Forebyggelse af livsstilssygdomme - gælder det kun raske?
af Vibeke Pilmark | kl 10.08 | 03.02.2010
Hvem hjælper mennesker med handicap eller kroniske sygdomme med at forebygge livsstils-sygdomme?
Manglende fysisk aktivitet øger risikoen for at pådrage sig livsstilssygdomme markant. Motion på recept, By på skrump og artikler om løbetræning i samtlige dagblade anbefaler de inaktive at komme i gang med at løbe og motionere. Men hvad gør alle de mennesker, der på grund af kroniske sygdomme eller handicap har svært ved at bevæge sig? Hvilke tilbud og råd er der til kørestolsbrugeren eller den mand eller kvinde, der ikke kan løbe eller gå på grund af slid i hofte og knæ? Og hvor er fysioterapeuterne, der hjælper denne gruppe af mennesker?
Tilpassede aktiviteter
At finde frem til en egnet tilpasset fysisk aktivitet er en udfordring, som kræver fagfolk. Hvor raske ofte bare kan gå i gang, og primært har motivationen at slås med, så har mennesker med handicap eller kroniske lidelser både den udfordring at skulle overvinde det fysiske/psykiske handicap og mageligheden.
Der er alt for lidt fokus på denne problemstilling i medierne. En stor gruppe danskere kan ikke følge de mange råd om fysisk aktivitet som dameblade, tv og aviser er fulde af. Er der mon fysioterapeuter, der arbejder inden for dette felt og var det ikke en ide at sætte dette emne på dagsorden?
05.02.2010
Stig Langvad, formand for danske handicaporganisationer
Der er ingen tvivl om, at der er behov for at sætte fokus på denne problemstilling. Der er kun ganske få tilbud til personer med nedsat funktionsevne, når det gælder om at benytte træning mv. i forbindelse med forebyggelse af en for høj vægt. Der er ikke ret mange, der ved noget/nok om, hvordan man rådgiver og motivere personer med forskellige former for handicap, når de skal dyrke motion mhp. at tabe sig. Der er heller ikke ret mange, der har dyrket denne problemstilling med et forskningsmæssigt perspektiv. Der er desværre heller ikke mange steder, hvor der er gode forhold, hvis man har et fysisk handicap. Der er behov for meget mere fokus på dette område. Vi repræsenterer desværre en mangfoldig gruppe, der ikke falder indenfor den brede forebyggelsesesindsats i vores samfund. Nordiske undersøgelser viser, at personer med nedsat funktionsevne har et ringere niveau i forhold til den generelle sundhed, end man ser blandt den resterende del af befolkningen. Selvom vi har set nogle få initiativer i Danmark, er der slet ikke nok fokus på denne problemstilling. Der er nok at tage fat på. Vi ser gerne, at fysioterapeuterne går forrest mhp. at sikre nogle gode muligheder for træning, der kan forebygge en ringere sundhedstilstand hos personer med handicap - kørestolsbrugere, gigt, parkinson, udviklingshæmning osv..
07.02.2010
Jens Olesen
Kære Stig Langvad,
Det vil vi fysioterapeuter rigtig gerne. Det er en meget vigtig problemstilling og myndighederne har ikke fokus på denne opgave. Der er evidens indenfor sclerose, apopleksi og parkinson samt alzheimer for, at styrketræning og især konditionstræning løfter både det fysiske og det kognitive funktionsniveau. Det menes at være fordi konditionstræning udløser en stigning af såkaldte neurotrofiske vækstfaktorer i hjernen, der så forårsager enten celle regenerering eller ihvertfald øget plasticitet.
Indenfor de regionale neurorehabiliteringsinstitutioner er der (endnu!) ikke særlig megen fokus på ovenstående. Det er nødvendigt at politikere og myndighederne øger normeringen og investerer i moderne træningsudstyr her, hvis fysioterapeuterne, hvad vi gerne vil skal påtage os opgaven. Opgaven med særligt handicappede kræver specialviden og specialudstyr. Det kan f.eks. nævnes, at det med lidt fantasi og det rigtige faglige miljø er fuldt ud muligt at pulsurs konditionstræne sclerose og apopleksipatienter der sidder i kørestol og ikke kan forflytte sig selv, i et specielt vippeleje hvor de liftes over på.
Det forebygger hjertekar problemer og andre ting som disse kroniske handicappede har en ekstremt øget risiko for at pådrage sig oveni deres grundlidelse ligesom de øger de såkaldte intellektuelle evner hos patienten.
