Stavgang i fysioterapi
 
Argumenter for anvendelse af stavgang i fysioterapi baseret på bevægeanalyse og litteraturgennemgang. - Et case study
 
Af: Elisabeth Bandak, Katrine Nielsen og Mette Westh
Vejleder: Jeanette Præstegaard, PT, MSc, stud. Ph.D.
Konsulenter: Tina Alkjær Eriksen, Cand.Scient og Ph.D. og Peter Larsen, Ph.D.

Kontakt: Lone Hansen

Baggrund: Der ses stigende anvendelse af stavgang i fysioterapeutisk behandling, baseret på et begrænset evidensgrundlag vedrørende stavgangs effekt. Der er derfor behov for at klarlægge, udfra hvilke argumenter stavgang kan anbefales, og til hvilke patientgrupper.

Formål: På baggrund af hypoteser om øget muskelaktivitet og øgede bevægeudslag i udvalgte muskler og led under stavgang opstilles projektets formål: At finde og beskrive argumenter for anvendelse af stavgang som fysioterapeutisk tilbud via litteraturgennemgang samt bevægeanalyse på raske kvindelige stavgængere.

Materiale og metode: Litteratursøgning, -gennemgang og diskussion af tilgængelig evidens vedrørende stavgang. Bevægeanalyse af stavgang kontra rask gang foretages på 10 raske kvindelige stavgangsinstruktører i alderen 39-58 år. Via kinematiske videooptagelser måles bevægeudslag i hofte, skulder, bækken og truncus. Der måles elektromyografisk (EMG) aktivitet  i m. gluteus maximus, m. erector spinae, m. latissimus dorsi og m. trapezius. Derudover måles skridtlængde og hastighed. Forskelle mellem gang og stavgang er testet med en parret t-test (p≤0,05).

Resultater: Der forefindes relevante fund, men ikke tilstrækkelig evidens i litteraturen, der kan argumentere for stavgangs anvendelse i fysioterapi. Under stavgang er bevægeudslagene signifikant større for truncus fremadfældning (p=0,0184) og bækkenrotation frem (p=0,0343). Den maksimale EMG aktivitet i m. latissimus dorsi er større under stavgang på alle målinger (p1=0,0075), (p2=0,000013), (p3=0,00048). I m. trapezius er én måling signifikant højere under stavgang (p2=0,00112). For m. erector spinae er der tendens til mindre EMG-aktivitet under stavgang (p1=0,062).

Skridtlængden er signifikant længere under stavgang (p=0,0031), mens hastigheden ikke er signifikant forskellig (p=0,33).

Konklusion: Evidensgrundlaget er for begrænset til at kunne argumentere for anvendelse af stavgang som fysioterapeutisk tilbud. Der er dog klinisk relevante resultater i litteraturen, som med fordel kan uddybes. Der ses øget aktivitet i m. latissimus dorsi og m. trapezius under stavgang, hvorimod m. erector spinae har tendens til at være mindre aktiv. Disse fund bør ligeledes uddybes for at få relevans for forskellige patientkategorier indenfor fysioterapi.

Perspektivering: Uddybende forskning af stavgang skal foretages på større testmateriale for at sikre klinisk relevans i anbefalingen til patientgrupper.
 
Nøgleord: Stavgang, Nordic Walking, elektromyografi, kinematik, fysioterapi

Læs den engelske version