Fysioterapeut Tove Kristensen har i forbindelse med sin afsluttende hovedfagsopgave i fysioterapividenskab ved Institut for Samfundsmedicinske fag ved Bergen Universitet udforsket anvendelsen af accelerometri som metode til at måle balancekontrol.

Hypotesen for brug af acceleration som udtryk for balancekontrol er, at man ved hjælp af måling af tyngdepunktets accelerationer kan få et udtryk for kontrol af truncus i stående stilling og under gang, måske også i andre hverdagssituationer, siger fysioterapeut can.san Tove Kristensen


Du har valgt at forstå balance ud fra en systemteoretisk opfattelse. Kan du uddybe hvad det betyder?

Det er rigtigt, at mit teorigrundlag er en systemteoretisk tilgang til balance. Ifølge systemteori er balance en integreret del af al motorisk funktion, og balancekontrol er afhængig af forhold i omgivelserne, af krav fra de bevægelsesopgaver der løses og af det enkelte individs muligheder og begrænsninger.

Sagt med andre ord vil de strategier og processer, der fører til, at man lykkes med at holde balancen hele tiden, skulle tilpasse sig det, man er i færd med at lave. For eksempel stiller at stå og at gå vidt forskellige krav til balancen. Desuden skal processerne tilpasse sig skiftende ydre forhold, for eksempel det underlag man går på, om det er lyst eller mørkt, og om der er andre mennesker, man skal forholde sig til, mens man går.

Et nøgleord for balancekontrol er derfor tilpasning og for at kunne klare hverdagens varierede krav må de ældre kunne variere de kontrolprocesser, der sikrer deres balance.

Proaktiv og reaktiv balancekontrol
Du måler kvindernes proaktive og reaktive balancekontrol med accelerometri. Vil du kort fortælle, hvad proaktiv og reaktiv balancekontrol vil sige, og hvordan det fungerer under gang på forskellige typer af underlag?

Ovennævnte tilpasning til forskellige trusler mod balancen sker blandt andet via proaktive og reaktive kontrolprocesser. De er beskrevet af Aftab Patla, og jeg har brugt hans teori som udgangspunkt for min problemstilling.

Det, der karakteriserer proaktiv balancekontrol er, at man bruger synet til at afdække, hvilke forhindringer der er for balancen, for eksempel ujævnheder i underlaget, mens man går. Desuden er erfaring vigtig for, at man kan ændre sit gangmønster og justere balancen i forhold til ujævnhederne.
Denne justering sker altså anticipatorisk, det vil sige forud for eller samtidig med bevægelsen.

Når man går, kan det for eksempel ske ved, at man tager et ekstra højt skridt for ikke at ramle skosnuden ind i en høj flisekant, eller at man sætter foden ved siden af en sten på fortovet i stedet for på den.

Reaktiv balancekontrol er derimod karakteriseret af, at den posturale justering sker som reaktion på en forstyrrelse. Det sker for eksempel, hvis man ikke har set stenen på fortovet eller hullet i græsplænen, og derfor træder på dem. Ved reaktiv balancekontrol sker den posturale justering efter kontakt med ujævnhederne på baggrund af feedback fra proprioceptorer og vestibulærsanserne.

I mit studie gik deltagerne først på en ujævn måtte, hvor ujævnhederne var synlige, for at undersøge muligheden af at måle proaktiv balancekontrol. Herefter blev et græstæppe lagt over måtten således at ujævnhederne ikke kunne ses, og deltagerne måtte derfor benytte sig af reaktiv balancekontrol under gang på græstæppet.

Accelerometri
I din undersøgelse bruger du accelerometri til måling af balancen. Kunne du fortælle, hvordan accelerometri fungerer?

Det accelerometer, som jeg har anvendt i undersøgelsen, er udviklet af dr. philos Rolf Moe-Nilssen, som også har udviklet metoder til at bearbejde rådata fra accelerometrien. Rolf Moe-Nilssen er ansat på Seksjon for Fysioterapivitenskap ved universitetet i Bergen. Han har været min vejleder på projektet. Hypotesen for brug af acceleration som udtryk for balancekontrol er, at man ved hjælp af måling af tyngdepunktets accelerationer kan få et udtryk for kontrol af truncus i stående stilling og under gang, måske også i andre hverdagssituationer.

Rent praktisk foregår målingerne ved at accelerometret, der er på størrelse med en kvart tændstikæske og vejer cirka 20 gram, monteres i et elastisk bælte, som spændes omkring forsøgspersonen. Accelerometret har forbindelse til en bærbar datalogger, som indeholder et kort til lagring af data. Herfra overføres de til en PC hvor bearbejdningen foregår.

Accelerometrien er i stadig udvikling, bl.a. har Rolf Moe-Nilssen inden for de senere år udviklet en metode til bearbejdning af rådata, således at man kan få et udtryk for variabilitet i truncusacceleration under gang.

