Ved fysioterapeuter nok om træning?
af Vibeke Pilmark | kl 14.18 | 10.09.2010
Har fysioterapeuter tilstrækkelig viden inden for træningslære, pædagogik mv. til at sikre den tilstrækkelige kvalitet i træningen?
Idrætsuddannede på universiteterne har træning som fokus. De har i løbet af deres uddannelse fordybet sig i træningsfysiologi og pædagogik på et niveau, som det er umuligt at nå på fysioterapeutuddannelsen, hvor studerende også skal studere patologi, behandlingsmetoder mv.
Hvis man med træning mener træning specifikt af styrke, udholdenhed, koordination, bevægelighed og kondition, ser det ud som om, de idrætsuddannede har langt flere redskaber end fysioterapeuter.
Men er det nu også rigtigt? Hvor er det, fysioterapeuter opnår deres træningsmæssige kompetencer, og hvor er det, de erhverver sig den pædagogiske indsigt, der gør, at de kan få mennesker med smerter og alvorlige bevægedysfunktioner til at træne?
Med en 3½-årig grunduddannelse kan det være umuligt at få alle aspekter med af fysioterapi på et niveau, der matcher, de krav der stilles i praksis. Men hvor får fysioterapeuter så opdateret deres viden på området – og mangler der efteruddannelse netop på dette område?
Med fokus på kvalitet i træningen er det vigtigt at gribe i egen barm. Har grunduddannelsen tilstrækkelig fokus på kvalitet i træningen? Er der tilstrækkelige gode tilbud på efteruddannelse inden for feltet? Har fysioterapeuter de kompetencer, der skal til, for at levere varen … kvalitet i træningen.
Faglig redaktør Vibeke Pilmark
13.09.2010
Kjartan Vårbakken
Det er i dag fire dager siden innlegget "Vet fysioterapeuter nok om trening?" ble lagt ut. Men dette, mitt innlegg, er dets første kommentar. Hvorfor så liten respons? Kan det ha noe med problemet og spørsmålet å gjøre?
Er spørsmålet informativt og presist nok? Informativt og presist i forhold til hva da, kan en spørre. Til å være interessant? Til å være relevant? Til å være gyldig?
Tja, for hvem da, er et betimelig spørsmål. For hvilke pasienter? For hvilke fysioterapeuter? For hvilke fysioterapilærere? For hvilke fysioterapikursholdere? For hvilke andre mulige interessenter?
Og hva menes med "godt nok"? Hvordan skal en skille godt nok fra ikke godt nok? Hva er kuttpunktet eller -verdien som skal skille god fra dårlig kvalitet? Om en da vet hvilken skala kvaliteten skal måles på.
Og sammenligningsgrunnlaget, her idrettsterapeuter, hvor relevant er det for fysioterapeuter? Altså hvor relevant er trening av friske personer for fysioterapeuters innsats? Både yrkes- og debattmessig?
Poenget med mitt innlegg er ikke å rive ned, men å bidra med tips for å stille informative spørsmål som kan engasjere målgruppen. Det kan gjøres ved å sikre spørsmålet informasjonselementer som er nødvendige.
Info med elementene Pasient/problem (P), Intervensjon/eksponering (I), Sammenligning (C), og Utkommemål (O), utgjør et velkjent akronym PICO, som kan være med å sikre relevansen. Dette om avsender spør seg i forhold til målgruppen og får bekreftende svar på at hvert element har aktualitet og relevans.
Og at dette også gjelder sluttspørsmålet som utgår når elementene er samlet..
Videre, kan en også spørre om sluttspørsmålet, selv med PICO, innehar de mest interessante elementene. For eksempel har jeg ovenfor spurt om "andre interessenter". En kan også spørre om "situasjonen eller settingen" og "vurderingsmåter" og "-kriteriet".
Jeg tror det er en grunn til at virkelige problemstillinger, gitt virkelige kontekster, gir de beste spørsmålene: Verden er kompleks. Derfor tror jeg vi krever tilsvarende kompleksitet av gode spørsmål, for å i det hele tatt engasjere oss.
