Gode ideer til holdtræning efterlyses
af Vibeke Pilmark | kl 13.27 | 08.02.2012
Ballerup fysioterapi skal udvikle holdtræningstilbuddet til neurologiske patienter. Vil du være med i processen?
Hvordan optimeres holdtræningsforløb for patienter med Parkinsons Sygdom, sklerose og apopleksi?
Ballerup Fysioterapi har fået støtte af Praksisfonden til at gennemføre et kvalitetsudviklingsprojekt, der skal have fokus på holdtræning til neurologiske patienter (Parkinsons Sygdom, sklerose og apopleksi). Projektet skal være med til at give et bud på, hvordan man kan optimere indholdet i holdtræningen og skal blandt andet ende op med udvikling af en logbog.
Når projektgruppen har udarbejdet første udkast til formålsbeskrivelser og logbøger skal disse vurderes og diskuteres af en auditgruppe. Auditgruppen kommer til at bestå af en række fysioterapeuter med speciel indsigt i de forskellige diagnoser, der er omfattet af projektet og praktiserende fysioterapeuter.
Projekter og uddannelse støttet af Praksisfonden
Flere forskellige projekter fik støtte ved efterårets tildelinger i Praksisfonden.
Praksisfondens efteråret 2011
Gode ideer efterlyses
Ballerup fysioterapi står overfor en svær men vigtig opgave, som kan få betydning for mange fysioterapeuter. "I den forbindelse er det af stor betydning, at så mange som muligt giver input, gode ideer mv., som kan benyttes i projektet", fortæller Mads Hyldgård fra Ballerup fysioterapi til fysio.dk.
Han opfordrer fysioterapeuter til at skrive i kommentarfeltet nedenfor eller sende ham en mail med gode ideer. Her er en liste af spørgsmål, som Mads Hyldgård og hans kolleger skal have besvaret undervejs i projektet:
- Hvad skal holdtræning til patienter med Parkinsons Sygdom, sklerose og apopleksi indeholde?
- Hvordan holdtræningen skal opbygges og hvilket indhold skal prioriteres?
- Har du forslag til formålsbeskrivelser.
- Hvilke faktorer er vigtige for at skabe god patientkontinuitet?
- Kan man blande holdene og have både patienter med Parkinsons Sygdom og sklerose på samme hold?
- Har du et bud på, hvordan man kan niveauopdele holdene? Hvis I har en beskrivelse af dette, må du gerne maile den til Mads Hyldgaard: mads@ballerupfys.dk
- Hvilke test bruger I?
- Har du/I overvejelser vedrørende den pædagogiske tilgang til holdtræningen?
Du kan også sende en mail til Mads Hyldgård
09.02.2012
Jens Olesen
Optimering af holdtræningstilbud til neurologiske patienter lyder fint.
Forudsætningen for diskussionen må bare være, at de neurologiske patienter ikke i samme ombæring får mindre faglig kompetent individuel behandling og individuel kompetent fysioterapi fagspecialist tid. På de præmisser deltager jeg gerne i at kvalificere holdtrænings diskussionen - ligeledes synes jeg at man skulle inddrage brugerrepræsentanter i diskussionen.
Gode hilsener
Jens Olesen, MEd
Fysioterapeutisk specialist i rehabilitering
21.03.2012
Linea Detterberg
Hej med jer,
Jeg har udviklet unikke redskaber til netop dette formål. Inimove er et simpelt og unikt træningsredskab/legetøj der har vist at have en positiv effekt i genoptræningen i hjemmet og til gruppe træning.
Inimove har udviklet træningsredskaber der forbedre finmotorik, koncentration, koordination samt styrker muskler og led i hånd, arm og skulder. Redskaberne bevæger sig i et uforudsigeligt bevægelsesmønster, hvilket gør træningen sjov og udfordrende.
Undersøgelse lavet af Brønderslev Neurorehabiliteringscenter viser, at blodpropramte allerede efter 4 ugers træning præsterer 17 % bedre i genoptræningen.
Inimove har forskellige sværhedsgrader, hvorfor det er let at graduere og gruppetræne, samtidig med der konkurreres.