Fysio

Forskning i Fysioterapi

Dynamisk kontrol af lumbalcolumna

15.03.2007, af Vibeke Pilmark

 

I et dansk studie har en gruppe forskere undersøgt, om inklinometri er pålidelig til at vurdere motorisk kontrol under bækkenkip. Det viste sig, at metoden ikke er pålidelig, og at bækkenkip ikke bør anvendes som undersøgelse af motorisk kontrol hos lænderygpatienter.

Der mangler specifikke diagnostiske kriterier, når det drejer sig om lænderygsmerter, og det gør det vanskeligt for fysioterapeuten at finde frem til den rette behandling til patienten.

Der har i de seneste år været en øget opmærksomhed på betydningen af manglende motorisk kontrol af lænderygggen for udviklingen af lænderygbesvær. Således har både Panjabi og Hodges undersøgt betydningen af manglende stabiliseringen af led i neutralstilling og den intersegmentale instabilitet. De har ud fra deres forskning foreslået, at instabilitet kan være en medvirkende faktor i udviklingen af lænderygbesvær.

Udviklingen af en testprocedure
Fysioterapeut, ph.d. studerende Marius Henriksen har sammen med fysioterapeut, ph.d. Hans Lund og professorerne Hening Bliddal og Bente Danneskiold-Samsøe undersøgt om inklonometri kunne være en velegnet metode til at evaluere, hvor præcist en række raske forsøgspersoner kan gentage en tidligere udgangsstilling.

Det viste sig, at inklonometri ikke er en pålidelig metode til at måle motorisk kontrol af det lumbopelvine kompleks. Derfor kan man ifølge forskerne ikke benytte inklonometri som tidligere og fortolkningen af studier, der har benyttet denne metode, skal justeres derefter.

På verdensplan forskes der vidt og bredt i lændryggens neuromuskulære funktion, men vi  har stadig til gode at få introduceret en adækvat klinisk metode   

Fysioterapeut og ph.d.-studerende Marius Henriksen, fysioterapeut og ph.d. Hans Lund, og professorerne Henning Bliddal og Bente Danneskiold-Samsøe har skrevet artiklen "Dynamisk kontrol af lumbalcolumna, der kan downloades fra ffy. Artiklen har tidligere været publiceret i European Spine Journal og er blevet oversat til dansk. 

Dynamisk kontrol af lumbalcolumna (pdf-fil, 131 KB)


Redigeret af : Vibeke Pilmark, 17.09.2009

Til top