Læs hele opgaven

Problem/Baggrund
Aktuelle udviklingstendenser i samfundet kræver øget evidensbasering af sundhedsprofessionerne. Hvilken indflydelse har denne udvikling på den fysioterapeutiske praksis i en primær kommune indenfor ældreområdet?

Metode
Fokusgruppeinterviews formet over interviewmodellen BIKVA. Informanterne er 3 fysioterapeutstuderende, 2 fysioterapeuter og 3 ledere med en faglig baggrund som fysioterapeuter. Det er disses refleksioner, der danner baggrund for opgaven. 

Temaer

1. Fysioterapeuters faglige identitet. Hvordan arbejder fysioterapeuterne i primærkommunen med evidens ? Hvad er relationskompetence, og hvor stor betydning tillægges den? Er lederne i primærkommunen mere optaget af at forandre end at forankre, og hvordan udvikles forhandlingskompetencen?
    
2. Fysioterapeuters faglige udvikling. Hvilke eksterne kurser efterspørger fysioterapeuterne i primær kommunen? Tillægges tværfagligheden så stor betydning, at det er på bekostning af monofaglighed? Hvordan styrkes den faglige ledelse?
    
3. Specialisering og generalisering. Hvis specialisering er svaret på en verden, der bliver mere kompleks, hvordan bevarer vi så nærheden ?

Analyse og teori
De 3 temaer/fokusemner er dels blevet analyseret gennem udsagn fra informanterne, dels gennem forskellige teorier om emnet. Opgavens teoretiske forlæg er især Katrin Hjort, lektor i Professionalisering ved Institut for Pædagogisk Sociologi, DPU. Hjort har ikke alene været hurtigt fremme med kritiske overvejelser over, hvad de nye lovændringer betyder for sundhedsprofessionerne, men har også interesseret sig for praksis inden for den offentlige sektor, og hvorledes modernisering her har indflydelse på sundhedspersonalet. 
 

Konklusion

1. Fysioterapeuter skal passe på, at de ikke smider barnet ud med badevandet, de drives for meget af modeluner eller smartness i et forsøg på at vise, at de følger med tiden. Det er vigtigt at få fokus på også  at give en teoretisk begrundelse for fysioterapeuternes nuværende praksis, og dermed en videnskabelig acceptabel forklaring eller begrundelse for det, de gør.  
    
2. Den faglige udvikling bliver meget forbundet med at være ”up to date” i form af at have været på diverse kurser. Det ser imidlertid ud som om, at den faglige udvikling i hverdagen har svære kår. Der er ikke en tradition for eller afsat tid til at kunne nå at drøfte den faglige praksis i faggruppe. 
   Fysioterapeuter prioriterer generelt tværfaglighed højt. Spørgsmålet er så, hvordan man som generalist i et fag sikrer, at professionen ikke bliver udvandet. 
    
3. Der skal udvikles et ordentligt ekspertsystem, som bevarer overblikket og helheden inde for ældreplejen, samtidig med at fysioterapeuter skal fokusere mere på at beskrive grundlaget for deres praksis. Eksperten skal ikke være en autoritet med stærke meninger om, hvordan ting skal gøres, men en katalysator, der kan sætte læringsprocesser i gang. Der skal ikke laves færdige regimer og procedurer, som skal følges, da det er vigtigt for professionen at bevare sin autonomi.
    

Kontakt Lillian Hansen her.