Fysio

Medieomtalen af Jes Bak Sørensens afhandling

12.08.2008, af Jes Bak Sørensen

 

Umiddelbart efter udgivelsen af Jes Bak Sørensens ph.d.-afhandling i 2008 blev den omtalt i forskellige medier og bl.a. taget til indtægt for, at Motion På Recept som sådan ikke virker. Det var ikke Jes Bak Sørensens pointe. Læs hans kommentar til medieomtalen nedenfor.

I juni nummeret af Ny Viden fra Syddansk Universitet er trykt en artikel på baggrund af min ph.d. afhandling under overskriften ’Ingen effekt af motion på recept’. I artiklen fremgår, at de 28 patienter, der fulgte Motion På Recept ikke opnåede bedre resultater for kondital, fysisk aktivitet, vægt og livskvalitet sammenlignet med de 24 patienter, der fik tilbudt fire motiverende samtaler i løbet af ti måneder.

Det budskab, der nåede ud i de øvrige medier var imidlertid ikke så nuanceret som artiklen i Ny Viden. Det betød, at budskabet og konklusionerne blev forsimplede i en sådan grad, at det overordnede budskab om motions sundhedsfremmende effekt kunne misforstås.

Min ph.d. afhandling var ikke designet til at vurdere, hvorvidt Motion På Recept virker eller ikke virker. Studiet var derimod designet til at sammenligne Motion På Recept med en anden og mindre intensiv intervention. Sammenligningen af de to interventioner er foretaget på et spinkelt grundlag, hvilket primært skyldes få personer i de to grupper. Det kan derfor ikke konkluderes på baggrund af min ph.d. afhandling, at Motion På Recept ikke virker.

Der er ingen tvivl om, at motion har en gavnlig positiv effekt både i forbindelse med forebyggelse og som led i behandling af en lang række livsstilssygdomme. Men der mangler stadig erfaring med hvordan Motion På Recept mest effektivt implementeres i det danske sundhedsvæsen. 

  Resumé af Jes Bak Sørensens ph.d.-afhandling

Redigeret af : Mette Winsløw, 08.12.2009

Til top

 

 

 

Title

Få nyheder fra fysio.dk på e-mail hver uge

Afmeld Tilmeld