Baggrund: Afgangsprojekt på den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse i Sundhedsformidling og klinisk uddannelse ved Sundheds CVU Aalborg. Viden- og udviklingscenter 2006.

Formål: Projektets formål vil ud fra problembeskrivelsen være, at vi ønsker at få større indsigt i refleksionsbegrebet og dermed mulighed for at dygtiggøre os i vejledningen af studerende.

Problemstilling: I vores funktion som kliniske vejledere har vi svært ved at afdække de studerendes måde at reflektere på, idet refleksion dels er et område, der er svært at gøre eksplicit og dels kan en refleksionsmodel være svær at tilpasse som arbejdsredskab i en uforudsigelig og kompleks praksis.

Problemformulering: Hvilken forståelse af refleksion hos den kliniske vejleder kan være et grundlag for facilitering af den studerendes individuelle læringsstil med henblik på at styrke den studerendes evne til at koble teori og praksis?

Metode: En kvalitativ undersøgelse hvor empiri i form at et semistruktureret fokusgruppeinterview med kliniske vejledere diskuteres med teori fra litteraturstudie.

Analyse og fortolkning af interview: De kliniske vejledere ser refleksion som en bearbejdelse af en handling, hvor refleksion kan have forskellig dybde og som har en faglig og en personlig dimension. De studerende i praksis lærer ud fra en praktisk tilgang men med forskellige fremgangsmåder.

Diskussion: Analyseresultaterne diskuteres med dele fra Hanne Gilletts kandidatafhandling ”Refleksioner over refleksion”, Jack Mezirows refleksionsbegreb, David Kolbs læringsteori samt Donald Schöns teori om den reflekterende praktiker.

Konklusion: Som svar på problemformuleringen kan man sige, at for at facilitere den studerendes læringsstil med henblik på at styrke den studerendes evne til at koble teori og praksis, kræves det hos den kliniske vejleder et nuanceret syn på refleksion, hvor man ikke nødvendigvis kun følger en teori. Jack Mezirows  tanker om indholdet i refleksion samt David Kolbs systematisering af refleksionsprocessen, i kraft af en model, kunne være et muligt forslag.

Perspektivering: Vi ser en uoverensstemmelse mellem det at uddannelsernes bekendtgørelser og studieordninger stiller krav om, at den studerende bruger og udvikler sin evne til at reflektere og at de studerende i starten af deres uddannelse ikke er kvalificeret til at reflektere. Dette kræver af den kliniske vejleder, at hun er bevidst om den studerendes forudsætninger samt, at hun har en stor kompetence i forhold til både vejledning og refleksion.