14.09.2010
jens olesen
Kære Kjartan,
Tak for dine yderst relevante kommentarer til at hjælpe med at kvalificere debatten og spørgsmålene yderligere.
I et debatindlæg for nogle måneder siden - var jeg ude i samme ærinde, fordi selve vores fag er (tæt på) udefineret. Jeg foreslog derfor følgende oplæg til overordnet defintion af fysioterapi:
Fysioterapi: (Kommunikation og relation) X (teknik og metode) omkring krop og bevægelse.
Hvis denne definition bringes i spil i forhold til træningsdebatten - vil mindst 3 ting træde tydeligere frem:
1. Træning er "kun" en del af et større fysioterapeutisk teknik og metode arsenal. Hvis svaret på patientens problematik er træning - hvad var så spørgmålet? Altså patientens selvrapporterede opfattelse og ønsker - samt fysioterapeutens professionelle diagnostiske overvejelser og undersøgelse.
2. Det kan langt fra udelukkes, at træning (hvad det så end er) ikke altid er den rigtige håndtering. Måske skal nogle afspændes, andre håndteres i et bio-psyko-socialt helhedsperspektiv eller såkaldt psykomotorisk eller. Fortsæt selv listen....
3. Kommunikations og relationsaspekterne kan ikke skilles fra teknik og metode aspekterne.
To udefra bedømte ensartede patienter eller situationer, som tilsynedeladende skal have samme evidensbaserede behandling, skal alligevel situationelt håndteres vidt forskellige i forhold til prioriteringen, vægtningen og tidsperspektivet for hvornår og hvordan den fysioterapeutiske indsats individuelt tilpasses den enkelte patient og situation.
Man kan som bekendt godt trække hesten til truget - men ikke tvinge den til at drikke.
Gode hilsener
Jens
16.09.2010
Vibeke Pilmark
Kære Jens, Anja, Gitte og Pernille
Tak for jeres kommentarer i debatten. Jeg har flyttet jeres kommentarer til det indlæg, de læner sig op af: Længst muligt i eget liv. Der er I meget velkomne til at debattere videre og I er selvfølgelig også velkomne til at debattere emnet for dette blogindlæg.
Venlig hilsen
Vibeke Pilmark
Faglig redaktør
16.09.2010
Vibeke Pilmark
Viden om træningslæren kan bruges til både syge og raske
Har fysioterapeuter lært nok om træning og træningslæren i grunduddannelsen? At mit spørgsmål ikke er grebet ud af den blå luft, kan fysioterapeuter, der deltog på den nordiske forskningskongres i Oslo sidste år, vidne om. Her satte en underviser på den norske idrætsuddannelse på universitet i Oslo spørgsmålstegn ved, hvor omfattende fysioterapeuters viden var omkring træning, pædagogik og træningslære, ved at sammenligne idrætsuddannedes pensum med den norske fysioterapeutuddannelses pensum på området. Fysioterapeuter arbejder inden for mange forskellige felter – både i forebyggelse og behandling. Fysioterapeuter træner raske, mennesker med handicap og mennesker med sygdom. Viden om træningslæren er fundamental, hvad enten man træner en patient eller en rask person. Træningslæren og fysiologien er lige vigtig, om man som idrætsuddannet træner idrætsudøvere, om man som fysioterapeut genoptræner et knæ efter korsbåndsruptur eller har vedligeholdende træning i ældrecentret. Derfor er det relevant at se på, hvilke kompetencer andre fag med speciale i træning har erhvervet sig, og om fysioterapeuter har behov for at komme op på samme niveau. Og sidst med ikke mindst – hvordan de kommer derop, hvis der er behov for en opkvalificering.
Fokus på en del af formlen
Jeg vælger således i mit indlæg at tage udgangspunkt i den sidste parentes i formlen: Kommunikation og relation X (teknik og metode). Det kunne selvfølgelig også være interessant at se nærmere på første del af ligningen, men det må blive en anden gang.
