Fysio

Når livet slår kolbøtter

 

Når livet slår kolbøtter

Når livet slår kolbøtter - et kvalitativt studie om patientuddannelse til kronisk syge og livskvalitet

Af: Mette Taasti Andersen og  Anne Langsveen
Vejleder: Erna Rosenlund Meyer

Baggrund: I Danmark lever ca. en tredjedel af befolkningen med en eller flere kroniske sygdomme. Dette har både samfundsmæssige og individuelle konsekvenser, og ofte påvirkes den enkeltes livskvalitet. Sundhedsstyrelsen udbød i marts 2006 ”patientuddannelse – lær at leve med kronisk sygdom”, på baggrund af et pilotprojekt i Ribe og København amt.

Formål: Formålet er at belyse hvordan personer med en kronisk sygdom oplever livskvalitet efter endt forløb på patientuddannelse, og hvordan dette påvirkede deres mestring af hverdagen.

Materiale og metode: Vi har valgt at udføre et kvalitativt studie, for at belyse ovenstående problemstilling. Vi har foretaget fire semistrukturerede interview med personer der alle har gennemgået patientuddannelse.

Resultat og konklusion: Generelt oplevede deltagerne en bred tilfredshed med patientuddannelsen. Vi fandt ikke nogen direkte sammenhæng mellem forbedret livskvalitet og patientuddannelsen, dog oplevede informanterne en forbedret evne til at mestre hverdagen, hvilket medførte en øget livskvalitet. En vigtig faktor herunder, synes at være, at informanterne følte sig mere delagtiggjorte og medbestemmende i forhold til mestring af eget liv. Bearbejdningen af en kronisk sygdom bør ses som en kontinuerlig proces, som påvirkes af mange individuelle faktorer, hvoraf patientuddannelsen kan være en af dem.

Perspektivering: Personer med kronisk sygdom er en stadig voksende gruppe i Danmark, og det er vigtigt at der tilrettelægges rehabilitering gennem forskellige instanser. Den tertiære sektor, hvor vi finder patientuddannelse, formår at vægte de bløde værdier, som spiller en afgørende rolle i forbindelse med bearbejdning af kronisk sygdom, og teorien tilsiger, at denne form for tiltag, vil kunne medføre færre indlæggelser og lægebesøg, hvilket vil kunne gavne de samfundsmæssige sundhedsudgifter såvel som de menneskelige omkostninger.

Nøgleord: Kronisk sygdom, patientuddannelse, livskvalitet, mestring, self efficacy, rehabilitering, ”patientuddannelse – lær at leve med kronisk sygdom”
Kontakt Mette Taasti Andersen

Redigeret af : Fysio.dk, 30.06.2009

Til top
0

Kommentarer på artiklen

Kommentar

Felter markeret med * skal udfyldes

       
Send din kommentar

 

 

 

Title

Få nyheder fra fysio.dk på e-mail hver uge

Afmeld Tilmeld