Jes Bak Sørensen blev i 2008 ph.d. fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet med en afhandling, hvori han sammenligner effekten af Motion på recept med effekten af Den Motiverende Samtale. Nedenfor ses det danske resumé af hans afhandling.
Introduktion
Det anslås, at fysisk inaktivitet forårsager 7-8% af alle dødsfald i Danmark. Der findes meget viden vedrørende den positive effekt af at anvende fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme. Sundhedsstyrelsens anbefaling er, at voksne bør være fysisk aktive i mindst 30 minutter/dag – gerne hver dag. Der findes mindre viden om hvilke typer interventioner, der er effektive i forhold til implementering af et øget fysisk aktivitetsniveau i inaktive befolkningsgrupper. En variant af disse interventioner er ’Motion På Recept’ anvendt i den primære sundhedstjeneste.
I mange lande anvendes receptmotion i et forsøg på at initiere en fysisk aktiv livsstil hos inaktive befolkningsgrupper. Receptmotion er sekundær forebyggelse i den primære sundhedstjeneste. Tidligere studier af primært lav-intensive receptmotionsprogrammer har rapporteret moderate positive effekter på fysisk aktivitetsniveau og kondition. Kun få studier har evalueret høj-intensive receptmotionsprogrammer. I et høj-intensivt dansk receptmotionsprogram kaldet ’Motion På Recept’ (MPR) kan den praktiserende læge udskrive MPR til inaktive patienter med livsstilssygdomme eller risiko for at udvikle livsstilssygdomme.
Formål
Formålet med dette randomiserede studie var at sammenligne korttids- (fire måneder) og langtidseffekt (ti måneder) af den høj-intensive MPR intervention med en lav-intensiv intervention med maksimal iltoptagelse (VO2max) som det primære effektmål.
Metoder
Alle patienter henvist til MPR blev tilbudt at deltage i studiet. Den høj-intensive interventionsgruppe blev tilbudt et MPR-forløb, der involverede gruppebaseret superviseret træning (to gange om ugen i to måneder og en gang om ugen i to måneder) og motiverende rådgivning (ved start og efter to, fire, syv og ti måneder). Den lav-intensive kontrolgruppe blev tilbudt motiverende rådgivning (ved start og efter fire og ti måneder).
Sammenligning mellem den høj-intensive gruppe og lav-intensive gruppe blev foretaget for ændringer fra 0 til 4 måneder (0-4 måneder) og fra 0 til 10 måneder (0-10 måneder). De anvendte fysiologiske målinger var VO2max, glykeret hæmoglobin, kropsvægt, og BMI. De anvendte selvrapporterede målinger var fysisk aktivitet, mængde og intensitet af motion, efterlevelse af nationale anbefalinger for fysisk aktivitet, fysisk form, og helbredsrelateret livskvalitet.
Resultater
Der blev ikke fundet væsentlige forskelle mellem den høj-intensive og den lav-intensive gruppe. Ændringer over tid blev observeret i den høj-intensive gruppe, men også i den lav-intensive gruppe.
Diskussion
Den høj-intensive MPR intervention førte ikke til signifikante forskelle i VO2max, sammenlignet med den lav-intensive intervention. Ligeledes blev der ikke fundet væsentlige forskelle i det sekundære effektmål. Fremtidige studier bør bedømme effektivitet af interventioner, der passer ind i det eksisterende sundhedsvæsen under anvendelse af kontrollerede designs, da ændringer forekommer i både høj-intensive og lav-intensive interventioner.
Gennemførelsen af det randomiserede studie involverede en række vanskeligheder, der kan have påvirket udfaldet af studiet. Udarbejdelsen af studiet involverede en række begrænsninger, da evalueringen skulle passe ind i MPR-projektet. Inklusionen af deltagere blev anslået til at vare 6-8 måneder, men endte med at vare 14 måneder. Patient-flowet til MPR var lavere end året før det randomiserede studie, hvilket måske skyldtes, at kun få praktiserende læger jævnligt anvendte MPR. Desuden var det kun halvdelen af fysioterapiklinikkerne, der inkluderede deltagere til det randomiserede studie.
Det lave antal deltagere i de to grupper udgjorde hovedproblemet i studiet i forhold til den fornødne statistiske styrke, og de anvendte metoder, og erstatning af manglende data i nogle af de selvrapporterede variable, kan have introduceret bias. På trods af at stikprøven, der blev anvendt i evalueringen, var repræsentativ for MPR-deltagere, er det muligt, at deltagere, der meldte sig til evalueringen, var de mest motiverede.
Dette studie af receptmotion evaluerede en høj-intensiv intervention og sammenlignede den med en lav-intensiv intervention. De fleste studier, der har evalueret receptmotionsinterventioner, har sammenlignet en lav-intensiv intervention med standard behandling. En række studier har evalueret forskellige interventioner. Den lav-intensive intervention anvendt i dette studie var sammenlignelig med receptmotionsinterventioner anvendt i en række tidligere studier.
Konklusion
Den høj-intensive MPR-intervention havde ikke yderligere effekt sammenlignet med den lav-intensive kontrolintervention. Det er vigtigt at undersøge effekten af receptmotionsinterventioner i kontrollerede designs, da der kan forekomme ændringer over tid i både interventions- og kontrolgruppen.
Perspektivering
Den kliniske konsekvens kan være en øget fokusering på mindre intensive interventioner målrettet mod ændring af dagligdags fysisk aktivitet frem for høj-intensive superviserede træningsinterventioner i en begrænset tidsperiode. Alternativt kan længerevarende perioder (muligvis resten af livet) med superviseret træning være en mulighed i nogle befolkningsgrupper. Et plausibelt synspunkt, tidligere fremsat af andre, er, at receptmotionsinterventioner skal udvikles til at opfylde den enkeltes behov.
Fremtidig forskning bør undersøge effektivitet og rækkevidde af interventioner, der kan gennemføres i det eksisterende sundhedssystem, og hvor fokus er på at øge fysisk aktivitet i hverdagen, samtidig bør ’best practice’ anbefalinger udvikles. Yderligere er øget indsigt i målgruppens præferencer nødvendig, og slutteligt er viden om, hvorvidt motionsreceptprogrammer er fornuftig brug af midler i sundhedsvæsenet, nødvendig.
Om afhandlingen
Titel: The effect of intervention with ’Exercise on Perscription´ on physical activity, fitness and healt in sedentary patients with life style diseases
Forfatter: Jes Bak Sørensen, cand.scient., ph.d.
Vejledere: Lis Puggaard, cand.scient., ph.d., Jakob Kragstrup, MD, ph.d., og Thomas Skovgaard, ph.d.
Uddannelsesinstitution- og år: Syddansk Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, 2008
Fortolkning af afhandlingen: Umiddelbart efter udgivelsen af Jes Bak Sørensens afhandling blev den omtalt i forskellige medier og bl.a. taget til indtægt for, at Motion På Recept som sådan ikke virker. Det var ikke Jes Bak Sørensens pointe. Læs hans kommentar til medieomtalen vha. nedenstående link.
Jes Bak Sørensen om medieomtalen af hans afhandling
Redigeret af : Mette Winsløw, 08.12.2009
Til top