Dur bachelorprojekterne til at udvikle praksis?
af Vibeke Pilmark | kl 09.38 | 21.09.2009
Er emnet for fysioterapeutstuderendes bacheloprojekter for langt fra praksis?
"Bachelorprojekterne rummer ud over det læringsmæssige potentiale muligheden for at udvikle den ergoterapeutiske praksis. Denne mulighed forpasses på nuværende tidspunkt". Sådan skriver adjunkt, ergoterapeut Jesper Larsen Mærsk i Ergoterapeuten fra august måneds artikel
"Det usandsynlige bachelorprojekt".
Han mener, at at kravene til projekterne gør, at der ikke produceres en viden, der kan være med til at udvikle og forbedre praksis. Hans indlæg i Ergoterapeuten tages op i med formanden for ETF
Gunner Gamborgs blog på Ergoterapeutforeningens hjemmeside.
Dur - dur ikke
"Praksis selekterer viden ud fra koden dur/dur ikke. Der er altså ikke en entydig tilgang til enhver bruger eller problematik", skriver Jesper Larsen Mærsk i sit indlæg. Og det er her kravet fra praksis rammer ind i vilkårene for forskning.
Når det drejer sig om forskning, ses der ikke så meget på brugbarhed som på, om de givne resultater er reliable, valide og generaliserbare. Problemet er desuden ifølge Jesper Larsen Mærsk, at forskning bliver produceret under specielle omstændigheder, der ikke ligner praksis.
Jesper Larsen Mærsk foreslår blandt andet, at projekterne struktureres ud fra de trin, der kendes fra aktionsforskning, og at uddannelsesstederne i højere grad inddrager praksis. Han mener desuden, at underviserne skal lære at tænke videnskab på en anden måde.
Dygtige nyuddannede
Hvordan ser det ud for fysioterapeutstuderende? Er der det samme problem, som Jesper Larsen Mærsk skriver?
Som faglig redaktør har jeg tydeligt kunne mærke den udvikling i dokumentation og skriftlig formidling blandt de nyuddannede fysioterapeuter. Redaktionen modtager et stadig stigende antal indlæg og henvendelser, der vidner om, at der er sket et løft i den viden, der genereres i praksis. En udvikling som jeg tror, også er fysioterapeutuddannelsernes fortjeneste.
Forskningsviden en forudsætning for god praksis
En diskussion af, om der var kommet for meget forskning og Habermas i sygeplejerskernes professionsuddannelse vandt ikke genklang blandt fysioterapeuter. For måske er det ikke et problem på Fysioterapeutuddannelserne og i den fysioterapeutiske praksis?
Måske er dét at have et solidt kendskab til forskning en forudsætning for den gode praksis - og måske er det netop de krav, der stilles til bachelorprojekterne, med til at øge forudsætningerne for at træffe de rigtige kliniske valg?
Studerendes Pris
Emnerne for vinderartiklerne fra de Studerendes Pris har alle været relaterede til den fysioterapeutiske praksis. Testmetoder, genoptræningsmetoder og undersøgelse har været temaer, der har taget afsæt i spørgsmål genereret i den kliniske hverdag. Men hvordan står det ellers til med projekterne?
Er de for ambitiøse, er der for meget forskning og for lidt praksis i dem? Og er det rigtigt, som Jesper Larsen Mærsk skriver, at uddannelserne ikke bør være pseudo-universiteter, der skal gøre de studerende egnede til en akademisk karriere?
25.09.2009
Marianne Lindahl
Bachelorprojekternes niveau er en forudsætning for udvikling af praksis
Som underviser ved fysioterapeutuddannelsen med ansvar for bachelorforløbet, er jeg til en vis grad enig med ergoterapilærer Jesper Larsen Mærsk i, at den viden, som de studerende producerer gennem deres bachelorprojekter har vanskeligt ved at ”forstyrre” praksis og medføre ændringer her. Jeg mener imidlertid ikke, at der skal ændres på kravene til projekterne. Derimod bør der gøres en ekstra indsats for at fortælle praksis, at projekterne er udarbejdet, og hvordan den nye viden kan anvendes. Jeg er således ikke i tvivl om, at langt de fleste bachelorprojekter rummer viden, som praksis kan have glæde af. Imidlertid kan det umiddelbart være vanskeligt at opdage.