Vibeke Pilmark
Faglig redaktør
01.10.2010
Sune Krogh Hansen
Kære Vibeke m.fl.
Min egen oplevelse af fysiologi er at: Ja vi ved rigeligt om principperne i træningslære.
Jeg har ikke oplevet træningsfysiologer der har talt om fysiologi som noget jeg ikke kunne forstå.
MEN jeg kan sagtens følge diskusionen om vi så rent faktisk anvender den fysiologiske viden i praksis. eller om vi er mere tilbage holdende med modstanden. i den forbindelse synes jeg at Flemming Enoch og Henning Langbergs (19.03.2010) forsøg på at indføre begrebet QRM er umådelig vigtigt.
Men ja vi ved rigeligt til det vi skal bare begynde at bruge det.
hilsen Sune Krogh Hansen
04.10.2010
Mariann K. wowern
Kære Vibeke,
Dit oplæg rammer lige ned i min problemformulering i mit Masterprojekt og kommer på den måde til at kunne give en vinkel på emnet.
I afhandlingningen formulerer jeg følgende " Hvordan gør de det, fysioterapeuterne? Agerer vejledere i det specialpædagogiske felt, når de som fysioterapeuter er forankrede i den naturfaglige videnskab?
Altså en vinkel på den opgave det er, at give motorisk vejledning indenfor det specialpædagogiske felt - og det er ikke altid let !
04.10.2010
Vibeke Pilmark
Kære Mariann
Det bliver spændende at høre mere om dit speciale, hvor både træning og sammenstødet mellem to forskellige forskningstraditioner (og dermed praksis) er i spil.
04.10.2010
mariann k wowern
Kære Vibeke,
Faktisk ligger mit master projekt allerede på fysio.dk år 2009, til dem der er interesserede i at læse enten den hele eller konklusionen.
Venlig hilsen
Mariann
04.10.2010
Vibeke Pilmark
Interesserede kan finde Mariann Wowerns master ved at bruge dette link: http://fysio.dk/fafo/Afhandlinger/Master-og-magister/2009/Kortlaesere-jazzmusikere-og-sokratiske-vaerdier/
Venlig hilsen
Vibeke
21.10.2010
Denis Nyboe
Jeg har med interesse fulgt debatten om kvalitet i træning.
Jeg undrer mig lidt, for er det kun mig der stiller spørgsmålet:
HVORNÅR ER TRÆNING TRÆNING OG HVORNÅR ER TRÆNING BEHANDLING???
Jeg har ind imellem mistet patienter til kommunale træningstilbud, hvor de er sat igang med generel træning - ind imellem med uheldige resultater fordi det netop er generel træning som ikke passer til de hensyn som jeg har bedt patienten tage.
Jeg mener at al træning er behandling - enten god behandling eller fejlbehandling.Hvis en træning mindsker symptomer og bedrer tilstanden er det god behandling. Hvis træningen forværrer symptomer og forringer tilstanden er det fejlbehandling og bør indklages for patientklagenævnet hvis instruktøren ikke griber ind og korrigerer eller standser træningen.
Det er i dette ligegyldigt om det er træning hos fysioterapeut eller i kommercielt træningscenter som f.eks. fitness world eller fitness.dk eller i frivilligt klubregi som f.eks. DGI-motionscenter. Man kan ikke først fejlinstruere og derefter undskylde sig med at man ikke er fysioterapeut, eller påstå at træning er på eget ansvar.
Man skal også overveje om man som statsautoriseret sundhedsperson kan tage ansvaret for hvad ufaglært, frivilligt personale udfører når man ikke selv er tilstede.
25.10.2010
Denis Nyboe
HVORNÅR ER TRÆNING TRÆNING OG HVORNÅR ER TRÆNING BEHANDLING??
Vi mangler nogle klare definitioner på dette. Har vores forening nogen som helst holdning til dette.
Vi er gennem flere år blevet tudet ørerne fulde med at behandling skal være patientaktiv. En patient aktiv behandling er træning/øvelser, først under supervision og senere mere på egn hånd.
