Den nordiske kongres i gerontologi, der afholdes i København, sætter i disse dage fokus på de udfordringer vi står over for med en stigende gruppe af ældre. Den dramatiske stigning i gennemsnitsalderen betyder, at en stor del af befolkningen fremover vil blive over 90 år. Således vil der i 2044 være 1,5 million ældre over 65 år.

Hvad der tidligere er blevet udlagt som et skrækscenarie, viser sig måske ikke at være helt så slemt, som antaget. For disse ældre har en langt højere funktionsevne end tidligere, og de fungerer også kognitivt langt bedre end man har regnet med.

Tags: Genoptræning Geriatri

Raoul Engelberts indlæg på Fagfestivalen pegede på, at ICF primært er relevant i den kliniske ræsonnering.

Ingen fysioterapikonference uden ICF. - sådan var det også på Danske Fysioterapeuters Fagfestival i marts i år. Og altid det samme spørgsmål . Var der noget nyt? Og det var der faktisk denne gang.  ICF er et værdifuldt redskab til faglig udvikling og til udvikling af daglig praksis.

Afsættet for dette lille indspil om ICF er nogle af de refleksioner, som jeg har haft, efterfølgende Raoul Engelberts oplæg på Fagfestivalen, ICF and the consequences regarding physiotherapeutic diagnostics, interventions and outcome.
 

ICF - og specialisering i rehabilitering
Jeg hæftede mig særligt ved to overordnede pointer i Engelberts oplæg. For det første at ICF bidrager til et bredere syn på fysioterapipraksis og rehabiliteringspraksis mere generelt, når ICF udlægger funktionsevne i forhold til de fem domæner: krop, aktivitet, deltagelse, omverdens- og personlige faktorer. Det er der ikke noget nyt i. Den side af klassifikationssystemet er vi allerede bevidste om. Men der er noget nyt i forhold til den måde, Engelbert anvender ICF på.

 Vi diskuterer her i landet i øjeblikket behov for og relevans af specialisering af genoptræning/rehabilitering. Fortalerne mener, at specialisering vil øge kvalitet og effekt ud fra princippet om, at øvelse gør mester. Kritikerne mener derimod, at specialisering vil forringe kvalitet og effekt, fordi vi med specialisering kommer til at flytte fokus væk fra målet funktionsevne i hverdagslivet.  

I sit oplæg gav Engelbert for mig at se eksempler på, at det ikke behøver være sådan. Ved at bruge ICF-tankegangen holder vi fast i fokus på funktionsevne, selvom vi i vores organisering fordyber os inden for bestemte problemfelter. Engelbert gav eksempler med fysioterapi til børn med osteogenesis imperfekta, hypermobilitet og hæmofili, og demonstrerede, hvordan ICF ”tvinger” os til at forholde os til alle fem domæner inden for et specialiseret vidensområde og på den baggrund at træffe kliniske beslutninger om diagnose, behandling og prognose. 

Kvaliteten i dette er, at der er fokus på det enkelte barn, på den bestemte sygdom og på det forhold, at barnet, som andre børn, skal sikres de bedste muligheder for et aktivt liv på egne præmisser.

ICF giver systematik
Pointen er her, at specialisering og rehabilitering ikke behøver at være modsætninger, og at ICF kan bidrage med en forståelsesramme og en systematik, som på den ene side gør det muligt at specialisere rehabilitering på en fornuftig måde, og på den anden side forsyner os med en systematik i forhold til data, som i sig selv kan føre til øget kvalitet.

ICF holder os dermed på sporet, når vi udvikler praksis i overensstemmelse med de udfordringer, vi møder.

Kausalitet - en myte i fysioterapi
Dette fører mig til den anden pointe fra Engelberts oplæg. ICF udlægger som nævnt funktionsevne i fem domæner. Men hvordan forstår vi egentlig relationen mellem de forskellige domæner? Er der en direkte kausal sammenhæng, som når vi taler om, at gangfunktion forudsætter muskelstyrke og koordination? Eller er det i virkeligheden mere uklart, hvordan sammenhængen er? Engelbert hævder det sidste og omtaler kausaliteten som en af de bedst bevarede myter i fysioterapi, eftersom der ikke findes forskning, som understøtter antagelsen.

Men betyder det så, at ICF som model og klassifikationssystem diskvalificerer sig selv? Ikke hvis vi spørger Engelbert. Men det ændrer på præmissen for ICF tankegangen og måden, vi kan bruge den.

Vi skal i langt højere grad anvende modellen til kritisk klinisk ræsonnering. Altså snarere som kilde til spørgsmål end til forklaringer. Vi skal sammen med patienten i hvert enkelt case forholde os til sammenhængen mellem domænerne og på den baggrund generere og afprøve hypoteser om årsagssammenhænge. Engelbert beskriver denne tilgang som tailored care (skræddersyet indsats), fordi den kreerer den relevante sammenhæng mellem data i hver enkelt case. Denne stemmer fint overens med den danske rehabiliteringsdefinition, men styrken i Engelberts ICF tilgang er, at årsagssammenhænge baserer sig på systematisk ordnede data snarere og ikke på en præfabrikeret teori.

