Fysioterapeut og ph.d. Nina Beyer har i et træningsstudie vist, at det er muligt at påvirke ældre kvinder til at øge deres aktivitetsniveau. Træning og rådgivning er vigtige redskaber til at forebygge fald, og der skal gribes ind på et tidligt tidspunkt, for at det skal nytte noget.
Fysioterapeut Nina Beyer forsvarede i januar 2003 sin ph.d.-afhandling om effekten af fysisk træning på risikofaktorer for fald og funktionsnedsættelse hos ældre kvinder.
Kvinderne trænede en gang om ugen i et halvt år. De fik tilbudt opvarmning, styrketræning i maskiner, konditionstræning kombineret med funktionelle øvelser som rejse/sætte sig, gang og balanceøvelser.
For yderligere oplysninger kontakt Nina Beyer
Physical training reduces risk factors for disability and falls in elderly women af Nina Beyer, Sports Medicine Research Unit, Bispebjerg Hospital, PhD thesis, University of Copenhagen, jan. 2003
Abstrakt
Nedsat styrke og balance er fælles risikofaktorer for fald og funktionsnedsættelse hos ældre. Projektets formål var derfor at undersøge om styrketræning kombineret med udholdenheds- og balancetræning kunne bedre ovennævnte risikofaktorer efter et fald.
65 hjemmeboende kvinder (70-90 år), blev inkluderet efter en faldulykke. 23% af forsøgspersonerne var fuldstændig raske, mens resten havde mellem 1 og 5 kroniske lidelser. Baselinetestene omfattede måling af isokinetisk styrke i knæektensorer og -fleksorer (ved 3 vinkelhastigheder), isometrisk trunkusekstensions og -fleksionsstyrke, "power" (eksplosiv kraft), balance, normal og maksimal ganghastighed, tidsforbrug ved trappegang og "rejse/sætte sig" og fik desuden registreret selvoplevet balancesikkerhed og aktivitetsniveau. Efter baselinetestene blev forsøgspersonerne randomiseret til kontrolgruppe eller træningsgruppe (som trænede på hold 2 x 1 t/uge i 6 mdr.) og målingerne blev gentaget efter 6 og 12 måneder.
24 fra træningsgruppen og 29 fra kontrolgruppen gennemførte projektet. Gennemsnitsalderen var 78 år, og der var ingen signifikant forskelle mellem grupperne ved inklusion på nær et større antal kroniske sygdomme i træningsgruppen.
I træningsgruppen var der stor fremgang (gennemsnitsværdier for gruppen) i styrke: knæekstensionsstyrke (20-25%), knæfleksions-styrke (15-57%), trunkusekstension og -fleksion (57% og 38%), "power" (33%) og funktion: balance (9%), normal og maksimal ganghastighed (14% og 11%), tidsforbrug ved trappegang (27%) og "rejse/sætte sig" (21%) og selvoplevet balancesikkerhed (15%). De trænings-inducerede forbedringer var uforandrede 6 måneder efter træningsophør. Samtidig var aktivitetsniveauet signifikant øget og 55% trænede regelmæssigt mod 4% ved inklusion i projektet.
Kontrolgruppen var uforandret efter 6 måneder på nær en 7% øgning af balancesikkerheden, hvilket var signifikant lavere end i træningsgruppen. 6 måneders regelmæssig styrketræning kombineret med udholdenheds- og balancetræning bedrede risikofaktorene for fald og nedsat funktionsevne, dvs. muskelstyrke, funktion og balancesikkerhed. Forbedringerne var klinisk relevante, og øgningen i muskelstyrke betød at den relative belastning ved de samme dagligdags aktiviteter blev reduceret og at aktiviteterne dermed blev mindre anstrengende at udføre.
Studiet dokumenterer, at regelmæssig træning og fysisk aktivitet, også hos ældre mennesker med kroniske lidelser, er med til at bevare muskelstyrke og funktion, hvilket resultaterne 6 måneder efter træningsophør viste.
Download det engelske abstract (PDF, 53 KB)Download Fysioterapeuten nr. 5, 2003 med interview med Nina Beyer (PDF-fil, 2,34 MB)
Redigeret af : Mette Winsløw, 10.12.2009
Til top