Jeg forundres over at vi som fysioterapeuter vægter øvelsernes betydning så lavt at vi mener at alle og enhver kan instruere i dem. At kvaliteten af de udførte øvelser tilsyneladende er så ligegyldig, at de kan instrueres af enhver med et 2-3 dages kursus.
Når man ser de steder hvor rygpatienter instrueres i øvelser udført i udgangsstillinger, som påfører ryggen maksimal belastning.
Når man tænker på, hvor meget man må løfte på sit arbejde og hvad man tillader den samme person løfter i et træningscenter uden tanke for, om det foregår under tilstrækkelig instruktion.
Det er ikke noget at sige til at politikere og embedsmænd uden faglig viden, laver mærkelige tiltag for sygemeldte, når fagfolk ikke engang har en holdning til hvilken betydning træning har og hvad det kan medføre af godt og skidt.
En tanke.- hvad er forskellen på at løfte 5 tons på arbejde og 5 tons i et træningscenter?
Medd venlig hilsen
Denis Nyboe
26.10.2010
Jens Olesen
Dennis du har en god pointe.
Især finder jeg det vigtigt at vores forening forholder sig til hvorvidt vi synes andre end fysioterapeuter i kommunerne, kan må lave træning, som vi som fysioterapeuter, mener kun bør (og kan?) udføres af fysioterapeuter.
Jens Olesen
28.10.2010
Johnny Kuhr
Kære Jens Olesen
Det er ikke Danske Fysioterapeuters holdning, at fysioterapeuter har patent på træning, og vi kan kun gå ind for, at borgere vil træne og være fysisk aktive generelt. Det være sig både i fitnesscentre i gymnastikforeninger, på fodboldbaner mv. Når det drejer sig om træning som behandling af en specifik lidelse eller en funktionsbegrænsning, hvor det skønnes, at der er behov for en individuel og målrettet træning hos en fysioterapeut, er det fysioterapeutens opgave at tilrettelægge et genoptræningsforløb og løbende vurdere effekten. Når det vurderes, at patienten/borgeren ikke længere har behov for en specifik fysioterapeutisk intervention, kan patienten vedligeholde færdighederne/funktionen ved selvtræning eller træning, der varetages af faggrupper som idrætslærere, afspændingspædagoger og sosu-assistenter. Når træningen sker i forlængelse af et genoptræningsforløb hos fysioterapeuten, kan andre faggrupper varetage træningen under supervision fra en fysioterapeut, sådan som vi ser det i projektet fra Fredericia (Længst muligt i eget liv)og som nu har bredt sig til flere andre kommuner.
Med venlig hilsen
Johnny Kuhr.
29.10.2010
jens olesen
Kære johhny
Svagheden i din argumentation er så bare, at du glemmer at forholde dig til, hvemd der skal og har ret til at vurdere, hvem og hvornår nogle borgere ude i kommunen skal træne hos sosa´er osv og andre borgere træne hos fysser.
Fagligheden i tilbuddet er du formentlig enig i er mindre hos sosaér end hos fysser på dette område.
Den anden ting er mere overordnet, på hospitalerne er der mig bekendt ingen tvivl, om hvem der kan og må lave denne vurdering; nemlig den behandlende fysioterapeut. Ude i kommunerne leverer din argumentation belæg til de kommunale chefter til at omkonvertere "dyre" fys stillinger til "billigere" sosa osv stillinger. Det tror jeg ikke er klogt i denne tid hvor masse arbejdsløsheden i vores fag lurer lige om hjørnet.
Eksempelvis har patienter der får en almindelig GOP ingen sikkerhed for at komme til en fysioterapeut - måske henvises nogle til hold eller træning uden fys vurderinger osv. Det synes jeg er dårlig kvalitetssikring og dårlig reklame for et professionelt og autoriseret fag.
30.10.2010
Denis Nyboe
Kære Jens og Johnny.
Det er dejligt at der endelig er nogle der tør deltage i denne spændende debat.