Et værdifuldt redskab
Umiddelbart kan det godt virke som om, at fundamentet for ICF bliver mere utydelig. Men omvendt giver det stof til eftertanke, når Engelbert giver eksempler på, at fysioterapeuter med reference til den kausale sammenhæng anbefaler forældre at begrænse børn med handicap i fysisk aktivitet, fordi det formodes at øge risikoen for overbelastningsskader. Det ved vi reelt ikke noget om. Til gengæld ved vi rigtig meget om gevinster ved fysisk aktivitet både på kort og på lang sigt.

Den væsentlige pointe er derfor, at vi forholder os kritisk til sammenhængen og inddrager spørgsmålet om sammenhæng som en del af den kliniske ræsonnering, så indsatsen skræddersys til hver enkelt patient. Og så i øvrigt i forskningen sørger for at få fokus på de langsigtede effekter, som med større sikkerhed kan sige noget om, hvordan det går vores patienter.

Konkluderende vil jeg sige, at Engelberts oplæg bekræftede mig i, at ICF er umådelig værdifuldt for fysioterapi – i forhold til kvalitet i det enkelte forløb og i forhold til fagets udvikling. Derudover jeg synes også, at oplægget sætter spot på vigtigheden af, at modeller ”testes” op mod virkeligheden. For leder de ikke til bedre resultater for patienterne, så er det vigtigt, at vi hurtigst muligt får dem justeret eller fjernet. Men personligt spår jeg nu ICF lang levetid.

Tags: ICF Rehabilitering

Bruger du ipad på din klinik og hvis ja, hvordan og hvilke erfaringer har du?

I forbindelse med et besøg i USA, fik jeg præsenteret, hvordan brug af ipad og smartphones har udviklet sig det sidste år blandt fysioterapeuter.

Amerikanske fysioterapeuter bruger i stigende omfang ipad i kommunikationen og arbejdet med patienter. Patienterne får for eksempel udleveret en ipad, så de i venteværelse kan udfylde relevante journaldata eller spørgeskemaer. Disse oplysninger bliver så en del af den fysioterapeutiske journal, som både fysioterapeut og patient har adgang til.

Træningsdagbog
Ipadden bruges også som en slags træningsdagbog. Patientens træningsprogram lægges på iPad i form af små videoklip af gennemgangen af øvelsen på klinikken, som patienten kan gense, når vedkommende kommer hjem. I træningsdagbogen noteres træningsmængde og intensitet.

Fysioterapeut og patient kan kommunikere sammen om øvelserne og træningsdagbogen, når patienten kommer hjem, så alle uafklarede spørgsmål bliver besvaret undervejs. Patienten behøver således ikke at vente med at få en øvelse forklaret til han kommer på klinikken.

Ipadden har, ifølge dem jeg talte med, betydet en bedre kommunikation og inddragelse af patienterne og fysioterapeuterne har oplevet, at det har været lettere at få opdateret relevante journaloplysninger.

Find øvelser i App-store
I Apples app-store kan man i dag hente programmer med øvelser til patienterne.   Find øvelser i Apples app-store  På Fagfestivalen i år fortalte fysioterapeut Tina Kaae Holm fra Roskilde kommune, om deres brug af ipad i genoptræningen af patienter, der lider af inkontinens.  Se interview med Tina Kaae Holm

Fysioterapeuten omtaler i det sidste nummer Difys - som er en træningsbank, som kan købes som en app til smartphone eller ipad. Bag Digifys står fysioterpeuterne Michael Harbo, Flemmeing Enoch og Henning Langberg. Se artikel fra Fysioterapeuten nr. 4 2012.

Fysioterapeuter kan også selv filme patienten, mens han udfører øvelser og lægge dem på Ipadden som hjemmetræningsøvelse. Mulighederne er mange.

Har du gode ideer, er du velkommen til at skrive i kommentarfeltet nedenfor eller skrive en kommentar til teknologi-netværket.  Netværksgruppen Teknologi i fysioterapi  

Hvad skal der til for at få hverdagsrehabilitering til at blive en succes? Del viden med andre fysioterapeuter på fysio.dk

”Hverdagsrehabilitering” er et nyt tiltag, som i fremtiden forhåbentlig vil komme til at engagere mange fysioterapeuter. Der er endnu kun få fysioterapeuter, der har arbejdet inden for feltet, men flere er på vej.

For at sikre at hverdagsrehabilitering får et stærk fysioterapeutisk indhold vil jeg foreslå, at fysioterapeuter inden for feltet tilmelder sig netværksgruppen ”Hverdagsrehab” på fysio.dk. Her kan alle fysioterapeuter, der arbejder eller planlægger at arbejde inden for feltet, dele viden og erfaringer.

