Der er ingen sammenhæng mellem fysisk form og rygsmerter hos 8-10-årige børn. Det viser et rygprojekt, der tager afsæt fra et internationalt projekt om kardiovaskulære risikofaktorer hos børn. Læs Jacob Vind et al's artikel på ffy.
Over tusinde børn fra Odense indgik i et internationalt projekt, der skulle afdække kardiovaskulære risikofaktorer hos børn og unge. En gruppe fysioterapeuter har med udgangspunkt i samme population undersøgt, hvorvidt fysisk aktivitet/fysisk form havde betydning for udvikling af rygsmerter.
482 børn i alderen 8-10 år deltog i dette studie. Ved hjælp af spørgeskema fik forskerne indblik i forældrenes helbred, kardiovaskulære sygdomme, socioøkonomiske status, børnenes fødselsvægt og kroniske sygdomme.
Med strukturerede interviews fik forskerne viden om børnenes eventuelle rygsmerter. Børnene blev testet med hensyn til kondition, bug- og rygstyrke og -udholdenhed og columnas bevægelighed.