Så hvis du hjælper med at skaffe pengene - så hjælper vi fysser med resten.
gode hilsener
Jens Olesen
14.02.2010
Ellen Madsen
På PTU´s RehabiliteringsCenter (www.ptu.dk) har vi igennem en del år haft fokus på forebyggelse af livsstilssygdomme hos mennesker med nedsat funktionsevne. Brugerne af det specialindrettede motionscenter er mindst en gang om året til en samtale med den fysioterapeut, der superviserer træningen og det handler bl.a om livsstilsproblematik. I tilfælde af ønsker om ændring i livsstil er der mulighed for hjælp, bl.a fra PTU´s diætist.
I dagtimerne er det dog kun brugere, der er visiteret til PTU´s RehabiliteringsCenter, der kan benytte motionscentret, men det er åbent for andre tirsdag og torsdag aften mod betaling.
Motionscentret, der har eksisteret i mindst 15 år er indrettet så alle har mulighed for at træne, både styrke og kondition. Vi har netop specialiseret os i at finde apparatur, der er velegnet til såvel gangbesværede som kørestolsbrugere i erkendelse af, at det er vanskelig at finde egnede træningsfaciliteter for denne gruppe.
14.02.2010
Stig Langvad
Når der tales om sundhedsfremmende i forhold til personer med handicap m.v., er der mange spørgsmål, der kan stilles og emner, der kan tages op.
Det centrale i mit budskab er, at fysioterapeuterne kan og bør påtage sig rollen på holdning som inspirator for sundhedsfremme for personer med handicap.
Indledningsvis vil jeg gerne understrege, at jeg ikke er ude med et budskab, hvor jeg kritiserer fysioterapeuternes behandling og træning.
Jeg mener, at fysioterapeuterne har en særlig mulighed og forpligtelse til også at fokusere på andet end ”blot” behandling og træning og vinklen som patient.
Det er et faktum, at personer med handicap oplever at have en større forekomst af forskellige almindelige livsstilssygdomme. Vi er flere, der er overvægtige, ryger osv.. Vi har alt for mange med forhøjet blodtryk osv..
Der er nogle problemstillinger, der sjældent fokuseres på, når vi går til den vederlagsfri fysioterapi eller anden form for træning hos den privatpraktiserende fysioterapeut eller i kommunerne. Og skulle der være fokus på den slags problemer, har det oftest udgangspunkt i patientens handicap, fx tetraplegi eller gigt.
Det er min vurdering, at vi alt for ofte kun bliver behandlet som patienter med behov for træning som følge af en konkret funktionsnedsættelse, og at det derfor kun er selve træningen og funktionsnedsættelsen, der er fokus på. Det betyder, at der kun sjældent er fokus på forebyggelse i forhold til de almindelige sundhedsproblemer, der er en følge af livsstilen.
Der er mange af de ”almindelige” sundhedsproblemer, der ikke kan løses gennem traditionel behandling og træning for personer med et fysisk handicap – uanset hvor meget avanceret udstyr eller kvalificeret personale, der stilles til rådighed. Det kan heller ikke løses fordi det ikke er muligt for os at løbe en tur i skoven, cykle 50 km hver søndag eller spille fodbold fire gange om ugen. Der skal noget helt andet til.
Her er det min vurdering, at fysioterapeuterne har en ganske særlig mulighed for at spille en afgørende rolle.
For den første er det vigtigt at fysioterapeuten forsøger at finde frem til den form for vejledning eller træning, der evt. kan forebygge sterling de konkrete sundhedsproblemer hos den enkelte person – hvis det er muligt. Det tror jeg allerede der er mange fysioterapeuter, der har fokus på.
For det andet er det vigtigt at fysioterapeuten bidrager til indsatsen ved at opfordre borgerne til at henvende sig andre steder, hvor de måske kan blive hjulpet med det konkrete problem, der ikke kan løses gennem træning, fx opfordrer til henvendelse til en diætist. Det er der meget få fysioterapeuter, der gør.
I dagligdagen er der mange personer med handicap, der ofte møder deres fysioterapeut – meget oftere end de møder andre mennesker med forstand på sundhed. Derfor er det min vurdering, at fysioterapeuterne kan påtage sig den særlige rolle at påvirke patienterne positivt til at fokusere på deres egen sundhed.
