Fem kvinders oplevelser
Kræftbehandling, helkropsmassage og kropsbillede - et kvalitativt studie om fem kvinders oplevelser
Af: Maja Birk og Live Magnetun
Vejleder: Jeanette Præstegaard, PT, MSc, stud. Phd
Kontakt:
Maja BirkBaggrund: 4000 kvinder i Danmark får konstateret brystkræft årligt. Sygdommen er hyppig blandt kvinder i alle aldre. Forskning viser, at massage virker stress og angstreducerende for kræftpatienter, og ca. halvdelen af alle kræftpatienter benytter alternativ behandling, herunder massage. Mange kræftpatienter har udtrykt at massage er særlig betydningsfuld. Forskning viser, at brystkræftsoperede kvinder har problemer med deres body image. Der foreligger sparsom forskning om massages betydning for kropsbilledet.
Formål: At beskrive og forstå de oplevelser, kvinder, der er brystkræftsopererede, beskriver efter at have modtaget helkropsmassage.
Materiale og metode: Studiet er baseret på en interventionsdel, hvor der er givet helkropsmassage to gange om ugen over fire uger, samt en interviewdel, hvor det halvstrukturerede forskningsinterview er benyttet som dataindsamlingsmetode.
Deltagerne i projektet er masektomerede, og befinder sig omkring tidspuktet for strålebehandling. De er i alderen 39-48 år, er alle gift og har børn.
Resultater: Deltagerne har en forforståelse om fysioterapeutisk behandling som udbedring af en skade i tilknytning til smerte og sygdom. De mener at massage kan være en påmindelse om kroppens betydning for hvordan man har det indeni, samt et redskab til at forholde sig følelsesmæssigt til det at være kræftsyg. Massagen opleves som modbillede til kræftsydommens virkninger på kroppen, og samtlige deltagere udtrykker, at massage har givet en oplevelse af afslappethed, velvære, større ro og en øget opmærksomhed på kroppen.
Konlusion: Der konkluderes med at deltagerne har haft et stort udbytte af massageforløbet og erhvervet gode oplevelser gennem processen. De har alle kunne sætte ord på deres oplevelser af massage og dens betydning for livet udenfor behandlingslokalet.
Perspektivering: Det vil være relevant med yderligere undersøgelser af massages betydning og tillagte kvaliteter inden for fysioterapeutisk praksis.
Nøgleord: brystkræftsbehandling, helkropsmassage, body image, oplevelser, dialog
Læs den engelske version
Redigeret af : Fysio.dk, 02.07.2009
Til top