Hvad skriver de om
De studerende vælger projektemne med hjertet, idet de for første gang i studiet her for alvor kan fordybe sig i det, som de synes er interessant. Det betyder ofte, at emnerne og den valgte tilgang ikke umiddelbart forekommer interessant for praksis, fordi det kun kaster lys på et lille hjørne af et stort og måske lidt diffust felt.
Andre studerendes valg udspringer af et ønske om, at deres projekt efter eksamen netop ikke skal lande i skrivebordsskuffen, men faktisk skal kunne bruges til noget. De vælger derfor ofte emner inspireret af og i samarbejde med praksis eller igangværende forskning. Det er imidlertid min erfaring, at ofte meget oplagte samarbejdsmuligheder med praksis eller med forskningsprojekter sjældent bliver de studerendes første valg. Vi får på uddannelsen i Næstved ofte konkrete ideer fra praksis, som formidles videre til de studerende, ligesom vi selv har forskningsprojekter i gang, hvor vi inviterer de studerende med på velafgrænsede delprojekter til bachelorforløbet. At være en del af et projekt eller udføre et ”bestillingsarbejde” for praksis er imidlertid mere oplagt for de studerende, hvis de selv på én eller anden måde er kommet i kontakt med ”udbyderen”. Dette er derfor en opfordring til praksis om at kontakte studerende i praktik eller på anden måde, hvis I har projekter, som de studerende kan være en del af eller udføre for jer.
Små studier til videre forskning
Et andet problem med at gøre bachelorprojekterne interessante for praksis ligger i, at de i sagens natur er små projekter. Det er de store randomiserede forsøg, der for alvor ændrer praksis, og det har de studerende ikke mulighed for. Casestudier, små kliniske forsøg, validitetsstudier af målemetoder mv. er de typiske bachelorprojekter. De skaber glimrende oplæg til videre forskning, men det må ofte blive ved perspektivet. Der er således ikke nogen til at tage tråden op.
Hvem opdager dem
Efter min opfattelse ligger det største problem imidlertid i formidlingen. Selv om abstrakts og også ofte hele opgaver ligger på fysio.dk, er der næppe mange udviklingsfysioterapeuter, der kigger abstrakts igennem for at finde noget, der kan anvendes. Dertil kommer at et abstrakt ikke har fokus på anvendelsesværdien, men giver et resumé af metoden og resultaterne. Spørgsmålet er, hvordan praksis selv vurderer, hvordan de bedst kan opdage interessante bachelorprojekter. Hvor skal vi bygge broen, og hvordan skal vi tegne ruten til den?
Niveauet for udvikling
Fysioterapeutuddannelserne har ikke i samme grad som for eksempel sygeplejestudiet haft for meget fokus på videnskabsteorien. Det er stadig fysioterapeutisk teori og praksis, der vægtes på studiet tilsat en god del viden om evidens, dvs. den mere praksisnære videnskabelighed. Jeg er meget enig med Vibeke Pilmark i, at en forudsætning for udvikling af praksis er viden om forskning og om betingelserne for at skabe god forskningsbaseret viden.
Vi skal derfor fastholde et højt videnskabeligt niveau i bachelorforløbet og stille de studerende overfor tilpas store krav til videnskabelighed både som generel viden og i behandlingen af deres valgte emne til bachelorprojekt. Jeg tror, at netop dette er vigtigt for den stilfærdige udvikling i praksis, for vores fremtidige muligheder for samarbejde på universiteterne og for de færdige professionsbachelorers muligheder for universitær videreuddannelse.
02.10.2009
Kristian Thorborg
Det er ikke de studerende der er det svageste led.
Det er et stort ansvar der pålægges de studerende og deres bachelor-projekter, når der tales om at de skal ændre eller ”forstyrre praksis”.
Ændring af praksis har dog ikke nødvendigvis noget med kvaliteten af projekterne at gøre, men handler som regel om omstilbarhed og implementering i praksis. På fagfestivalen i 2006 fortalte den norske fysioterapeut og Professor Kari Bø om hvilke kvaler man havde haft på sygehusets egen afdeling med at få implementeret den bækkenbundstræning, som hun selv havde påvist effekten af hos stress inkontinente kvinder. Et område som i øvrigt er et af de mest veldokumenterede indenfor fysioterapeutisk praksis overhovedet (Evidensniveau A).
