Har fysioterapeuter ikke gjort nok for at fastholde deltagerne i Motion på Recept?
”Motion på Recept er penge ud af vinduet”. Det er overskriften på en artikel i Ugeskrift for Læger publiceret d. 6. december. Sundhedsstyrelsen publicerede tidligere i år en gennemgang af evalueringer af effekten af Motion på Recept. I gennemgangen sættes der ikke spørgsmålstegn ved motionens positive effekt på livsstilssygdomme, men det påpeges, at det kniber med at fastholde patienter til træning.
Evalueringerne viser, at en stor del af deltagerne enten dropper ud af ordningen før tid eller efter forløbet er slut. Og dem, der falder fra, er dem, der ville få den største gavn af at være aktive!
”Jeg håber, man vil ændre på formen og se, om man kunne finde en form med en bedre effekt”, siger formand for Praktiserende Lægers Organisation Henrik Dibbern til Ugeskriftet. Hvis der ikke findes en model til fastholdelse, mener han, man skal droppe tilbuddet, som kan blive spild af penge.
MPR i Ugeskriftet
Læs formand for PLO Henrik Dibberns kommentar til Sundhedsstyrelsens evaluering.
Artikel fra Ugeskriftet
Motionen virker
Fastholdelse er den store udfordring, når det drejer sig om livsstilsændringer, og det gælder også for Motion på Recept. En pille virker ikke, hvis den ikke tages – og det gør motion heller ikke.
Men hvorfor er det så svært at få mennesker til at følge de gode råd om mere fysisk aktivitet? For det første er det meget lettere at tage medicin end at indpasse træning og motion til en presset hverdag. For det andet betyder opvæksten og omgivelsernes holdning formentlig en hel del for menneskers lyst og behov for at være fysisk aktive.
Hvor der er mennesker, der bygger deres image op omkring at være fysisk aktive, stærke og udholdende er der andre, der har andre værdier og mål for deres liv.
Mangel på forståelse hos fysioterapeuter?
Motion på Recept har kørt i mange år, så man skulle tro, der har været tid nok til at se nærmere på, hvordan man kan fastholde de svageste til at være fysisk aktive. Har fysioterapeuterne sovet i timen?
Hvordan sikrer fysioterapeuter, at deres budskaber om træning, motion og øvelser rent faktisk gennemføres, forstås og accepteres og integreres i hverdagen af dem, der har brug for dem?
I flere lande er man begyndt at se på, hvordan rådgivning skal skrues sammen, for at den har den ønskede effekt. Måske er vi håbløst bagud i Danmark?
På baggrund af evalueringen kunne det være interessant at høre de mange fysioterapeuter, der har været en del af tilbuddet om Motion på Recept, hvad de har gjort, for at deltagerne fortsat var aktive efter projektets afslutning eller faldt fra undervejs.
Tags:
Forebyggelse
Træning
Stavgang aflaster ikke knæene, det viser et studie af effekten af stavgang hos 10 stavgængere publiceret i Scandinavian Journal og Medicine and Science in Sports dette efterår. En gruppe forskere fra Parker Instituttet og Københavns Universitet under ledelse af Tine Alkjær har med en avanceret biomekanisk model fundet frem til at stavgang med stavisæt bag ved forreste fod og med 45 graders vinkel i forhold til underlaget primært fremmer fremdriften i gangen frem for aflaster knæene.
Resultatet kan ikke overraske. Når stavene placeres bag kroppen giver fraskubbet fart på gangen – til gengæld aflastes kropsvægten ikke. Men dur stavgang af den grund ikke til mennesker med gigt i knæ, hofter og ankler?
Mange mennesker kan ikke tåle at løbe, og her er gang og stavgang vigtige alternativer. Effekten af stavgang afhænger af, hvilken teknik der tages udgangspunkt i, og det er ikke sikkert, at stavgang med en anden teknik ville give det samme resultat.
Du kan selv styre belastningen
Ny forskning om stavgang
Ny forskning af stavgang er publiceret i Scandinavian Journal of Medicine and Science in Sports
Læs mere på videnskab.dk
Med muligheden for at placere stavene på forskellige måder kan man nemlig selv styre, hvad stavene skal bruges til. Placeres stavene fremme, som de fleste ældre gør det, bruges stavene primært som stok og virker dermed aflastende og støttende under gang. Stavene hjælper også med til at holde balancen.
Placeres stavene længere tilbage, vil de påvirke fremdriften i gangen og men ikke i samme grad kunne bruges til at aflaste for dele af kropsvægten. Til gengæld vil stavene være en hjælp under gang på ujævnt underlag. Stavisættet kan bruges til hjælpe med at styre knæ og hofte, så leddene ikke vrider ud i uønskede stillinger. Noget, som jeg selv har glæde af, når jeg er ude at gå på min to nedslidte knæ.
Videnskab.dk fortalte tidligere i denne uge om den nye undersøgelse og interviewede Tine Alkjær. Hun blev blandt andet citeret for, at hun mener, det er falsk varebetegnelse, at påstå, at stavgang har en aflastende effekt. Videnskab.dk refererede blandt andet til Gigtforeningen, der anbefaler stavgang som en skånsom træningsform og til Fysioterapeuten, der også har fremhævet stavgang som en skånsom træningsmetode.
Hvad skrev Fysioterapeuten?
”Fysioterapeuter er vilde med stavgang”, det fremgik af
Fysioterapeuten nr. 2 2006. I 2005-2006 eksploderede antallet af stavgængere og mennesker med stave indtog fortovene og skovstierne. Det var især ældre, der tog motionsformen til sig, selvom stavgang var et godt bud på en aktivitet, der kunne bruges til alle dem, der ikke kan løbe. Tilbage i 2006 bragte Fysioterapeuten et temanummer om stavgang og i en af artiklerne gennemgik jeg, hav man på det tidspunkt vidste om effekten af stavgang på kondition, ganghastighed og belastning på led.
I forbindelse med belastning af leddene blev der refereret til et studie fra 2001, der havde set på belastningen af UE. Studiet var fra 2001 og havde kun 13 inkluderede. Tre forskellige placeringer af stavene blev undersøgt: selvvalgt placering, bag forreste fod og foran forreste fod (som stokke). Studiet viste en vis aflastning af knæleddet under gangen. Men ifølge forsker Tine Alkjær bygger dette studie og andre efter dette på ukorrekte målinger.
Stavgang til slidgigt
Skal man på baggrund af den nye undersøgelse skrotte stavgang som motionsform til mennesker med muskuloskeletale lidelser? Nej – er mit postulat. Gang er langt mere skånsom end løb og hvis man har brug for at træne konditionen skal der en vis intensitet til.
For rigtig mange mennesker mener jeg, stavgang er en god motionsform, hvor brug af stave kan sikre fremdrift og dermed intensitet. For andre kan staven give den tryghed, at de overhovedet tør gå ud på usikkert underlag. Og for den gruppe, der har brug for at kunne styre knæet vil selv en stavgangsteknik med fokus på fremdrift kunne hjælpe til at holde alignment i hofte, knæ og ankel.
Tags:
Forskning
Gigt
Træning