Vi kender snart alle ”Fredericia-modellen for Hverdagsrehabilitering”. Kommunen har sparet penge ved at gøre borgerne mere selvhjulpne, og dette samtidig med at borgerne er tilfredse. Modellen er sat i drift i Fredericia og 96 ud af de resterende 97 kommuner har implementeret modellen i en eller anden form.

De nye tanker har været en stor succes. Dog viser den seneste evaluering foretaget af Dansk Sundhedsinstitut af ”Fredericia modellen”, at det ikke er lige meget, hvordan indsatsen organiseres.
 

Der skal specialiseret viden til
Den oprindelige ”Fredericia Model for Hverdagsrehabilitering” er en specialiseret hjemmeplejeenhed, oprettet til lejligheden, der arbejder med rehabilitering af nyvisiterede borgere og har en høj terapeutnormering. Siden er Fredericia projektet udvidet til også at omfatte modellen ”Trænende Hjemmehjælp”, hvor man har søgt at implementere det rehabiliterende fokus i den almindelige hjemmehjælp til borgere, der allerede er inde i systemet.

Evalueringen viser, at der er stor forskel på succesen i de to modeller. Størst succes ses i den enhed, der er etableret til alene at udføre hverdagsrehabilitering til nyvisiterede borgere”, mens der ikke umiddelbart ses samme mængde gode resultater, når hverdagsrehabilitering skal implementeres i de traditionelle hjemmeplejegrupper.

I evalueringen nævnes en række faktorer som mulige forklaringer på forskellen. Hvis man vil opnå succes skal teamet være veldefineret, det skal være en specialiseret enhed, og der skal være gjort op med den grundlæggende tanke at borgeren skal plejes.

Begrænset viden
Vores viden på området er endnu begrænset, eftersom der kun findes evalueringer fra Fredericia kommune. Men flere og flere fysioterapeuter arbejder med området i praksis, og derfor findes meget erfaring som med fordel kan deles terapeuter imellem. Denne erfaringsdeling skal blandt andet sikre god kvalitet i de fysioterapeutiske ydelser, hensigtsmæssige rammer til udførelse af fysioterapi samt idéudvikle på hverdagsrehabilitering.

Danske Fysioterapeuter er repræsenteret i forskellige arbejdsgrupper, følgegrupper, projekter mm. vedrørende hverdagsrehabilitering - her vil det være oplagt at netværket kommer med input til emner og fokusområder, som kan drøftes i disse sammenhænge.

Jeg foreslår derfor, at der opstartes et netværk for fysioterapeuter, der arbejder med hverdagsrehabilitering.

Meld dig til gruppen på fysio.dkLæs også om nyt projekt om hverdagsrehabilitering
 

Hvordan optimeres holdtræningsforløb for patienter med Parkinsons Sygdom, sklerose og apopleksi?

 Ballerup Fysioterapi har fået støtte af Praksisfonden til at gennemføre et kvalitetsudviklingsprojekt, der skal have fokus på holdtræning til neurologiske patienter (Parkinsons Sygdom, sklerose og apopleksi). Projektet skal være med til at give et bud på, hvordan man kan optimere indholdet i holdtræningen og skal blandt andet ende op med udvikling af en logbog.

Når projektgruppen har udarbejdet første udkast til formålsbeskrivelser og logbøger skal disse vurderes og diskuteres af en auditgruppe. Auditgruppen kommer til at bestå af en række fysioterapeuter med speciel indsigt i de forskellige diagnoser, der er omfattet af projektet og praktiserende fysioterapeuter.

Gode ideer efterlyses
Ballerup fysioterapi står overfor en svær men vigtig opgave, som kan få betydning for mange fysioterapeuter. "I den forbindelse er det af stor betydning, at så mange som muligt giver input, gode ideer mv., som kan benyttes i projektet", fortæller Mads Hyldgård fra Ballerup fysioterapi til fysio.dk.

Han opfordrer fysioterapeuter til at skrive i kommentarfeltet nedenfor eller sende ham en mail med gode ideer. Her er en liste af spørgsmål, som Mads Hyldgård og hans kolleger skal have besvaret undervejs i projektet: 

• Hvad skal holdtræning til patienter med Parkinsons Sygdom, sklerose og apopleksi indeholde?
• Hvordan holdtræningen skal opbygges og hvilket indhold skal prioriteres?
• Har du forslag til formålsbeskrivelser.
• Hvilke faktorer er vigtige for at skabe god patientkontinuitet?
• Kan man blande holdene og have både patienter med Parkinsons Sygdom og sklerose på samme hold?
• Har du et bud på, hvordan man kan niveauopdele holdene? Hvis I har en beskrivelse af dette, må du gerne maile den til Mads Hyldgaard: mads@ballerupfys.dk
• Hvilke test bruger I?
• Har du/I overvejelser vedrørende den pædagogiske tilgang til holdtræningen? 

  Du kan også sende en mail til Mads Hyldgård

Tags: Neurologi Træning