Læge Ann-Dorthe Olsen Zwisler forsvarede d. 16. december sin ph.d. afhandling om hjerterehabilitering. Læs abstrakt fra afhandlingen på Fag og Forskning, hvorfra der endvidere er link til selve afhandlingen.
25. november 2004
Af faglig redaktør Vibeke Pilmark
Læge Ann-Dorthe Olsen Zwisler er leder af et projekt inden for hjerterehabilitering på kardiologisk klinik på Bispebjerg Hospital. I december 2004 forsvarede hun sin ph.d. afhandling "Cardiac rehabilitation – implementation in Denmark and presentation of a local model".
Abstract
Cardiac rehabilitation – implementation in Denmark and presentation of a local model
Af læge, ph.d. Ann-Dorthe Olsen Zwisler, december 2004.
Kontakt
Ph.d.-afhandlingen om hjerterehabilitering udgår fra Kardiologisk klinik Y, H:S Bispebjerg Hospital og Statens Institut for Folkesundhed. Afhandlingen belyser implementering af hjerterehabilitering på danske sygehuse, og præsenterer en lokal model for integreret hjerterehabilitering. Afhandlingen er baseret på to videnskabelige arbejder, fem bogkapitler og en hjemmeside (www.hjerterehabilitering.dk).
Ifølge gældende danske kliniske retningslinjer skal patienter med iskæmisk hjertesygdom efter udskrivelse fra sygehuset tilbydes integreret hjerterehabilitering som en del af den samlede efterbehandling. De praktiske og videnskabelige erfaringer med hjerterehabilitering i Danmark har imidlertid været sparsomme.
På baggrund af en postomdelt spørgeskemaundersøgelse blandt landets 67 sygehuse fandt vi, at 36% af sygehusene i 1999 tilbød integreret hjerterehabilitering. Indholdet af tilbudene varierede meget, og målrettede hjerterehabiliteringstilbud uden for sygehusene var særdeles sparsomme. En sammenligning med udbredelsen i andre lande tydede på, at Danmark var mindst 5 år bagud i forhold til eksempelvis England og Tyskland.
Et treårigt evaluerings- og implementeringsprojekt, omfattende et klinisk randomiseret studie, blev igangsat i 1999. Evalueringsprojektet dokumenterer, at det er muligt at etablere et velfungerende lokalt hjerterehabiliteringstilbud i Danmark. Studiet har identificeret en række områder, som bør medtænkes i forbindelse med implementering af hjerterehabilitering. Hovedresultaterne fra det randomiserede studiet, der omfatter i alt 770 patienter, opgøres aktuelt. Resultaterne vil bidrage til udviklingen og implementeringen af integreret hjerterehabilitering i Danmark.
Bedømmere på afhandlingen: Marianne Schroll, Joep Perk, Sverige, og professor Rod Taylor, England
Vejledere: cand.Stat. Mette Madsen, Bjarne Sigurd, mag.scient.soc. Lars Iversen, cand.Stat.Henrik Brønnum Hansen
Download Ann-Dorthe Zwislers afhandling "Cardiac rehabilitation – implementation in Denmark and presentation of a local model" (pdf-fil, 1,03 MB)
Redigeret af : Mette Winsløw, 10.12.2009
Til top