Dog er jeg ked af at du som formand for foreningen, Johnny, tilsyneladende ikke har nogen fys. faglig mening om faggrænser o.l..
Det er korrekt at alle må udbyde træning og fysioterapeutisk behandling, - men det forbyder ikke Danske Fysioterapeuter og foreningens medlemmer at have en faglig stolthed på området. Det forbyder os ikke at have en mening om hvad der er inden for f.eks overenskomst. De praktiserende har en takst for opfølgende træningsterapi - den er mindstekravet for en takst for netop - træning. Men hvor ofte ses denne takst ikke blive underbudt af fysioterapeuter og andre i private og foreningsbaserede træningscentre. Var det måske ikke nen ide med en overenskomst i forhold til disse centre, så der betales løn til dem der laver fagligt arbejde? Hvor ofte står der ikke i træningscentre at der er fysioterapeut tilknyttet - uden at man dog ser vedkommende så meget at det kan kaldes et fagligt opsyn.
I kommuner ser man tiltag hvor der påståes at træningen ikke må være behandling - men hvordan sætter man en person med nakkeproblemer på et løbe bånd, eller til at lave nedtræk til nakke eller bryst uden at påvirke nakken. Hvergang man sætter en nakkepatient til at lave træning der påvirker nakken - så er det behandling, enten god behandling eller fejlbehandling.
Hvis man over en periode får forværret sine symptomer i et frivilligt eller kommercielt træningscenter - så er det udtryk for manglende opsyn - hvem har ansvaret for det?
Hvis instruktøren handler inden for de rammer som er afstukket af centerets ejer eller bestyrelse, så er det ejeren/bestyrelsen.
Hvis de handler ud over rammerne, så er det instruktøren.
Lad os opfordre de brugere som får forværring af symptomer til at indklage dette for patientklagenævnet.
Hvis man som sagsbehandler sender en person i et træningscenter, bare fordi det er politikken- så påtager man sig vel et lægeligt ansvar idet man står som den henvisende instans. Går det godt er det fint, men får den sygemeldte det værre så har man vel som sagsbehandler vel overtrådt autorisationsloven, idet man har henvist til en behandling som var kritisabel. Vi må ikke glemme at sagsbehandlere står som en betydelig magtperson overfor en sygemeldt.
Jeg ved godt at dette er en stor mundfuld, for en lille forening at stå over for såvel kommunernes landsforening og de frivillige organisationer - men tør I.
Med venlig hilsen
Denis Nyboe
01.11.2010
Johnny Kuhr
Vi har jo forholdt os til i foreningen at vi som fysioterapeuter ikke vil arbejde for et forbeholdt fagområde. Af flere årsager. For det første fordi afgrænsning i praksis vil være meget vanskelig at håndhæve. F.eks. træning og fysisk aktivitet som sundhedsfremme, som forebyggelse mod små skavanker, som vedligeholdende træning eller som behandling. Hvem kan sætte håndterbare retningslinjer for hvornår det kunne være et forbeholdt virksomhedsfelt for fysioterapeuter? For det andet Så kan et forbeholdt virksomhedsområde også virke begrænsende for vores autorisation. For det tredje mener jeg at træning er på sundhedsområdet hvad vind er på energiområdet. Det er der i princippet tilgængeligt for alle. Jo flere der benytter det eller anbefaler det jo meget sundhed får vi. Det er jo godt. Det er også godt på den måde at den gode effekt vil efterspørges mere og flere vil efterspørge fysioterapeuter det kan sikre god kvalitet i træningen. Det er altså ikke et nul-sum-spil med fast mål for hvor meget sundhed der er tilgængeligt og som vi gerne skal have vores afgrænsede del af.
Men selvfølgelig er vi fagligt stolte. Ingen kan gøre det så godt som os. Hvis en person er syg….så er det i særlig grad os der har kompetencen og oven i købet er autoriseret til at varetage den opgave. Men hvornår er man syg? Det er jo der vanskelighederne opstår. Vi plejer at argumentere for at opgaverne i sundhedsvæsenet skal løses på lavest effektive omkostningsniveau. Det tror jeg også vi skal når det gælder træning. Så blive det jo vores opgave sammen med arbejdsgiverne at dokumenterer, at der er god kvalitet og økonomi i at lade fysioterapeuter varetage opgaverne. Det er der også på en række områder bevis for.
