Kroniske rygpatient

Fysioterapeuters overvejelser i tilgangen til den kroniske rygpatient med fokus på adfærdsændring
- et kvalitativt studie baseret på seks enkeltinterviews af fysioterapeuter

Af: Malene Orbesen, Maria Ringmann Christensen og Sofia Roth
Vejleder: Benedicte Rostock fysioterapeut, MPH, + Master i voksenuddannelse

Kontakt: Maria Ringmann Christensen

Baggrund: Rygsygdomme udgør en væsentlig samfundsøkonomisk udgift. Kroniske rygpatienter er ofte påvirket både fysisk, psykisk og socialt og hvilket afspejles i en udtalt smerteadfærd med nedsat funktions- og aktivitetsniveau som følge. Det anbefales, at man håndterer et kronisk rygproblem med fokus på ovenstående.

Formål: Projektets formål er at redegøre for fysioterapeuters tilgang til den kroniske rygpatient med henblik på at ændre sygdomsadfærd.
 
Materiale og metode: Semistrukturerede enkeltinterview med seks fysioterapeuter på tre behandlingssteder i Danmark. Data er analyseret ud fra Malteruds modificerede udgave af Giorgis fænomenologiske analysemetode kaldet Systematisk tekstkondensering, herunder brug af sproglig tekstkondensering samt matrice.

Resultater: I tilgangen til den kroniske rygpatient har fysioterapeuterne, ud over den fysiske træning, fokus på identificering og ændring af adfærden. De lægger stor vægt på det mono- og tværfaglige samarbejde og vigtigheden af at kende faglige grænser. Det er essentielt at have en klar ansvarsfordeling, at afdække forventninger og have en åben dialog i terapeut-patient relationen. En stor del af behandlingen udgør bevidstgørelse om de forskellige sammenhænge som rygsmerten kan have i forhold til patientens øvrige liv hvor der gives redskaber til at håndtere dette. Fysioterapeuterne bruger ikke eksplicit adfærdsmodeller eller teorier til dette, men handler alligevel generelt i overensstemmelse med den nyeste viden på området.

Konklusion: Fysioterapeuterne bruger implicit adfærdsteoretiske tilgange til patienten. En konfronterende tilgang til patienten med bevidstgørelse om deres adfærdsmønstre og konsekvenserne heraf, har indflydelse på hvordan patienten håndterer sit rygproblem.

Perspektivering: Det ville være relevant at have mere fokus på patientens sygdomsadfærd i behandlingen, inddrage mere tværfagligt samarbejde samt at udføre kvantitative studier som underbygger effekten af den tværfaglige tilgang. Ligeledes at undersøge hvorvidt validerede spørgeskemaer i forhold til prædiktion af kronicitet anvendes i rygbehandlingen i Danmark og er et relevant redskab for fysioterapeuter.
 
Nøgleord: Adfærd, Kronisk rygpatient, Tværfaglighed, Biopsykosocial tilgang

Læs den engelske version