Det stigende antal patienter med kroniske sygdomme har øget presset på sundhedsvæsenet og alt tyder på at presset vil øges yderligere de næste mange år. Vi står overfor en eksplosiv vækst i udgifterne til behandlingen af patienter med kroniske sygdomme.

Der skal gøres noget. Her kommer velfærdsteknologi ind i billedet. En analyse foretaget af KMD viser, at en satsning på øget brug af ny teknologi til at understøtte forebyggelse og behandlingen af kroniske sygdomme vil kunne reducere udgifterne med 5-10 %, svarende til 5-10 mia. kr. KMD´s bud på teknologiske løsninger er videokonsultationer, hjemmemonitorering, online patientnetværk, virtuelle træningsforløb og en kronikerjournal.

Samtidig viser analysen, at mennesker med kroniske sygdomme ser store fordele ved at anvende teknologi i behandlingen af deres sygdom. De tror på en lettere hverdag ved anvendelse af telemedicin, og de forventer ligefrem at det offentlige anvender teknologiske løsninger.

Samfundet sparer penge og patienterne/borgerne er tilfredse – men skal vi alligevel være skeptiske?

Jeg synes, vi skal være skeptiske men samtidig glæde os over den innovative tilgang til området. Uden innovation sker ingen udvikling. Men er et fokus på økonomi nødvendigvis tæt knyttet til god kvalitet? Nej vel. Ved vi nok om effekten af velfærdsteknologiske løsninger, skal alle patienter med KOL have den samme løsning, hvad er compliance i virtuelle træningsforløb og får patienterne oftere tilbagefald/komplikationer ved anvendelse af teknologi. Mange flere spørgsmål kan stilles og skal med tiden også kunne besvares.

Derfor mener jeg, at fysioterapeuter skal stå vagt om kvaliteten, når velfærdsteknologiske løsninger udvikles og implementeres på arbejdspladserne. Ligesom vi gør på alle andre områder. Vi skal monitorere på vores intervention, uanset om metoden er teknologisk eller ej. Vi skal være med til at vise, om et genoptrænings- /rehabiliteringsforløb har effekt. Så vi i samarbejde med udviklere, beslutningstagere og andre fagpersoner kan give patienterne/borgerne de mest effektive løsninger

Men hvordan sikrer vi, at kvalitet og evidensbasering bliver en selvfølgelig del af den nye teknologi?

Eller er jeg skeptisk uden grund?

KMD´s analyse
Fysio.dk's tema om telerehabilitering

Tags: Forebyggelse Sygdom Teknologi TR

Svenske og canadiske fysioterapeuter er i fuld gang med at afprøve telerehabilitering til patienter efter de har fået nyt knæ. Efter en indledende undersøgelse og vejledning i brug af teknologien træner patienten hjemme under fysioterapeutens supervision. Et webcam, skærm og en computer med internetadgang er den teknologi, der skal til. Undersøgelserne viser, at patienterne er meget tilfredse med telerehabiliteringen og teknologien i sig selv er ikke en barriere. Men erfaringerne tyder dog på, at der stadig er behov for at udvikle teknologien.

En session på verdenskongressen havde teknologi på programmet og telemedicin var en af dem. Spørgsmål fra salen tyder på, at mange fysioterapeuter er bange for at miste face-ti-face-kontakten med deres patienter. Men spørgsmålet er, om fysioterapeuter ikke først som sidst skal indstille sig på, at de ikke kan opfylde det stigende behov for behandling uden at tage den nye teknologi i brug. Hvis fysioterapeuter fastholder, at teknologien forudsætter en grundig undersøgelse og screening om patienten kan magte denne type af genoptræning – så er det vel en gevinst for både patienter og fysioterapeuter? I dag går alle i banken hjemmefra – hvorfor ikke også til fysioterapi?
 

Tags: Teknologi TR

Fysioterapeuter har en anatomisk og biomekanisk viden, som er en gevinst i arbejdet med patienter med traumer og dysfunktioner i hånden. Der er behov for flere fysioterapeuter inden for håndterapi, og det er der i hele verden. Det fik jeg ud af et besøg på afdelingen for håndrehabilitering i ”Academic Medical Centre, University of Amsterdam”. Besøget var programsat som en del af de mange tilbud på verdenskongressen om at se, hvordan hollandsk fysioterapi ser ud i praksis.

Jeg var en del af en gruppe primært håndterapeuter, der kom fra Holland, Brasilien, Canada, Israel og Finland. Det blev hurtigt tydeligt, at der i hele verden er få fysioterapeuter, der har specialiseret sig i håndterapi. Det betyder, at den specifikke viden, som fysioterapeuter har inden anatomi og biomekanik, ikke kommer denne patientgruppe til gode. Størst mangel ses i praksissektoren, hvor det primært er ergoterapeuter, der tilbyder behandling.

Ud fra de meget erfarne og højtuddannede håndterapeuter, der deltog i dagens kliniske besøg, kan jeg forstå, at hånden er kompliceret at behandle. Hvis flere fysioterapeuter skal indgå i håndteams på sygehuse eller tilbyde håndterapi i praksissektoren, kræves der specialiseret uddannelse.

Håndterapi – en del af det ortopædkirurgiske speciale
Den afdeling vi besøgte, ligger på Hollands største sygehus. Afdelingen ledes af en læge med speciale i rehabilitering og har tilknyttet både læger, socialrådgiver, fire ergoterapeuter og to fysioterapeuter.

