Fysio

"Forskningen siger jo..." (2006)

 

”Forskningen siger jo…”

22. marts 2006

Fysioterapeut Mette Nørregaard afsluttede i februar 2006 den sundhedsfaglige diplomuddannelse ved CVU Øresund med en opgave om seks fysioterapeuters refleksioner over Det Accelererende Patientforløb.


Af webmedarbejder Mette Winsløw

Accelerende Patientforløb kaldes også ”Joint Care”-forløb og er oprindeligt udviklet i USA for at lette behandlingen af patienter med behov for at få udskiftet et knæ eller en hofte ved bl.a. at nedbringe deres indlæggelsestid, mobilisere dem hurtigere og mindske deres smerter. Metodisk er der tale om et multidisciplinært samarbejde mellem mange forskellige faggrupper, herunder bl.a. fysioterapeuter, der består af fire grundelementer:

1. Standardisering af forløb og behandling i alle detaljer.
2. Ansvarliggørelse af patienten. Patientuddannelse.
3. Behandling af patienterne i gruppe med parallelle forløb.
4. Samspil mellem primær og sekundær sundhedssektor.

Joint Care sigter altså ikke kun på at forbedre kvaliteten af behandlingen for patienten, men også på at effektivisere og dermed nedsætte omkostningerne forbundet med samme behandling.

Med sin opgave ”Forskningen siger jo…” sætter fysioterapeut Mette Nørregaard fokus på, hvordan hendes egne fagfæller forholder sig til kvaliteten af den træning, der gives patienter indlagt i Joint Care-forløb. Opgavens titel refererer til hendes konklusion på et kvalitativt fokusgruppeinterview med seks hospitalsansatte fysioterapeuter, der alle arbejder med rehabilitering af patienter, som har fået foretaget total knæalloplastik i et Joint Care-forløb:

”Fysioterapeuterne forholder sig overvejende positivt til rehabiliteringen af patienterne i JC forløb, og de betragter denne form for koncept som fremtiden. De støtter sig til eksisterende forskning, når de skal redegøre for, om det er i orden, at der ikke er nogen rehabilitering efter udskrivelsen fra hospitalet. Dette på trods af, at de godt er klar over at forskningen ikke omhandler den fysioterapeutiske intervention i JC behandling.”

Mette Nørregaard anser det for problematisk, at informanterne ikke stiller spørgsmålstegn ved det hensigtsmæssige i, at patienternes rehabiliteringsforløb automatisk afsluttes ved indlæggelsens ophør, og hun efterlyser dokumentation af disses videre færden: Kan det f.eks. tænkes, at en del tidligere patienter i samråd med egen praktiserende læge genoptager rehabiliteringen i privat regi efter udskrivelse?


Kontakt forfatteren Mette Nørregaard her.

Redigeret af : Anne Larsen, 05.09.2011

Til top
0

Kommentarer på artiklen

Kommentar

Felter markeret med * skal udfyldes

       
Send din kommentar

 

 

 

Title

Få nyheder fra fysio.dk på e-mail hver uge

Afmeld Tilmeld