Ændring af praksis handler efter min mening om praksis, og ikke om de studerende. Min egen erfaring er at de studerende er dygtigere end nogensinde og de projekter som kommer ud fra skolerne er bedre og mere relevante end nogensinde. De problemstillinger som ergoterapilærer Jesper Larsen Mærsk ridser op i forhold til ergoterapeuternes uddannelse kan jeg heldigvis ikke genkende i forhold til fysioterapeutuddannelsen.
Det er til gengæld min oplevelse at der ofte opstår en form for flaskehalsproblemstilling for de dygtige studerende når de kommer ud i praksis. Hvis de studerende når de kommer ud i praksis ikke møder overordnede fysioterapeuter som har villighed og evner til at stimulere de dygtige unge fysioterapeuter i forhold til implementering og videreudnyttelse af de dygtige studerendes evner og kompetencer, så mister mange lysten og vælger andre veje. Dette er utrolig ærgerligt for vores fag og vil få konsekvenser på længere sigt.
Jeg mener derfor at vi i fremtiden skal investere hele molevitten i disse dygtige unge studerende. Det er dem som er fagets fremtid. Det kræver at vi hele tiden ”holder øjnene på bolden” og får så dygtige folk som overhovedet muligt involveret i alt hvad der handler om udvikling af praksis. Her mener jeg at anciennitet bør vægtes væsentligt lavere end kompetencer, hvis vi fremover skal undgå denne flaskehalsproblemstilling.
Tak for en spændende og meget relevant debat. Håber den fortsætter.
mvh. Kristian Thorborg
04.10.2009
Torben Lund
Jeg vil give Kristian Thorborg ret i at dette emne er både spændende og relevant og at niveauet er blevet meget højt de seneste år Jeg er også enig med Marianne Lindahl, når hun skriver der bør gøres en ekstra indsats for at gøre opmærksom på bachelorprojekterne og at de rummer meget viden.
Et oplagt sted at starte ville være at gøre opgaverne mere tilgængelige på fysio.dk. Her tænker jeg for det første på at ikke alle skoler er lige gode at stille opgaverne til rådighed på hjemmesiden. For det andet er i tvivl om den nuværende indekseringen er optimal. Nu, er alle afhandlinger (incl. bacheloropgaver) grupperet efter akademisk grad, herunder årstal. Søgning på teoretisk viden er imidlertid emnespecifik, ned til mindste detalje. Til sammenligning vil en søgning i en videnskabelig database, aldrig have den primære fokus på forfatterens titel eller hvornår artiklen er publiceret, men derimod på interesseemner og dermed præcise nøgleord. At opgaverne så oven i købet er grupperet efter uddannelsessted, giver ingen mening fagligt. Jeg foreslår en søgemulighed på faglige emne, som derved hurtigt kan give et overblik.
Selvfølgelig kan en doktordisputats ikke sammenlignes med en bachelorprojekt, men enkelte bachelorprojektor er på så højt niveau at indholdet fortjener en større opmærksomhed. Måske ligger der i fremtiden en opgave for de enkelte fagfora.
Jeg mener ikke nødvendigvis målet er at bachelorprojekterne skal ændre praksis. Som M. Lindahl skriver, er der tale om små projekter som kan være glimrende oplæg til videre forskning. Desuden indeholder mange opgaver et teoriafsnit som er helt unik og på et meget højt niveau. Viden som oftest aldrig kommer længere end til eksamensbordet. Til sidst er rene teoretiske opgaver (oversigtsartikler), som efter min mening bør have meget mere bevågenhed…… Måske var det netop her startskuddet lå til dette debatindlæg. Jeg kunne godt have tænkt mig min egen oversigtsartikel kom lidt længere ud.
Som afslutning kan jeg ikke finde bedre ord, end de meget tankevækkende fra K. Thorborg… ” at anciennitet bør vægtes væsentligt lavere end kompetencer”…..,
….ord som hele faget burde reflektere lidt over.
Fortsat god weekend
Torben Lund
12.10.2009
Kirsten Vennegaard
Jeg er helt enig i Torben Lunds kommentarer til muligheden for at søge i opgaver på fysio.dk. Hvis jeg f.eks. er interesseret i at vide, om nogen i Danmark har undersøgt effekten af bassintræning på en bestemt patientgruppe, så er jeg i første omgang ikke særligt interesseret i at vide, om opgaven er skrevet af studerende fra Aalborg eller København. Jeg har brug for at finde alt vedrørende bassintræning.
