Sundhedsfremmende indsats

Fysisk aktivitet som sundhedsfremmende indsats i forhold til psykisk arbejdsmiljø – et kvantitativt, prospektivt interventionsstudie  

Af: Dorthe Boding, Mia Larsen og Megan Pickett

Intern vejleder: Charlotte Fleischer
Eksterne vejledere: Peder Berg, Hans Jørgensen og Peter Brandt

Kontakt: Megan Pickett
 
Baggrund: Den moderne teknologi har medført at samfundet og hermed mange arbejdspladser er ”tømt” for fysisk aktivitet. Mange mennesker bevæger sig derfor for lidt i forhold til at oprethold en sund livsstil. Da mange i dag tilbringer en stor del af tiden på arbejdspladsen, er dette et oplagt sted at implementere sundhedsfremmende tiltag, eksempelvis fysisk aktivitet. Undersøgelser viser at sundhedsfremmende tiltag forbedrer arbejdsmiljøet, herunder det psykiske arbejdsmiljø, som aktuelt er i fokus.
 
Formål: Hensigten med studiet, er at undersøge, om planlagt fysisk aktivitet, i form af aerob træning i en gruppe, kan have en positiv indvirkning på det psykiske arbejdsmiljø på en produktionsvirksomhed.
 
Materiale og metode: Studiet er et prospektivt eksperimentelt interventionsstudie med spørgeskemaundersøgelser (Arbejdstilsynets korte spørgeskema til kortlægning af psykisk arbejdsmiljø (D.4.1. Juni 2000) og Nationalt Center for Sundhedsfremme: Personlig Sunhedsprofil), kondital (regnet ud fra Rhymings steptest og 2-punkts cykeltest), sygefravær og produktivitet som resultatmålingsinstrumenter. Den medvirkende virksomhed bestod af 20 medarbejdere, hvoraf  7 deltog i interventionen. Interventionen bestod af fælles aerob træning to gange ugentligt af 1,5 times varighed over 4 uger. Reultatmålinger blev foretaget ved studiets start og afslutning.
 
Resultater: En statistisk signifikant fremgang i kondital forekom med en p-værdi på <0,05. En ringe positiv korrelationskoefficient mellem fysisk aktivitet og psykisk tilstand fandtes på henholdsvis + 0,209 og + 0,180 ved baseline 1 og 2 med p>0,1.Det psykiske arbejdsmiljø blev generelt forringet i løbet af interventionsperioden. Sygefraværet steg og produktivitet viste både stigning og fald.
 
Konklusion: Nærværende studie viser, at 4 ugers fælles fysisk aktivitet i form af aerob træning ikke forbedrer det psykiske arbejdsmiljø.
 
Perspektivering: Studiet giver anledning til yderligere forsøg på området, da konklusionsgrundlaget i nærværende studie var relativ spinkelt, grundet eksempelvis få forsøgspersoner og et begrænset tidsaspekt. Sundhedsfremme på arbejdspladsen er et område der kunne komme til at fylde indenfor det fysioterapeutiske felt.  
 
Nøgleord: Arbejdsmiljø, Psykisk arbejdsmiljø, Fysisk aktivitet