Det som I jo også peger på er spørgsmålet om hvem, der definerer opgaven? Er det en opgave for en fysioterapeut eller der det en opgave for en SOSU eller fitness instruktør. Hvis ikke borgerne har været til læge og defineret syg, så er det sådan set frit for, for borgeren selv eller en sagsbehandler vælger et hvilket som helst tilbud. Og så må man gøre sine erfaringer – gode eller dårlige. Det kan vi jo ikke som fysioterapeuter gøre noget ved. Vi kan dokumentere det gode tilbud og udstille det. Hvis man som borger får det værre af at træne i fitnesscenter så må man jo holde op eller gå til en mere kompetent -fysioterapeut. Er man blevet henvist af en offentlig myndighed uden mulighed for at vælge så må man klage. Ikke til patientklagenævnet for man er ikke pr. definition patient. Det kunne da være interessent om man kan pålægge en kommune erstatningsansvar hvis man har henvist en syg til et forkert træningstilbud. Det kunne vi i foreningen måske godt tage en sag på – hvis visitatoren ikke er en fysioterapeut…
Selvfølgelig skal vi sikre ordentlige Ok vilkår for fysioterapeuter der arbejder i træningscentre. Jeg vil gerne vide, hvor der er problemer?
mvh
Johnny Kuhr.
04.11.2010
Denis Nyboe
Hvor er der problemer med overenskomst i træningscentre- det er der alle de steder hvor fysioterapeuter giver individuel vejledning uden at få løn derfor. Vi har som klinikfysioterapeuter en overenskomst som siger hvad individuel behandling koster og hvad opfølgende træningsterapi koster. Når en kollega går ind i et træningscenter og giver gratis instruktion uden først at have sikret sig at brugeren er rask - så underbyder de denne overenskomst.
Som en sygeplejerske forleden sagde I fysser er så godtroende at I forærer jeres fag væk. hvorfor står I ikke på jeres faglighed - se blot på jordmødre og sygeplejersker de forærer ikke deres faglighed bort -de slås for den.
Det nytter ikke at være så vattede at vi ikke engang vil håndhæve værdien af vores faglighed, hvadenten det er på arbejde eller i fritiden. Jeg mener ikke at vi får megen hjælp af vores hovedforening på dette felt. kræv dog af medlemmerne at de ikke underbyder egen overenskomst, at de ikke fungerer som instruktører med individuel instruktion uden prissæætning.
Med venlig hilsen
Denis Nyboe
08.11.2010
Ann Cassagneres
Psst, ja undskyld jeg blander mig...jeg som jo godt nok "kun" er kommunal fysioterapeut og ovenikøbet temmelig glad for at være det.
Først vil jeg gerne gøre opmærksom på at kommunal fysioterapi rigtigt mange steder, sagtens kan leve op høj faglig standard og dermed også en individuelt tilpasset specifikt fysioterapeutisk intervention (så er vi ude over den med træningen, Jens). En af fordelene ved at lande i vores hænder er bla. at vi har mulighed for at tilpasse rammer og rehabiliterende tiltag, den ekelte borgers behov. Det har de også på klinikkerne, men det er ikke det som der er tradition for. Dernæst så er vi underlagt et politisk system, hvilket gør at vores muligheder kan ændres vældigt hurtigt og det kræver en god portion omstillingsevne. Det kan gå mange veje og derfor gælder det at være fremme i skoene i fht. at skabe muligheder hvor de er. I vores tilfælde (Kolding kommunes) betyder det at vi f.eks. også er på nippet til at stå på Fredericias model med "længst muligt i eget liv". Vi er slet ikke bekymrede for opgaveglidning. Vi har nemlig længe ønsket at det var muligt at overdrage lettere opgaver af fysisk art til plejepersonalet, for at sikre at borgerne bevarer det niveau vi har trænet dem op til. Og endnu bedre, at borgerne bliver samlet op på, i det øjeblik at deres funktionsevne er faldet og der opstår et pleje/omsorgsbehov. Det betyder at fys. får en rolle som konsulent, som plejen så kan trække på, skulle opgaven vise sig at være større end ventet. Vi er ikke ude i opgaver på rumforskningsniveau. Dem tager vi selv, og hvis det viser sig at vi mangler kompetencerne så sørger vi for at få dem eller ansætter nogen der kan.
