Fysio

Ændringer i H-refleks, VAS og MAS

 

Ændringer i H-refleks, VAS og MAS
 
Et studie om ændringer i H-refleks, VAS og MAS hos 7 spastiske rygmarvsskadede personer efter færdighedserhvervende træning 
 
Af: Susanne Colstrup, Helle Maegaard Knudsen og Lue Katrine Drasbæk Philipsen

Vejledere: Klaus Klinge, Jens Bo Nielsen
 
Kontakt: Lue Katrine Drasbæk Philipsen
 
Baggrund: Der er begrænset videnskabelig evidens for den fysioterapeutiske behandling til spastiske patienter. For at effektivisere og optimere den fysioterapeutiske behandling, til denne patientgruppe, er der behov for veldokumenteret behandlingseffekt, hvorfor kvantitativ videnskabelig forskning er nødvendig. Der er ingen evidens for, at spasticitet, målt ved H-refleks, VAS og MAS, kan nedsættes ved færdighedserhvervende træning. Der er derimod foretaget studier på raske forsøgspersoner, som viser fald i H-refleksen efter færdighedserhvervende træning.
 
Formål: At undersøge om der ses ændringer i H-refleks, VAS og MAS hos spastiske rygmarvsskadede personer efter 20 minutters færdighedserhvervende gangbåndstræning.
 
Materiale og metode: Et kvantitativt kvasieksperimentelt interventionsstudie med 7 spastiske rygmarvsskadede personer (14-60 år). H-refleks, registreret ved EMG-aktivitet, VAS, registreret i millimeter og MAS, registreret ved graduering fra 0-5, måles før og efter en intervention. Interventionen består af 20 minutters færdighedserhvervende træning på gangbånd.
 
Resultater: Der er ingen statistisk signifikant ændring i Mmax (p=0,22), hvilket betyder, at Mmax er tilnærmelsesvis ens før og efter interventionen. Endvidere ses ingen statistisk signifikant ændring i H-refleksens tærskelværdi (p=0,78), H/M-ratioen (p=0,09), VAS (p=0,88) og MAS (p=1,00). 
 
Konklusion: 20 minutters færdighedserhvervende gangbåndstræning medfører ikke fald i
H-refleksens tærskelværdi, VAS eller MAS. Der er dog tendens til fald i H-refleksens rekrutteringskurve samt i H/M-ratioen.
 
Perspektivering: Resultaterne fra nærværende forsøg kan hverken af- eller bekræfte om færdighedserhvervende træning virker spasticitetsnedsættende på rygmarvsskadede personer. Yderligere forskning er nødvendig for at evidensbasere den fysioterapeutiske behandling af spasticitet.
 
Emneord: Spasticitet, færdighedserhvervende træning, H-refleks, VAS, MAS

Læs den engelske version

Redigeret af : Fysio.dk, 02.07.2009

Til top
0

Kommentarer på artiklen

Kommentar

Felter markeret med * skal udfyldes

       
Send din kommentar

 

 

 

Title

Få nyheder fra fysio.dk på e-mail hver uge

Afmeld Tilmeld