Fysio

Laboranters oplevelser af arbejdsrelaterede gener

 

Laboranter oplevelse af gener

Faktorer og sammenhænge med betydning for laboranters oplevelse af arbejdsrelaterede gener
 
Af: Christian Pedersen, Jonas Kunø og Kamilla Kolding

Vejleder: Benedicte Rostock, Klinisk udviklings fysioterapeut, Frederiksberg Hospital

Kontakt: Jonas Kunø
 
Baggrund: Sygefraværet på det danske arbejdsmarked har store økonomiske udgifter for virksomheder og samfund, hertil følger de menneskelige omkostninger, som har betydning for den enkelte. Reducering af arbejdsbetingede lidelser er et vigtigt for reducering af sygefravær. Her er bevægeapparatslidelser den hoveddiagnose, som fylder mest. For at nedbringe sygefraværet yderligere kunne det være et relevant sted at foretage en ekstra indsats.
 
Formål: Formålet med dette projekt er, at beskrive og forstå, hvilke faktorer og sammenhænge der har betydning for 7 laboranters oplevelse af bevægeapparatsgener.
 
Metode og materiale: Studiet bygger på 7 individuelle semistrukturerede interview af kvindelige laboranter med bevægeapparatsgener. Som analyseform til materialet er brugt Giorgis fænomenologiske analysemodel. Og Health Belief Model, Social Kognitiv teori og Locus of Control er benyttet som teoretisk referenceramme.
 
Resultater: Faktorer, som har betydning for oplevelsen af bevægeapparatsgener hos kvindelige laboranter er, EGA, manglende viden om forebyggende træning og ergonomi, forskellig opfattelse af tiltag mellem ledelse og medarbejdere, manglende motivation for træning, pædagogik fra ledelsen, prioritering af fritid, manglende kropsbevidsthed og arbejdets betydning. Disse faktorer påvirker desuden hinanden.
 
Konklusion: Laboranternes bevægeapparatsgener kan relateres til EGA, hvilket på nuværende tidspunkt er uforanderlig. Derudover har manglende viden om træning og ergonomi indflydelse på laboranternes motivation, for at tage ansvar for eget helbred. Ydermere er kommunikationen mellem ledelse og ansatte mangelfuld, hvilket har betydning for tiltagenes effekt.
 
Perspektivering: For at resultatet kan relateres til det danske samfund, kræves der yderligere kvalitativ forskning indenfor dette område. Desuden kunne det eventuelt suppleres med kvantitativ forskning, der kunne belyse om de teoretiske ideer til intervention, har effekt i praksis. Vi mener fysioterapeuter vil få en mere markant rolle på det danske arbejdsmarked i fremtiden, hvor de vil kunne rådgive om forebyggelse i gennem træning og ergonomi. Virksomheder vil have mulighed for at bruge vores viden til at reducere bevægeapparatsgener.

Søgeord: Arbejdsrelaterede gener, motivation, fysisk aktivitet, EGA og tiltag

Læs den engelske version

Redigeret af : Fysio.dk, 02.07.2009

Til top
0

Kommentarer på artiklen

Kommentar

Felter markeret med * skal udfyldes

       
Send din kommentar

 

 

 

Title

Få nyheder fra fysio.dk på e-mail hver uge

Afmeld Tilmeld