16.11.2010
Denis Nyboe
Hej Ann.
Du skal ikke unskylde at du er kommunal fysioterapeut, jeg synes da I er lige så gode som os andre- eller sagt på en anden måde det er ikke fysser i det kommunale jeg er efter. Det er måden I indimellem bliver brugt på af dem som bestemmer.
Som praktiserende med hjemmebehandler instruerer jeg da også sosu assistenter og andre i øvelser som kan gøre livet lettere for borgeren. Men jeg vil ikke tillade at de overtager min faglighed - jeg fastholder at det er mig som behandler og følger op på det som jeg har vist sosuassistenten. Det er mit ansvar. Jeg hører fra nogle embedsmænd at det jo vil være godt hvis vi instruerer plejepersonalet og slipper borgeren, og så står jeg af. Hvis vi instruerer plejepersonalet, så har vi et ansvar for at følge op og følge den motoriske udvikling så det sker optimalt eller den motoriske afvikling så det foregår på en for os fagligt acceptabel måde. Det betyder altså at jeg er nødt til at fastholde min behandlingskontakt og være klar til at gribe ind hvis det ikke sker tilfredsstillende.
Fys arbejde skal udføres enten af fysser eller under fyssers opsyn.
Jeg synes der er en tendens til politikere og embedsmænd ser muligheden for at se sparemuligheder i at fysser uddelegerer mere end godt er. Eller laver holdtræning for en hver pris, med kvaliteten og dermed borgeren som offer.
Det ses bl.a. i kommuner hvor sygemeldte tilbydes "gratis" træning i kommunale projekter,underpåskud af at det er træning og ikke behandling. Det betyder at de sættes i træning uden ordentlig undersøgelse - for unndersøges de så bliver det jo til behandling. Til foreningen: jeg kan nok finde en del konkrete personer som er blevet tilbudt gratis træning i en sygemeldingsperiode.
Men det er også diskussionen hvor er træningskvaliteten i vore motionscentre, hvor man lader folk træne kritikløst med eensidige bevægelser i uheldige arbejdsstillinger med stor belastning - i nogle af disse centre står fysser og andre autoriserede sundhedspersoner som tilsynsførende. Er det iorden?
Jeg synes KVALITET I TRÆNING også handler om hvem har ansvaret for hvad, hvis man som autoriseret sundhedsperson har man et autorisationsansvar for det man laver også i fritiden.. Hvornår er træning træning og hvornår er træning behandling.
Det var egentlig her jeg startede- for det er vel et af grundlagene for at tale om kvalitet i træning.
18.11.2010
Ann Cassagneres
Hej Dennis
For mig at se, har du nogen særlige forventninger til hvordan du mener fysioterapeuter arbejder bredt, som ikke nødvendigvis bliver honoreret der hvor du befinder dig i dit virkefelt. Jeg oplever at klinikfysser bliver meget på kropsniveuaet i deres arbejde, også når de arbejder i hjemmene. Kommunale fysser med distriktsopgaver, arbejder typisk på aktivitets og deltagelsesniveau, så snart der er skyggen af en kropslig base for at kunne gøre det. Det handler bla. om overførbarhed og en hurtig tilbagevenden til den daglige livsførsel. Derfor er vi nok også hurtigere til at inddrage plejepersonale i at følge op på det vi gør. Typisk i en overgangsfase indtil vi mener at det er forsvarligt for pleje såvel som for borger. Det er fysioterapeuten som arbejder på kanten af rammen, således at man afprøver om det er muligt at udvidde et givent potentiale, og sos/sosa.pleje som skal blive indenfor den afstukne ramme, af fys. ergo eller sygeplejerske. Vi er vandt til at arbejde sammen eller sideløbende med andre faggrupper i det kommunale system og bør kende de muligheder og begrænsninger som det giver. Det kan selvfølgelig også have med politiske rammer at gøre, men måske er det i virkeligheden en anden tilgang til faget som ligger til grund ?