Det er interessant, idet variabilitet i forskellige gangparametre har vist sammenhæng med faldtendens og dårlig balancekontrol hos ældre, og det er nærliggende at også variabilitet i truncuskontrol kan være en indikator på dårlig balance under gang.

Jeg har i mit studie brugt variabilitet i truncusacceleration fra skridt til skridt som resultatmål. Variabiliteten blev udregnet for både antero-posterior, vertikal og medio-lateral retning.

Sammenhæng mellem balancekontrol og truncusacceleration
Hvad er sammenhængen mellem truncusacceleration i antero-posterior, i vertikal og i medio-lateral retning og balancekontrol?

Variabilitet i truncusacceleration blev i mit studie sammenholdt med mål på normal og maksimal ganghastighed samt muskelstyrke i underekstremiteterne og blev desuden diskuteret ud fra teorigrundlaget.

Jeg har herudfra fremsat hypoteser om, hvad de tre accelerationsretninger kan associeres med inden for balancekontrol under gang.

Antero-posterior acceleration ser ud til at have sammenhæng med fremdrift i gang, om man er i stand til at forflytte sit tyngdepunkt fremad jævnt og kontrolleret. Evnen til at gå hurtigt, god muskelstyrke samt vurdering af egen balance som god var relateret til lille variabilitet i antero-posterior retning.

Lille variabilitet i vertikal truncusacceleration havde også sammenhæng med god muskelstyrke og evne til at gå hurtigt. Vertikal acceleration kan også have sammenhæng med fremdrift i gang eller være udtryk for, hvor god eller konsistent stødabsorbtion man har, når vægten lægges over på standbenet under gang.

Medio-lateral acceleration har sammenhæng med medio-lateral tilpasning af truncus til gangens bevægelser og hermed til balancekontrol under gang. Lille variabilitet i medio-lateral truncusacceleration var relateret til evnen til at gå hurtigt samt til vurdering af egen balance som god.

Ældre kvinders gang
Vil du kort fortælle resultaterne af din undersøgelse af de 35 kvinders gang?

Mit studie var et deskriptivt tværsnitsstudie med henblik på at kunne fremsætte hypoteser om brug af accelerometri til at måle balancekontrol hos ældre. De resultater, jeg nåede frem til, er blandt andet de hypoteser om hver enkelt accelerationsretning, som jeg har beskrevet under ovennævnte spørgsmål. Det vil sige, at min hypotese er, at lille variabilitet i truncusacceleration fra skridt til skridt har sammenhæng med god balancekontrol.

Den samme konklusion er fremsat i et andet studie om accelerometri for variabilitet i antero-posterior retning og i vertikal retning, hvorimod der er uenighed om, hvorvidt variabilitet i medio-lateral acceleration er udtryk for god eller dårlig balance.

Set i lyset af at mit studie kun inkluderer 35 ældre kvinder og især den omstændighed, at de fleste kvinder var fysisk velfungerende, må jeg sige, at grundlaget for hypoteserne ikke er godt nok, og at det vil være formålstjenligt at gentage undersøgelsen på en gruppe kvinder med balanceproblemer for at kunne trække en mere sikker konklusion. Desuden må man også i nye studier ændre på bearbejdningen af data, således at variabilitet i truncusacceleration normaliseres til en bestemt hastighed.

Jeg mener dog at kunne sige ud fra studiet, at accelerometrien var i stand til at afdække proaktiv balancekontrol under gang på det ujævne underlag, men at der var større usikkerhed med hensyn til reaktiv balancekontrol.

Få test afdækker proaktive og reaktive balancereaktioner
Trods ovennævnte forbehold for tolkning af dine resultater, kan du så sige noget om hvilken betydning for test og træning af balancekontrol du mener, der ligger i dine resultater?

Jeg mener, det absolut er relevant for fysioterapeuter at råde over målemetoder, som kan afdække mulige problemer hos ældre med at anticipere og reagere på forstyrrelser mod balancen. Der findes kun få test, som tester proaktive kontrolprocesser, og så vidt jeg ved ingen test, som vurderer reaktive processer.

Derfor synes jeg, det fortsat er relevant at udvikle målemetoder som tester forskellige former for balancekontrol. Jeg vil også opfordre til at tænke teorier om forskellige former for balancekontrol, herunder proaktiv og reaktiv kontrol ind i træning af balancen hos ældre. Dette fordi almindelige hverdagsaktiviteter for ældre, som klarer sig selv, er vældig varierede og stiller krav om tilpasning og variabilitet i balancestrategier.

Mener du, det er relevant at fysioterapeuter fremover benytter accelerometriske målinger i forbindelse med test af balance under gang?

Mit svar på det spørgsmål er et ja, men jeg skal tilføje at metoden ikke er let at gå til, og jeg vurderer at der er en del arbejde at gøre endnu i udvikling og afprøvning af accelerometri, før den er anvendelig i klinisk praksis.

Testmetoder som bruges som grundlag for kliniske beslutninger må være enkle at fortolke og så langt er accelerometrien ikke kommet endnu.