienter.
 
Materiale og metode: Projektet er baseret på fysioterapeuters subjektive erfaringer og oplevelser og tager udgangspunkt i fire kvalitative interviews. Tilgrundliggende for interviewene og deres videre bearbejdning er den fænomenologiske tankegang. Bearbejdningen af interviewene er foretaget ud fra Giorgis (1985) fire trin som er modificeret og beskrevet af Malterud (2003).
 
Resultat: Musik indeholder blandt andet en rytme og en stemning. Stemningen i musikken har en effekt på patienternes stemningsleje, den benyttes til at påvirke stemningen på et hold, og er med til at præge bevægelser. Rytme bliver anvendt til at styre, præge og understøtte patienternes bevægemønster. Musikken har desuden en evne til at aflede og tage opmærksomhed væk fra kroppen. Denne evne anses for både at være positiv og negativ.
 
Konklusion: Musik i forbindelse med bevægelse har mange anvendelsesmuligheder. Musikken har, gennem sin rytme og den stemningen den indeholder, en indvirkning på patienternes bevægelser, stemningen på holdet og evnen til at koncentrere sig om øvelserne.
 
Perspektiv: Projektet danner grundlag for videre forskning, der blandt andet kan rette sig mod, hvordan musikkens elementer hver især påvirker bevægelse. Desuden vil et forbedret tværfagligt samarbejde med musikterapeuter, kunne lære fysioterapeuten at anvende musik mere bevidst i behandlingen og omvendt give musikterapeuter en større forståelse og viden omkring bevægelser og vigtigheden af disse.
 
Nøgleord: Fysioterapi, musik, bevægelse, psykiatri, rytme

Redigeret af : Fysio.dk, 30.06.2009

Til top
0

Kommentarer på artiklen

Kommentar

Felter markeret med * skal udfyldes

       
Send din kommentar

 

 

 

Title

Få nyheder fra fysio.dk på e-mail hver uge

Afmeld Tilmeld