Sproglige retningslinjer for Fag og Forsknings artikler.
Fag og Forskning følger Dansk Sprognævns retningslinjer for dansk retskrivning. Der anvendes ikke punktum i overskrift. Der anvendes ikke fed, men kursiv, hvis man vil fremhæve noget i teksten – og brugen skal begrænses.
Latin og græsk
Latinske og græske ord, som har danske endelser eller sammenstilles med danske adjektiver, staves på dansk. Hvis ordene anvendes i original form, benyttes de korrekte latinske og græske betegnelser. Eksempel: Den kraniale del af columna. Processus coracoideus. Forkortelser
Brug af forkortelser begrænses. Første gang en forkortelse nævnes, forklares den fuldt ud, dog ikke forkortelser som m. for muskel og n. for nerve og så videre. Hvis forkortelserne anvendes i resumé, tabeller og figurer forklares de særskilt her. Kun anerkendte forkortelser må anvendes.
Tal
Alle tal og ordenstal, der optræder som første ord i en sætning, samt tal og ordenstal op til og med ti, skrives med bogstaver. Undtagelser: ved bindestreg, (2-4), og ved forkortelser, hvor der altid anvendes tal (5 min).
Mere om publicering på Fag og Forskning
Redigeret af : Mette Winsløw, 03.09.2009
Til top