Motion på recept

Motion på recept og kompliance – set fra den depressives perspektiv


Af: Line Schou og Tine Holst Christensen
Vejledere: Dorthe Drachmann, Anne-Marie Øland og Hanne Lisby
Professionsbachelorprojekt, Sundheds CVU Nordjylland, juni 2005

Kontakt: Tine Holst Christensen

Baggrund: I den danske befolkning har ca. 5 % en behandlingskrævende depression. Ifølge WHO er det den sygdom, der medfører flest inaktive leveår og den vil i år 2020 på verdensplan ligge på en andenplads over sygdomme med størst indflydelse på død, sygelighed og livskvalitet. Sundhedsstyrelsen konkluderede i 2003, at der er moderat evidens for fysisk aktivitet som behandlingsform til depression. Konsekvensen af evidensen for fysisk aktivitet i forhold til en lang række sygdomme var, at man i Danmark begyndte at ordinere motion på recept. Kompliance har, i forhold til den fysiske aktivitet, vist sig at være generelt dårlig efter deltagelse i Motion på Recept.
 
Formål: Hensigten med dette projekt er at lave en kvalitetsudvikling af Motion på Recept til depressive i et amt i Danmark. Herunder ønskes undersøgt hvilke forhold depressive oplever, har betydning for, om de fortsætter med den fysiske aktivitet eller ej efter deltagelse i Motion på Recept.
 
Materiale og metode: Med udgangspunkt i teorierne, The Health Belief Model og Motivational Systems Theory, belyses problemstillingen ud fra fire kvalitative forskningsinterviews med depressive, der for otte måneder siden har deltaget i Motion på Recept.
 
Resultater og konklusion: Resultaterne af denne undersøgelse viser, at der er stor overensstemmelse mellem forholdene de depressive tillægger betydning og elementerne fra The Health Belief Model og Motivational Systems Theory. Det er dog individuelt hvilke forhold, der har mest betydning for den enkeltes kompliance. Forhold under tilskyndelse til handling, trussel, et positivt cost-benefit forhold og forventninger til egne ressourcer fremgår især som meget afgørende for de depressive.
 
Perspektivering: Ud fra de empiriske resultater af denne undersøgelse, mener vi, at det er på det organisatoriske og psykosociale plan, kvalitetsudviklingen skal finde sted. Denne vil rette sig mod det pågældende amt, de ansvarlige fysioterapeuter og andet personel, der beskæftiger sig med Motion på Recept. Kvalitetsudviklingen kan eventuelt bruges i andre sammenhænge, hvor der er fokus på depressive, kompliance eller adfærdsændring.
 
Nøgleord: Fysioterapi, kompliance, compliance, Motion på Recept, depression, fysisk aktivitet, adfærdsændring, The Health Belief Model, Motivational Systems Theory

Læs det engelske abstract her.Download hele bachelorprojektet "Motion på recept og kompliance" (pdf-fil, 529 KB) her.