Det kan godt være grænseoverskridende at skulle forholde sig til andre menneskers livsstil, men det er nødvendigt – og her skal vi huske på, at fysioterapeuten har en høj stjerne hos de patienter, der gennem mange år dyrker vederlagsfri fysioterapi. Det betyder, at den nye rolle vil blive mødt meget positivt.
15.02.2010
Jens Olesen
Kære Stig Langvad,
I teorien har du ret - og jeg håber også at praksis engang bliver som du beskriver.
Men.....................det er den ikke endnu, på trods af at fysioterapeuter gerne vil.
Fordi................
I privat praksis er tid penge - og man bliver ikke honoreret for sundhedsfremmende samtaler eller at motivere hertil. Det giver ikke konkret honorar.
Og hos os i regionerne på hospitalerne gælder noget lignende,
Vores normeringer og stadig kortere patient kontakter samt indlæggelser og det at organisationen ikke opfatter det du efterlyser som en primær opgave gør det særdeles svært.
Ovenstående uanset er jeg helt enig med dig i at fysioterapeuter langt henad vejend har kompetencerne til det du efterlyser.
Vi kommer dog ikke udenom at omorganisere/omprioritere i forhold til kerneopgaverne for fysioterapi - hvis dine ønsker skal efterkommes.
Og det kræver at politikerne og intereseorganisationer samt vore foreninger kommer på banen................Hvis vi ønsker forandring
18.02.2010
Hanne Josefsen Iversen
ETAC - rehabiliteringscenter i Esbjerg tilbyder også sundhedsfremmende og forebyggende træning i handicapvenlig motionscenter. Vores fysioterapeutiske kompetancer ligger netop i at tilbyde tilpasset træning på hold til fysisk handlicappede og senhjerneskadede.
Ligesom på PTU rehabiliteringscenter er det kun de visiterede brugere der kan benytte tilbuddet i dagtimerne, men også her er der træning 2 x ugentligt om eftermiddagen for medlemmer af en af de 8 handicapforeninger der står bag ETAC.
Det kræver ingen lægehenvisning at søge optagelse på Centret, men en intern visiteringsenhed varetager vurderingen om vedkommende borger falder inden for målgruppen.
ETAC er en selvejende institution med driftsoverenskomst med Esbjerg Kommune.
22.02.2010
Janne Sørensen
Det er med stor glæde, jeg ser de mange indlæg i debatten om fysioterapeuters rolle i forbyggelse af livsstilsygdomme. Det viser sig, at der faktisk er mange steder der beksæftiger sig med denne del af fysioterapien, men at vi nok har en opgave i at udbrede kendskabet til disse tilbud.
På Center for Hjerneskade har det altid ligget os meget på sinde at såvel behandle som forebygge de skader, der opstår som følge af forkert livsstil. Vi ser patienterne i fase 3 og er forundrede over, at mennesker der ofte har pådraget sig en hjerneskade som følge af for lidt fysisk aktivitet og/eller for fed kost, kun i sjældne tilfælde har modtaget vejdledning fra en diætist eller en fysioterapeut omkring livsstilsændringer.
Vores tilgang til fysioterapi til personer med erhvervet hjernskade har altid været konditions- og styrketræning. Vi mener, at man for at kunne bedre sit aktivitets- og funktionsniveau er nødt til at træne den basale iltoptagelse og udholdenhed.
Som et fast tilbud i vores program undervises der både i teori og praksis i hvordan, man forebygger nye skader, og hvorfor det er særligt vigtigt at se på både kost og ernæring samt fysisk træning, når man har pådraget sig en hjerneskade. Desuden arbejdes der psykologisk i grupper med livsstilsændringer.
I erkendelse af, at det med fysiske og/eller kognitive funktionsnedsættelser kan være vanskeligt at klare sig i almindelige fitness centre eller sportsklubber, har vi i november 2009 etableret et nyt træningstilbud; "Fitness for Hjerneskadede. Sundhedsfremmend og Forebyggende" ( se www.cfh.ku.dk/ voksne). Det er tanken, at man her kan fortsætte sin træning og på den måde vedligeholde eller endog forbedre det niveau, man har opnået i det intensive program. dette tilbud er åbent for alle der har en hjerneskade. Bl.a har vi, indtil videre forgæves, henvendt os til spastikerforeningen for at henlede opmærksomheden på vores tilbud.
Vi håber, at vi med PR, undervisning, kurser og besøgsdage kan være med til at udbrede den tilgang, som ved erfaring og forskning har vist sig værende effektiv for denne målgruppe.