Jeg vil som nyuddannet Master i idrætsfysioterapi gerne inspirerer og måske afdramatisere den forestilling mange fysioterapeuter har om, hvad en master uddannelse kræver og indeholder. Jeg valgte at gennemføre min master uddannelse på Melbourne universitet i Australien, og det har været mit livs oplevelse. Det har været et spændende og slidsomt år, men udbyttet har været stort og over al forventning, -især de nyerhvervede manuelle færdigheder.
Indlægget er skrevet af Rikke Beyer
Det jeg særligt vil fremhæve ved denne type master uddannelse er, at den er mono-faglig og kan derfor sigte meget målrettet mod at højne det faglige niveau indenfor fysioterapi (-sammenlignet med nogle af de Master uddannelser vi har tilrådighed i DK, som ikke er mono-faglige på helt den samme måde). Master udannelsen giver den enkelte fysioterapeut mulighed for at vælge mellem en række specialer:
- Sports Physiotherapy
- Musculoskeletal Physiotherapy
- Cardiorespiratory Physiotherapy
- Neurological Physiotherapy
- Women’s Health and Pelvic Floor Physiotherapy
- Paediatric Physiotherapy
- General Physiotherapy
Dette giver både uddannelsen retning, samt mulighed for fordybelse indenfor det enkelte speciale. Ved universitetet i Melbourne kan du vælge mellem at tage en master i research eller som coursework, hvor det sidste nævnte sætter fokus på den praktiske og manuelle del af faget.
Jeg valgte at tage min master i Sports Physiotherapy Indlægget er skrevet af coursework og den ugentlige mødetid på universitetet fordelt på undervisning, forelæsninger, workshops, laboratorie arbejde og problembaseret læring lå på ca. 20 timer. Derudover var der 4-8 timers undervisning pr. uge i manuelle færdigheder, med fokus på Maitlands undersøgelses- og behandlings tenikker, div. tests og den manuelle håndtering. Universitetet forventede derudover at den enkelte fysioterapeut trænede disse manuelle færdigheder 1-2 timer hver dag. Ud over undervisningen på universitetet, tilrettelægger skolen et praktik forløb for den enkelte studerende med fokus på det valgte speciale. Master uddannelsen forløber over 10 måneder (fra marts til december) og under dette forløb får den studerende 200 timers superviseret special praktik. Dette foregår på udvalgte klinikker, hvor den studerende superviseres af en fysioterapeut der har gennemgået specialist uddannelsen i Australien. Mit pratikforløb blev særlig interessant, da jeg skulle indgå i teamet der havde ansvaret for nogle af de olympiske deltagere både i tiden frem til OL og tiden derefter.
Jeg kan kun varmt anbefale alle der ønsker at tage en master at springe ud i det. Jeg ønsker med dette blogindlæg især at fremhæve de udenlandske muligheder, samt at sætte fokus på det høje niveau af manuelle færdigheder man kan tilegne sig, ved at tage en master Indlægget er skrevet af coursework ved Melbourne Universitet.
Med venlig hilsen
Rikke Beyer Fysioterapeut, MA Physio (Sports Physiotherapy)
Yderligere information om uddannelsen: www.physioth.unimelb.edu.au/
NB. Dette indlæg er flyttet fra vores gamle blogløsning, og kommentarer derfra er derfor desværre ikke kommet med. Det beklager vi!
Tags:
TR
Uddannelse
Undervisning