Fysio

KOL-patienter

 

KOL-patienter

KOL-patienters motiver og barrierer for vedligeholdelse af fysisk træning 1 år efter endt rehabilitering - En kvalitativ undersøgelse baseret på semistrukturerede individuelle interviews af 4 KOL-patienter
 
Af: Anja Hansen og Jane Asby
Vejleder: Karin From Austeen, fysioterapiunderviser
Konsulent: Benedicte Rostock, fysioterapeut, MPH

Kontakt: Jane Asby
 
Baggrund: KOL er en af de største globale helbredstrusler. Mere end 500.000 personer i Danmark lider af sygdommen, og KOL koster samfundet over 1 milliard kr. årligt. Der er evidens for, at fysisk træning giver KOL-patienter bedre funktionsevne, bedre livskvalitet og rehabilitering er omkostningseffektivt. Kompliance ved livsstilsændringer er på 10-20 %. KOL-patienter er svære at motivere, og kompliance er lille.
 
Formål: At opnå en større viden inden for KOL-området og på faktorer der påvirker KOL-patienter, der ønsker at ændre adfærd.
 
Materiale og metode:
Individuelle semistrukturerede interviews af 4 KOL-patienter, der 1 år tidligere har gennemgået et rehabiliteringsprogram. Informanterne er af begge køn, rygere og ikke rygere, og har været diagnosticeret i 2-6 år. Interviewene blev transkriberet og undergik en modificeret version af Giorgis analysemodel. Der blev udarbejdet en meningskondensering på informanterne og en matrice, der angiver meningsbærende enheder på informanterne. Teoretisk er der taget udgangspunkt i Antonovskys teori om ”oplevelse af sammenhæng” (OAS), kompliance og sundhedsadfærd.
 
Resultater: Der er opstået 6 temaer: ”interesser”, ”berøringsflade”, ”KOL-holdet”, ”begrænsninger”, ”ændring af vaner” og ”sygdommen” med 14 tilhørende subgrupper. Af disse fremgår det, hvad der motiverer og virker som barrierer i forhold til at vedholde fysisk træning. Derudover satte vi det op imod OAS-komponenterne.
 
Konklusion: Håndterbarheden er den af OAS-komponenterne, der er den største barriere.
Informanternes motiver er meningsfuldheden og begribeligheden. De har stor viden om, forståelse for deres sygdom, og det virker motiverende for nogen. Alle har oplevet motionens gavnlige effekt på egen krop og dette, sammen med truslen om død, motiverer dem. 
 
Perspektivering: Patienterne skal mødes med en ”salutogenetisk” tilgang, med fokus på det patienterne kan, i stedet for det de ikke kan. Vi skal bibeholde kontakten til patienten i længere tid ved udslusningstilbud og løbende kontakt.
 
Søgeord: Oplevelse af sammenhæng, KOL, fysisk aktivitet, kompliance, adfærdsændringer 

Læs den engelske version

Redigeret af : Fysio.dk, 02.07.2009

Til top
0

Kommentarer på artiklen

Kommentar

Felter markeret med * skal udfyldes

       
Send din kommentar

 

 

 

Title

Få nyheder fra fysio.dk på e-mail hver uge

Afmeld Tilmeld