De såkaldte livsstilsrelaterede sygdomme er et stigende problem ikke blot i Danmark, men i store dele af verden og på samfundsniveau er der fokus på, hvordan vi i fremtiden kan imødekomme det stigende behov for sundhedsydelser. Således har WHO beregnet, at livsstil vil være ansvarlig for 70 % af al sygdom i år 2020 og alene i Danmark lever mellem 1-1,5 millioner med en eller flere kroniske sygdomme (Willaing m. fl. 2005).

Problemets alvor er tydeligt og både indenfor det traditionelle sundhedssystem, men også indenfor samfundets øvrige institutioner må der nytænkes og udvikles anderledes strategier til at løse det hastige voksende sundhedsproblem. De senere års udbredte forståelse af sundhed i et bredere perspektiv, har fået sundhedsvidenskaben til at søge nye veje i forsøg på at forklare og afdække årsagsmekanismer udenfor den traditionelle biomedicinske sygdomsopfattelse. Således har især levevilkår og psykosociale forhold vist sig at have stor indflydelse på den enkeltes sundhed (Iversen 2004).

I denne opgave søges en ny tilgang til sundhedsfremme ved at sætte fokus på de sociale relationers påvirkning af den enkeltes motivation for at leve sundt. I opgaven sættes der specielt fokus på personer med sygdom i hjertet, og der ses nærmere på deres forhold til motion og sundhed i lyset af sociale relationers indflydelse på deres adfærd.

Personer med hjertesygdom er, p.g.a. sygdommens alvorlige karakter, særlig interessante i denne sammenhæng, idet det kunne forventes, at de ville være mere motiverede for at ændre adfærd hen imod en sundere livsstil, selv efter en særlig påvirkning i det etablerede sundhedssystem. Dette viser sig imidlertid ikke at være tilfældet. Spørgsmålet er så, hvad det er, der gør, at selv personer, der har oplevet dødelig sygdom, alligevel ikke formår at engagere sig i øget sundhedsadfærd? Netop blandt disse personer, hvis liv og livskvalitet fremover er stærkt afhængig af en sund livsførelse, bliver dette spørgsmål særlig relevant og kan give ideer til nye måder at tænke sundhedsfremme på.

Opgaven bygger på empiri fra interviews med personer, der lever med hjertesygdom og indeholder en analyse af deres opfattelse af sundhed og deres mulighed for ændring af levevis med speciel fokus på fysisk aktivitet. Formålet med analysen er at bidrage til en ny forståelse af, hvordan en indsats til fremme af sundhed og fysisk aktivitet kan gøres meningsfuld for den enkelte, med deraf følgende øget motivation og blivende ændring i sundhedsadfærd.