”Håndteamet” arbejder tæt sammen om patienterne. Både ergoterapeuter og fysioterapeuter undersøger patienterne. Fysioterapeuterne med det primære fokus på strukturer og biomekanisk funktion og ergoterapeuterne med udgangspunkt i aktivitet og deltagelse.

Arbejdet som håndterapeut på sygehuset i Amsterdam fordrer klinisk erfaring og en specialiseret efteruddannelse. Samtlige terapeuter har gennemgået en omfattende efteruddannelse godkendt af International Federation of Societies for Hand Therapy (IFSHT).

Mission impossible?
Er der mon interesse blandt danske fysioterapeuter for håndterapi og et formaliseret efteruddannelsesforløb? Er der fysioterapeuter i praksissektoren, der har lyst til at satse på en specialisering og ville der være tilstrækkeligt mange patienter, der kommer til fysioterapeuten, til at vedligeholde de håndterapeutiske færdigheder?

Og ville det være helt utænkeligt, at en fysioterapeut og en ergoterapeut arbejdede sammen i privat regi? Måske sker det allerede - eller også er det bare ikke muligt.

 

Tags: Anatomi Danske Fysioterapeuter Praksis Privat Rehabilitering Uddannelse

I min tid som faglig redaktør på Fysioterapeuten har jeg på intet tidspunkt modtaget faglige artikler om fysioterapi til patienter med dysfunktioner i hænderne.

Selv om ergoterapeuter har specialiseret sig på området og inden for de fleste håndproblemstillinger er first choice, undrer det mig alligevel, at jeg ikke har hørt mere til denne del af fysioterapien. Er det fordi fysioterapeuter slet ikke behandler hænder?

Simpel collesfraktur gav dysfunktion i hånden
Min kusine faldt på et tidspunkt og brækkede armen i forbindelse med et fald, hvor hun tog fra med hånden. Hun pådrog sig en rimelig traditionel collesfraktur, men da gipsen kom af, havde hun svært ved at bruge hånden, der gjorde ondt.

På sygehuset fik hun øvelser, men da hun dårligt kunne bevæge hånden, kunne hun ikke gennemføre dem. Først da hun kom til behandling hos en fysioterapeut, der kunne mobilisere de små led i håndroden, fik hun bevægeligheden tilbage.

Dette forløb fik mig til at overveje, om der mangler et samarbejde mellem ergoterapeuter og fysioterapeuter på dette felt. Fysioterapeuter kunne spille en vigtig rolle i behandlingen på kropsniveau, hvor ergoterapeuterne har deres styrke på aktivitets- og deltagelsesniveauet. Det er formentlig de færreste ergoterapeuter, der har gennemført MT-kurser eller kurser i Maitland, Mulligan og andre teknikker, der kunne være relevante for nogle af de patienter, der har håndproblemer.

Samarbejde mellem ergoterapeuter og fysioterapeuter
Det svenske fagblad Fysioterapi bragte i nr. 3 2010 en artikel, der beskrev et samarbejde mellem fysioterapeuter og ergoterapeuter på håndkirurgisk klinik på Örebro Universitetssjukhus.

Fysioterapeuterne på sygehuset er især inden om patienter, der er opererede efter traumer. Fysioterapeuterne arbejder på kropsniveau og gør det muligt for ergoterapeuten at arbejde videre med funktion og øvelser. På sygehuset behandler begge faggrupper endvidere leddegigt og patienter med artrose i tommelfinger.

Har du erfaringer
Var det mon en ide at få fokus på behandling af hænder, og den rolle fysioterapeuter kunne spille på området? Samarbejder du med ergoterapeuter om patienter med håndproblemer, eller har du erfaringer med behandling af patienterne med dysfunktion i hånden?

Skriv gerne en kommentar til denne blog og fortæl, hvordan fysioterapi kan indgå i behandlingen af dysfunktion i hænder.

Tags: Klinik

Fysioterapi har udviklet sig, siden passiv behandling med gydninger, dampbade og massage var "behandlingen". Men dækker begrebet konservativ behandling moderne fysioterapi?

Hvad betyder konservativ behandling egentlig? Slår man ordet konservativ op i Den Danske Ordbog, står der som forklaring: ”som er imod forandring eller vidner om modstand mod forandring - undertiden nedsættende”. For de fleste patienter vil begrebet uden en uddybende forklaring virke negativ. Måske tænker de: ”Er det ikke bare en behandling, der sparer penge, og som måske ikke er topmoderne? Eller: Er behandlingen bare med til at bevare min situation, som den er?”

Internetsiden ”Rygguide” skriver følgende i sin ordguide: ” Konservativ behandling: Udtryk for behandlingsformer, som er "non-invasive. Hermed menes behandling, som ikke er specielt indgribende”. Når læger og fysioterapeuter skriver konservativ behandling, er det formentlig netop det, de mener. Men måske trænger vi til at få et mere dækkende begreb for den fysioterapi, der i dag er det bedste bud til en lang række sygdomme: aktiv behandling og træning.

Moderne fysioterapi
I forbindelse med et interview med professor Ewa Roos fra Forskningsenheden for Muskuloskeletal Funktion og Fysioterapi på Syddansk Universitet, stejlede Ewa Roos over mit brug af ”konservativ behandling” til at forklare fokus for den forskning, som man satser på i forskningsenheden. ”Moderne, aktiv behandling – det er det, det er”, siger Ewa Roos.

Er der behov for at introducere et nyt og mere positivt og dækkende begreb for den behandling, fysioterapeuter yder patienterne?

Tags: Behandlingsformer Forskning