Fys.arbejde er i mine øjne ikke begrænset til behandler/trænerrollen, men involverer også andre roller som er mere konsulterende, vejledende og ansvarsgivende. Det involverer selfølgelig altid en god og grundig forundersøgelse som forholder sig til begrænsninger som ressourcer på krop, aktivitet og deltagelsesniveuaet samt de personlige og omgivelsesmæssige faktorer der måtte spille ind.
Så er der hele diskussionen om træning af borgere i jobafklaring. Der er sikkert mange fysioterapeuter som kæmper med den problematik - klinik såvel som kommunalt ansatte. Hos os foregår det sådan at vi har en aftale med jocenterets socialrådgivere. Hvis nogen er i et forløb hos os i amb. team (på GOP), så træner de ikke andre steder, med mindre det er aftalt med os. Den kan sikkert være sværere at få igennem hvis den pågældende kommune har valgt at udliciterer GOPopgaverne til private klinikker. Måske noget man kunne gøre foreningen opmærksomme på?
Jeg er helt enig i at hvis man er ansat på et træningscenter som fysioterapeut og under overenskomst, så skal man leve op til sit ansvar som autoriseret fysioterapeut. Hvis ansættelsen hedder noget andet og er med en anden løn, så er det den enkelte fys. samvitighed det handler om - og foreningens opgave at handle på det.
19.11.2010
Denis Nyboe
Hej Ann.
Nej jeg har ikke særlige forventninger.
Jeg har arbejdet som klinik og mobil fys i mange år og i mange sammenhænge.
Jeg har altid været parat til at uddele viden til andre faggrupper, for jeg ved da godt at det jeg gør en eller to gange om ugen ikke batter meget for en som har problemer i døgndrift.
Det er en generalisering som er uheldig at mene at vi kun tænker på hands on behandling.
Vi kommer ikke langt med lokale øvelser, massage og mobilisering hvis vi ikke tænker funktioner ind i det vi gør. Når jeg står med en borger som har et større varigt problem som nu er en del af deres livsvilkår, kan en del af behandlingen være på kropsniveau - men jeg er da også nødt til at tænke funktion og hjælpemidler m.m.
Men nok om det- det er slet ikke mit ærinde.
Jeg taler her heller ikke om GOP (½140 og §86) på de felter er der mange forskellige modeller i kommunerne.
Nej jeg tænker der hvor en person er sygemeldt med fx. discusprotusion og en sagsbehandler, når sygemeldingen har varet længe nok, henviser personen til et kommunalt træningsprojekt, på trods af at de er i lægehenvist behandling på klinik.
Denne lægehenviste behandling kan sagtens i følge overenskomst være superviseret træning eller opfølgende træningsterapi. I disse tilfælde er det set at personen er blevet opfordret til at stoppe hos klinik eller er gjort tydeligt opmærksom på at det kommunale tilbud er gratis... (dette er hos os sidst set i sidste uge)
Så sent som idag ser jeg en person, som efter en nakkeskade træner i træningscenter. Problemet er dog at en del af de problemer er holdt ved lige af den træning han udfører. Det betyder at han er fejl instrueret - eller hans øvelser ikke er tilpasset. Hvem har ansvaret for det? Han gik i træningscenter for at få optræning efter uheldet- så er det hans skyld?, træningscenteret? eller instruktøren der har fejlet.
Så hvor når er træning træning og hvornår er træning behandling. I dette tilfælde er træning fejlbehandling hvis vi skal være hårde.
Dette er min problematik i sin enkelthed
Hilsen
Denis