Muskelstyrketræning til ældre – caserapport
 
Af: Christina Nielsen og Lizbet Wingaa
Vejleder: Inger Birthe Bjørnlund

Kontakt: Lizbet Wingaa
 
Baggrund: De næste 10-20 år vil efterkrigstidens store fødselsårgange gå på pension. En 60-årig mand og kvinde har en forventet restlevetid uden funktionsindskrænkning på 14,7 år for begge køn, og restlevetiden med funktionsnedsættelse er for mænd 4,1 år og for kvinder 7,3 år. 45.000 ældre over 65 år henvender sig årligt til skadestuen efter fald. Efterfølgende kan den ældre opleve langvarige hospitalsophold og længere tids nedsat funktionsevne.
 
Formål: Formålet med vores studie er via litteraturstudie at afdække retningslinierne for muskelstyrketræning til ældre og vurdere disse gennem praksis ved at måle på muskelstyrken og udvalgte funktioner på to grupper, der henholdsvis træner to og tre gange om ugen. Desuden ønsker vi via observationer at beskrive og diskutere udviklingen af gruppedynamikken på holdene, og hvordan den influerer på fx motivationer.
 
Materiale og metode: 11 kvinder og fire mænd blev fordelt på to hold, der trænede en time hver henholdsvis to og tre gange om ugen i seks uger. Dette foregik under supervision. Ændringerne i muskelstyrken blev vurderet ved en muskelstyrketest i uge to og seks. Funktionsændringerne blev vurderet ud fra fire funktionstests. Derudover observerede vi ændringerne i gruppedynamikken.
 
Resultater: Efter seks ugers muskelstyrketræning af to hold, ser vi en tendens til øget muskelstyrke og funktionsevne hos begge hold. Dog fremgår det ikke, at holdet der trænede tre gange om ugen opnåede et større fremgang end holdet, der trænede to gange om ugen. Gruppedynamikken ændrede sig undervejs i intervention i forskellige grader.
 
Diskussion: Ud fra litteraturen har det ikke været muligt at skabe klarhed omkring dosering for muskelstyrketræning til ældre. Resultaterne i interventionen har været svære at sammenligne med litteraturstudiet på grund af testmetoder og uhomogenitet. Vi kan konkludere, at der er flere faktorer som fx motivation og træningsforståelse, der kan påvirke gruppedynamikken i forskellige grader.
 
Perspektivering: At fastlægge klare retningslinier for dosering af muskeltræning til ældre, samt finde valide og overførbare funktionelle tests. Endvidere kunne det være interessant at undersøge gruppedynamikkens betydning for sammensætningen af hold, samt behovet for instruktør.
 
Nøgleord: Muskelstyrketræning, ældre, dosering, gruppedynamik, tests

Læs den engelske version