Jeg undrer mig desuden over, at genvejen til opgavebanken går via: "For dig som er studerende". Hermed sendes et fejlagtigt signal om, at opgaverne primært er interessante for studerende.
Og til sidst en kommentar til opdateringen af opgavebanken. Jeg blev selv bachelor i januar i år, og vi fik flere gange i løbet af bachelor-perioden at vide, at vi straks skulle sørge for, at uddannelsesstedet fik en elektronisk kopi af opgaven, så den kunne videregives til fysio.dk, som ønskede, at opgaver, der havde fået karaktererne 10 eller 12, skulle gøres tilgængelige på hjemmesiden. Vores og mange andres opgaver ligger endnu ikke på hjemmesiden, selvom jeg har kontaktet både uddannelsesstedet og fysio.dk. Når nu opgaverne er lavet og alle er enige om, at de bør offentliggøres, synes jeg, det er trist, det ikke sker.
vh Kirsten Vennegaard
12.10.2009
Vibeke Pilmark
Tak for de gode kommentarer. Jeg er glad for, at der er interesse for bachelorprojekterne og at klinikere kan se værdien i dem. Det er godt med en debat om indholdet i projekterne. Der er et par kommentarer til mit indlæg, der kræver en præcisering herfra.
Vi lægger alle bachelorprojekter ud, som vi modtager fra uddannelsesstederne, så hurtigt som muligt under hensynstagen til, at vi har andre formidlingsopgaver på fysio.dk og i Fysioterapeuten. Der er desværre uddannelsessteder, der ikke sender opgaver til os, hvilket kan forklare, at der er ”slagside”, når man søger for de enkelte uddannelsessteder. Vi har ikke en regel om, at vi kun publicerer opgaver, der har fået høje karakterer. Vi publicerer alle projekter, vi modtager.
Det er også meget forskelligt, hvornår vi modtager projekterne fra uddannelsesstederne. Således har vi modtaget opgaver fra januar 2009 i sidste uge sammen med opgaverne fra juni/juli 2009!
Indeksering
Det ville selvfølgelig være dejligt, hvis vi kunne emne-indeksere alle opgaver, men det er af ressourcemæssige årsager ikke muligt. Vi er ikke en videnskabelig database, der har ansatte, der tager sig af dette. Vi håber, der på sigt kommer en søgefunktion på den nye hjemmeside, der kan gøre det lettere at finde de oplysninger, man søger.
Forskere og andre, der søger efter studier inden for et givent felt, benytter videnskabelige databaser der giver adgang til peer reviewed studier. Bachelorprojekterne har ikke samme tyngde og bliver ikke indekseret i videnskabelige databaser. At vi har valgt at gøre dette på fysio.dk er ud fra tanken om, at der er meget god viden at hente i projekterne, der ellers ville gå tabt.
På den gamle hjemmeside var bachelorprojekterne at finde både på de studerendes hjemmeside og på Fag og Forskning og det er tanken, at vi viderefører dette. Vi er stadig i gang med at tilrette hjemmesiden efter omlæggelsen og i den forbindelse vil vi se sørge for, at man let kan finde bachelorprojekterne både under afhandlinger på Fag og Forskning og på de studerendes hjemmeside.
17.11.2009
Anita Egede Andersen
Jeg faldt tilfældigvis over denne debat og syntes den var vældig interessant!
Selv er jeg studerende på UCN i Aalborg, og er på nuværende tidspunkt i praktik i Tromsø i Nord Norge. Her har jeg stiftet bekendtskab med hvordan en fysioterapeutafdeling fungerer i hverdagen. I Norge har man som en del af uddannelsen en turnus ordning, som gør at man skal arbejde i en turnusordning i sammenlagt et år - seks måneder i kommune og seks måneder på sygehus. I løbet af den tid hvor man arbejder som turnus fys. skal man fremlægge sit bachelor projekt for resten af afdelingen - og det synes jeg er et interessant bindeled mellem praksis og teori. Jeg oplevede at disse oplæg vækkede interesse hos de andre garvede fysioterapeuter som havde arbejdet på afdelingen længe, og der opstod debatter kollegaerne imellem i frokostpausen.
Jeg kunne ikke lade være med at tænke at det måske var en måde at få projekterne i det praktiske arbejdsliv og måske skabe nogle muligheder der. Man kan få et fagligt netværk på den måde, og synligheden af bachelor projekterne bliver måske tydligere...