Fysio

 

Artikeltyper og særlige krav

17.09.2003, af Vibeke Pilmark

 

 

På Fag og Forskning publiceres følgende typer videnskabelige artikler:

Originalartikler Case rapporter Oversigtsartikler Metodeartikler Letter to the Editor

Desuden bringes originalartikler, der har været publiceret i andre videnskabelige tidsskrifter enten som dobbeltpublikation eller i en af forfatteren forkortet version.

Originalartikler kan omhandle diagnostik, effekt og organisation af behandling, prognostiske forhold, målemetoders validitet, uddannelse og kvalitetsudvikling med reference til relevant litteratur.

Case rapporter giver en detaljeret beskrivelse af praksis, som gør det muligt for kolleger at forholde sig nuanceret og konstruktivt til den beskrevne praksis. De fleste case rapporter har som fokus patienter og patientbehandling.

Oversigtsartikler har til formål at give læserne et overblik over et givent område af fysioterapien. Artiklerne giver en kritisk og systematisk gennemgang af den foreliggende litteratur og litteraturgennemgangens fund sættes i relation til klinisk praksis. Artiklerne vil almindeligvis være igangsat af redaktionen.

Metodeartikler beskriver metoder og problemstillinger i forskningen, forskningsprocessen og i formidling af forskning. Artiklerne vil almindeligvis være igangsat af redaktionen.

Letters to the editor. Det er muligt at indsende en artikel som indlæg til en publiceret originalartikel. Artiklen skal være kort (maksimalt 4-500 tegn) og være forsynet med referenceliste. Inden indsendelse bedes forfatteren tage kontakt til den videnskabelige redaktør.

Originalartikler og case rapporter vil blive sendt til bedømmelse/peer review hos to eksterne fagpersoner. Oversigtsartikler og metodeartikler er typisk igangsat af Fag og Forskning og vil blive bedømt af redaktionen og Fag og Forsknings Videnskabelige Panel.

Der stilles forskellige metodiske, tekniske og indholdsmæssige krav til de forskellige artikeltyper. Læs mere ved hjælp af linkene øverst.

 

Redigeret af : Mette Winsløw, 03.09.2009

Til top

Kontakt

Relevante emneord

 

 

 

Title

Få nyheder fra fysio.dk på e-mail hver uge

Afmeld Tilmeld